Læsetid: 3 min.

Hvem Elkjær er

Dagens 50-års fødselar var en central person, da fodbold blev et hit i intellektuelle kredse og langt ind i kvindebevægelsen. Luften gik helt ud af debatten om den 'onde' konkurrencesport
Preben Elkjær scorede i alt 38 mål for landsholdet i 69 kampe.

Preben Elkjær scorede i alt 38 mål for landsholdet i 69 kampe.

Mogens Berger

11. september 2007

Sport og intellektualisme er ikke uforenelige størrelser. Således røbede eks-landsholdstræneren i herrehåndbold Leif Mikkelsen for nylig, at han under en slutrunde ved EM læste Simone de Beauvoir mellem kampene. Fodboldspilleren Christian Poulsen siger, at han har læst Carsten Jensen og Dostojevskij, men hvad dagens 50-års fødselar Preben Elkjær har læst, tør man ikke gætte på, tegneserier eller Wittgenstein?

Lige meget, for han var en central person, dengang fodbold for alvor blev et hit i intellektuelle kredse og også langt ind i feministiske. Der havde altid været akademiske boldklubber, men sideløbende havde der floreret en akademisk nedladenhed over for sport, som om det var noget for de dumme.

På venstrefløjen var konkurrencesport noget af det, mange i 1970'erne mente burde afskaffes. I hvert fald burde det tages ud af skolernes idrætstimer, da det var bedre at lære børnene at samarbejde. Måske burde man opfinde et helt nyt spil, hvor det blot gjaldt om at holde bolden i luften længst muligt sådan i fællesskab?

I lilleskolen

Jeg husker det sådan: Vi sad nogle få forældre i barnets lilleskole under de indledende runder til EM i 1984 i et skyggefuldt lokale og så Danmarks kamp mod Jugoslavien. Udenfor var det traditionelle forældredagssceneri: Man grillede i solen og 'kom hinanden ved'. Men så tog pokker ved danskerne, der scorede og scorede, og jo mere vi scorede, desto flere forældre glemte alt om den onde konkurrencesport, og til sidst sad de fleste og hujede af begejstring over 'vores' 5-0-sejr. Det blev et vendepunkt. Debatten om konkurrencesporten var død.

Senere fulgte en begejstret og meget stor artikel i Politiken af Mette Fugl, hvori hun hyldede Preben Elkjær, så vidt jeg husker, havde hun interviewet ham i restaurant Verona i København. Der skete nemlig også det mirakuløse, at kvinder, endog feminister, blev revet med af fodboldfeberen, da duoen Michael Laudrup og Preben Elkjær efter årtiers ørkenvandring scorede os i semifinalen mod Spanien i 1984 - den kamp, der huskes for Elkjærs revnede bukser og et højtflyvende, brændt straffespark.

Italiensk mester

Forfatteren Hans-Jørgen Nielsen var med sin roman Fodboldenglen allerede i 1979 med til at prikke hul på den akademiske nedladenhed. Han diskuterede emnet med Tips-Bladets Per Høyer Hansen i et interview og mente, at den hidrørte fra akademikernes overklassebaggrund, som tilsagde, at tennis var i orden, mens fodbold mere var en arbejdersport.

Samme Høyer, som først var jurauddannet og retsmedarbejder på Information, besøgte også Elkjær, da denne blev italiensk mester med Verona i 1985 - efter at have scoret sit mest berømte mål, nemlig mod Juventus.

Fodboldstøvlen røg af i farten, men Elkjær bankede til bolden med strømpefoden. Elkjær inviterede Høyer, som han respekterede højt, ind i sit hjem, hvor de sammen så en video, som Elkjær havde sammensat af sine mange scoringer, high-lights, i hastig rækkefølge. Informations tidligere medarbejder var også med på balkonen, da holdet blev hyldet med fyrværkeri en sen aften i Verona, hvor hele byen var i ekstase.

Zlatans spørgsmål

Nu skal vi ikke her kalde Elkjær for hverken flabet eller gavflab. Det gør alle andre aviser. Men lidt af en rod var (er) han, en humoristisk rod. Man beundrede Michael Laudrup, men hjertet elskede Preben Elkjær for sin slagfærdighed, men især fordi han kunne score på de mest umulige bolde.

Deri ligner han svenskernes Zlatan Ibrahimovic, om hvem Elkjær forleden sagde, at han nok var en genial spiller, man så det bare alt for sjældent. En bemærkning, Zlatan besvarede med følgende:

"Hvem er Preben Elkjær?"

Vidste han det ikke, eller gav han blot igen af samme mønt? I Verona har de ikke glemt, hvem Preben Elkjær er. Her rejser alle på stadion sig op i respekt, når han engang imellem er på besøg. Præcis som folk i tyrefægterarenaen i Pamplona rejste sig op, når Hemingway var til stede.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu