Læsetid: 2 min.

En horribel historie

Medierne venter fortsat på opklaringen af verdens nok mest omtalte forsvundne barn. Nu slår den fire-årige Madeleine McCanns forældre igen mod mistanken om, at det er dem selv, der skule have myrdet deres barn
Kate og Gerry McCann er enten udsat for, at deres barn er kidnappet og myrdet. Eller også er de skyldige og har iscenesat den mest fuldendte globale mediebegivenhed.

Kate og Gerry McCann er enten udsat for, at deres barn er kidnappet og myrdet. Eller også er de skyldige og har iscenesat den mest fuldendte globale mediebegivenhed.

David Jones

24. september 2007

LONDON - DET er en sag, som de britiske medier ikke kan slippe. For nu 4. måned i træk bringer de alle fortsat daglige historier om den forsvundne fire-årige engelske pige, Madeleine McCann.

En forsvinden, som har fået alle fra paven til Virgin-direktøren Richard Branson over David Beckham til den britiske premierminister på banen med støtte.

Madeleine McCann forsvandt uden forklaring fra sit hotelværelse en sommeraften i en portugisisk ferieby, mens forældrene spiste middag i en restaurant tæt på. To søskende på to år var uskadte.

Alle forældres mareridt, men efter måneders intens kampagne, tog sagen for nogle uger siden en utrolig vending, da politiet erklærede parret for "officielt mistænkte". Tesen om forældrenes skyld er først og fremmest blevet fremsat i Portugal, hvor mange ikke fatter, hvordan forældre bare kan lade deres små børn sove alene for at gå ud selv - teorien er, at de to forældre, begge læger, havde givet deres datter sovemedicin og ved en fejl var kommet til at overdosere og dermed myrde hende.

De britiske medier har omvendt været særdeles kritiske over for det portugisiske politis angiveligt sløsede og inkompetente håndtering af sagen.

Bedrag eller blodig uret

Efter en sensationel vending i sagen, hvor politikilder i sidste uge lod medierne forstå, at der var fundet frisk DNA i form af kropsvæsker og hår fra Madeleine i en bil som McCann ægteparret havde lejet hele 25 dage efter hendes forsvinden, slog Gerry og Kate McCann i denne uge igen.

"Den officielle modaktion er startet," slog avisen Daily Mail fast onsdag, hvor de to sammenbidte forældre gav interview til en række britiske medier.

Forældrene har hyret et nyt hold advokater samt en berømt talsmand, Clarence Mitchell, tidligere royal reporter for BBC.

Flere aviser har modtaget information om, at føromtalte DNA-materiale ikke stammer fra Madeleines lig, men sandsynligvis fra bleer som de toårige tvillinger, Sean og Amelie, har båret i udlejningsbilen.

Men uanset om mysteriet om Madeleine nogensinde opklares, så er det uomtvisteligt, som avisen The Guardian skrev i sidste uge, at en af to næsten lige usandsynlige varianter af historien må være sand:

"Enten er Gerry og Kate McCann udsat for det mest ubærlige og urimelige, man næsten kan forestille sig: Deres barn bliver kidnappet, mens de selv uforskyldt bliver hængt ud som hendes mordere. Eller også er de skyldige, og har dermed iscenesat verdenshistoriens mest fuldendte globale mediebedrag".

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu