Læsetid: 3 min.

Instruktøren og de syv millioner dollar

Janne Giese har fået en filmhistorisk hat, og David Hare kunne ikke drømme om at lave en film som 'Terminator'. Det europæiske, københavnske filmtræf er skudt i gang
Kultur
22. september 2007

Engang overhørte jeg en samtale mellem to kvinder i S-toget. De talte om en fælles veninde, som pludselig var begyndt at gå påfaldende meget i biografen. "Men hvorfor?" spurgte den ene. "Jo, for så ryger hun i det mindste ikke imens," svarede den anden.

Hvad enten man går i bio-grafen for at holde op med at ryge eller har andre motiver, er der nu lejlighed til at vælge blandt 147 europæiske film frem til den 30. september i København, hvor den femte internationale filmfestival netop er startet. Den blev oprettet for at ride med på den bølge af succes, der stod om dansk film, men kunne ikke kile sig ind blandt de førende, hvorfor den har fundet et leje ved at hjemtage europæiske film, hvoraf de fleste "ellers ikke kommer op i danske bio-grafer", samt invitere en række af hovednavnene bag.

Den røde løber var derfor rullet ud foran Københavns store premierebiograf, Imperial, sent torsdag aften. Skue-spilleren Thomas Mørk introducerede, og det gjorde festivalens administrerende direktør, Janne Giese, (med iøjnefaldende filmhistorisk turbanhat som Ava Gardners) også. Producenten Per Holst fik en ærespris, og Lars von Trier slog en anmelder ihjel med en økse - i en lille forfilm. Det gør han så tit. Dog normalt uden økse. Videre til det, som Thomas Mørk med dansk humor kaldte "the raisin in the sausage-end", nemlig festivalens åbningsfilm Dykkerklokken og sommerfuglen, hvis instruktør Julian Schnabel fik prisen som bedste instruktør på seneste Cannes-festival.

Sms med munden

Schnabels film handler om en redaktør fra modemagasinet Elle, der har fået et slagtilfælde og nu kun kan bevæge sit ene øjenlåg. Alligevel formår han at skrive en bog om sig selv.

Det sker på følgende måde: En kvinde sidder foran ham og remser hurtigt alfabetet op. Når hun kommer til et bestemt bogstav, blinker han med øjet. Videre til næste bogstav og så fremdeles til ord og sætninger. Hun sms'er med munden... for nu at drage en teknisk sammenligning.

En fantastisk historie og en menneskelig tragedie, men den fremstilles lyst, poe-tisk og ofte humoristisk. Historien er en variation over noget, vi har set før, nemlig den irske film My left foot og den engelske tv-serie The Singing Detective.

Fik sin vilje

Dagen efter fik jeg trængt Julian Schnabel op i en krog sammen med David Hare, som blandt andet har skrevet manuskript til filmen The Hours. Det var ved en uformel sammenkomst i Magasins Kong Hans-sal. Begge var nået fint i land med deres film, men ellers har europæiske film et generelt problem: Publikum vil i overvældende grad hellere se amerikanske film. Hvorfor?

Det havde Julian Schnabel mærket på den håndfaste måde, at det fransk filmselskab Pathé ville have ham til at lave sin film på engelsk.

"Men det forekom mig absurd," siger Schnabel, "jeg ville lave filmen på det hospital i Frankrig, hvor den virkelige historie bag filmen foregik. Jeg kunne ikke se den for mig med skuespillere, der talte engelsk. 'Oh no', sagde producenterne, 'we want you to make an american film'."

Efter nogle dage med "hårdnakket genstridighed", som han udtrykker det, fik han sin vilje.

Vidunderlige film

David Hare derimod har ikke noget imod, at hans næste film, The Reader med Nicole Kidman, optages på engelsk, selvom det er en tysk historie. Så når den et større publikum.

"Men jeg har aldrig lavet en film for at tjene penge," siger han videre, "jeg tror imidlertid ikke, at Ung Flugt eller Slaget om Algier, som blev lavet af europæere, blev lavet for at tjene penge. Selv ville jeg være stolt, hvis jeg havde lavet en af de film. Men hvis du spørger, om jeg ville være manuskriptforfatter på film som Terminator eller Gladiator, er svaret nej."

"En meget berømt amerikansk instruktør spurgte mig engang, hvordan det kan være, der kommer så mange vidunderlige film fra England. Jeg sagde, at det er fordi, vi ikke tjener penge på dem. Jeg ved, at hans pris for bare at møde op den første dag er syv millioner dollar (!), og så var det jo lidt brutalt at sige til ham, at grunden blandt andet er, at ingen europæisk instruktør forlanger syv millioner dollar, ikke sandt?"

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her