Note
Læsetid: 1 min.

Islamkritiker går under jorden

Kultur
21. september 2007

Forfatteren Jørgen Misser, der har udgivet to islam-kritiske bøger, er gået under jorden efter hærværk mod hans hjem og trusler på livet. Jørgen Missers bog med den sigende titel De onde kræfter er månedens bog på Esbjerg Bibliotek, hvor forfatteren skulle have holdt foredrag i går, men det måtte aflyses. "Vores tålmodighed med dig er slut. Hvis du fortsætter dine hadefulde angreb mod os muslimer, vil du snart få samme skæbne som Theo van Gogh." Den besked fik Jørgen Misser, ifølge ham selv, forleden på åben gade i Århus af fire unge arabisk udseende mænd. Samtidig tog de billeder af ham og hans to hunde, og det har nu fået forfatteren til at gå under jorden, skriver Jydske Vestkysten.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Daniel Soelberg

Hvis titelen "de onde kræfter" er i direkte betydning med islam, har jeg intet til overs for forfatter. Et simpelt udslag af frustration. Og sjovt er det i disse tider med fokus på mobning i skole og på job, at vi har glemt at respektere hele nationer og racer. Der er sket lidt af en prioritetsfejl. Islam indeholder 1mia. tilhængere, så logikken fortæller at procentdelen af danske røvhuller overgår den af muslimer.

Det er ikke nemt at være kritisk overfor religionen i dagens Danmark. Tænk hvis Georg Brandes havde levet i dag...

Kære Ove.

Der er i høj grad forskel på saglig kritik, og så den gang generaliserende uglegylp der bliver lukket ud i den såkaldte debat, og som har for vane at betragte muslimer over en kam, som en homogen masse.

Jeg kender ikke Jørgen Misser eller hans bøger, men han har sin ytringsfrihed lige som alle andre. Det er uacceptabelt at folk, der har en mening, som de islamiske fascister ikke bryder sig om, bliver truet. De demokratiske muslimer bliver også truet. F.eks. må Naser Khader leve under politibeskyttelse døgnet rundt.

Det minder om 30erne, hvor nazister/fascister også rendte rundt og truede og intimiderede deres modstandere.

Vi kan hurtigt blive enige om, at trusler om vold, og vold, langt fra er acceptable virkemidler, men jeg ville mene, at hvis man holdt sig til saglig og lødig kritik, istedet for at hælde den ene spand lort efter den anden i hovedet på en bestemt befolkningsgruppe, så kunne det jo være at trusler om vold, samt vold, ville være en mindre anvendt udtrýksform i debatten.

Hej Thor. Jeg er fuldstændig uenig. Naser Khader (og de øvrige i Demokratiske Muslimer) har fuldstændig ret til skarpt at kritisere islamisterne. Det er skandaløst, at de skal trues og chikaneres af den grund. Disse fascister burde smides ud af landet, hvis de ikke vil respektere vores demokrati!

Nu er han ikke den eneste. Det mest opsigtsvækkende er nok at Günter Wallraff - jep, DEN Günter Wallraff som skrev Ganz Unten - nu også har måttet gå under jorden og har fået politi-eskorte på. Det sker efter en serie mord- trusler mod forfatteren, som beskyldes for at være Islams fjende no. 1 i Forbundsrepublikken.

Det er rene og skære SA-metoder.

http://www.fr-online.de/in_und_ausland/kultur_und_medien/feuilleton/?sid...

Selvfølgelig er du uenig Ove, for du gør dig virkelig ikke særlig umage for at prøve at forstå hvad jeg mener.

Det er ikke den skarpe kritik af afstumpede voldspsykopater jeg har noget imod, men derimod den generaliserende afstumpede beskrivelse af muslimer generelt, som jeg ikke bryder mig om. Du har selv bl.a. udtalt, at demokrati og islam ikke kan forenes. Noget kunne dog tilsyneladende tyde på, at du er ved at ændre holdning, og det glæder mig.

Min pointe er blot, at man kunne måske forestille sig, at hvis den befolkningsgruppe, som af store dele af højrefløjen anser som en ulidelig belastning, blev mødt som mennesker frem for byrder, ville det angiveligt give mindre næring til de rabiate kræfter der også befinder sig i samfundet.

Naturligvis avler tryk modtryk - og hvis Jørgen Missers bøger (jeg kender heller ikke noget til dem) er hadefulde og fordomsfulde så bidrager de ikke med noget positivt.

Det er bare ikke det, der er pointen.

Selvom folk siger åndssvage, underlødige eller ubehagelige ting så må man stadig ikke passe dem op på gaden og true dem til tavshed. Det gælder hvadenten det er muslimer der gør det ved diverse islamkritikere eller white power nødder der gør det ved andre fodboldfans (http://www.galehusetagf.dk/) så skal det ikke relativeres med at ofrene nok selv var provokerende, men derimod utvetydigt bekæmpes.

Hej Thor. Hvad skulle der være i vejen med religionskritik? Som Karl Marx sagde: "Al kritik starter med kritik af religionen". Jeg kan ikke se noget forkert i at kritisere hverken kristendommen, islam, mormonerne eller Scientology. Eller ideologierne, for den sags skyld.

Thor,

Bare opgiv ham Ove. I forvejen er det anskueliggjort i to omgange med ret stor tydelighed, at han er et pseudonym, og derudover er han skabt med det formål at

1: injicere tåbeligheder i debatten ved at komme med hadefulde udslag mod islam ved enhver given lejlighed og
2: svare i øst, når andre forsøger at debattere med ham i vest. Det er et meget tydeligt eksempel på det, der leveres ovenfor. Du forsøger at debattere dæmonisering af muslimer, og han taler straks om kritik af islam i stedet.

Han er formentlig en fantasifigur og derfor uden for pædagogisk rækkevidde.