Læsetid: 1 min.
Hæder til Cronenberg
18. september 2007
Kommentarer (0)
Den canadiske filminstruktør David Cronenbergs nye film, thrilleren Eastern Promises, løb i weekenden med publikumsprisen som bedste film på den 32. Toronto Film Festival. Filmen, der får dansk premiere 28. september, har Viggo Mortensen og Naomi Watts i hovedrollerne. Eastern Promises foregår i London, hvor Watts spiller jordemoderen Anna Khitrova. Hun forsøger at finde frem til identiteten på en russisk kvinde, der døde under en fødsel, og hendes private efterforskning bringer hende på kant med mafiaen. Viggo Mortensen har rollen som den mystiske og ubarmhjertige russer, Nikolai, der er chauffør for en af Londons organiserede, kriminelle familier.
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail
Mest læste
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »