Kan I huske det, vi kaldte for ånd?

Der er mere mellem himmel og jord. Noget, vi ikke kan se, og noget, vi ikke kan måle og veje. I hvert fald ikke før for ganske nyligt. Hjerneforskningen er via avanceret måleudstyr, elektroder og forsøg i gang med at reducere begreber som moral, følelser og religiøsitet til ren biologi.

Eller ophøje og videnskabeligt kvalificere begreberne, kunne man også anføre, og det gør videnskabsjournalist og ph.d. i neurobiologi Lone Frank. Hun har netop udgivet bogen Den Femte Revolution, der er en gennemgang af tidens fremmeste hjerneforskning, hvor metafysiske begreber som Gud og moral studeres gennem videnskabens instrumenter. Skræmmende læsning, hvis man hænger sin hat på åndeligheden. Opløftende, hvis man søger videnskabelige svar.

"Vores syn på os selv vil blive rykket radikalt med denne viden," siger Lone Frank.

"Vi kommer til at forstå os selv som biologiske væsner, og vi kommer af med den gamle dualisme, vi stadig slæber rundt på. Vi kommer til at indse, at det vi har kaldt sjæl og ånd er noget, der udspringer direkte af biologien - af vores hjerner."

Følelser kan måles

Lone Frank er direkte og stærkt troende. Troende på videnskab og stærkt overbevist om hjerneforskningens muligheder.

"Det betyder noget virkelig at indse 'jeg er en samling celler' og acceptere det. Det er som at blive sat fri af de gamle tanker om, at vi er et eller andet uudsigelig åndeligt væsen. Det betyder, at man kan begynde at se sig selv mere nøgternt. Se på sig selv som et felt af muligheder. Man kan se på sig selv som formbar."

Alt det, vi ikke tidligere har kunnet forstå, har vi kunnet placere i det videnskabeligt udefinerede begreb 'ånd'. Men alt det, der foregår mellem mennesker, følelserne og selv guddommelige oplevelser, når videnskaben tættere og tættere en naturvidenskabelig forklaring på.

"Vi kan måle, at der findes nogle processer, der passer meget godt med det, vi kalder følelser og kognition. Hvis du absolut vil være dualist, kan du jo blive ved med at sige, at der ikke er smag, kærlighed og farver i hjernens celler - der er bare celler. Og ja, men det væsentlige er altså det, der kommer ud af de celler," siger Lone Frank, der undrer sig over folks forskrækkelse over vindenskabens nye opdagelser.

"Jeg forstår ikke, at man behøver at tale om den her ånd. Der er nogle mennesker, der hader tanken om, at det skulle kunne forankres i det biologiske, og jeg kan ikke forstå den her fjendtlighed over for det biologiske. Det biologiske er sgu da fantastisk i sig selv. Og det tror jeg flere og flere vil få øjnene op for."

Lone Frank er selv overbevist ateist, men hendes ærinde med bogen er ikke at aflive religioner. Hun mener, at forskningen giver os en forklaring på, hvorfor der i det hele taget findes religioner.

"Religion et slags biprodukt af evolutionen, og forestillingerne om, at der skulle være en Gud, passer godt til den måde, vores hjerne fungerer på. Så det bliver svært at komme af med den. Jeg tror, der er flere og flere, der vil falde fra religionerne, men på den anden side er der sikkert også nogen, der vil forkaste den her meget naturalistiske verdensopfattelse, fordi de bliver uden metafysisk krykke," siger Lone Frank, der allerede ser bevægelser i kristendommen, der imødekommer hjerneforskningens opdagelser.

"Hvis du ser på moderne kristendom, kan man se tegn på, at det er ved at mutere til noget, der ligner terapi og wellness. Man taler om religion som noget, der er godt, hvis man er syg eller på hospitalet. Som et tankesæt, der hjælper os til at blive ældre og undgå sygdomme. Hvor man før har søgt i Østens mystik og har lavet alle mulige psykologiske øvelser for at få det bedre, så er vi i dag kommet dertil, hvor vi forsøger at forstå os selv gennem hjernen. Vi kommer ind under alle de ting, vi kender og får en videnskabelig tilgang ind i psykologien - vi kan lære, hvorfor, der er visse former for terapi, der virker. Vi finder ud af, hvad religiøse oplevelser kommer af."

Hvorfor vil vi redde liv?

Videnskaben kan ikke give os svar på de absolutte værdier, men flere hjerneforskere har fundet frem til, at der på tværs af folkeslag og religioner findes en grundlæggende moral, der er ens hos alle raske mennesker.

"Når vi taler om moral, så har vi nogle biologiske medfødte tendenser. Bestemte måder at anskue helt bestemte moralske dilemmaer," forklarer Lone Frank.

"Vi kan godt se, at det er en god idé at slå én ihjel, hvis det kan redde fem andre - bare vi ikke selv skal slå den ene ihjel. Det samme gælder, hvis man afstedkommer skade på andre mennesker. Så er det bedre at gøre det passivt end aktivt, så det ser ud, som om at der findes en form for moralsk grammatik."

Det betyder ikke, at der findes et naturgivent rigtigt eller forkert. Men ifølge Lone Frank kan biologien give os muligheden for at være mere bevidste om, hvornår vi rationelt definerer noget som det rigtige i forhold til at foretage valg på baggrund af vores følelser.

"Jo mere bevidste vi er om disse processer, jo bedre kan vi se nøgternt på problemstillinger. Jo nemmere er det for os at tage stilling ud fra vores tænkning og kognition og gøre os fri af følelserne. Fri for at værdidomme sker på baggrund af følelser. Vi får et ekstra over-jeg, der kan gennemskue vores i underliggende intentioner bedre."

Den viden om moralen bør vi bruge aktivt, mener Lone Frank. Hun mener, det er vigtigt, at almindelige mennesker og ikke mindst politikere forstår hjernens processer, så vi derigennem kan foretage de valg, der er bedst for vores samfund.

"Debatten om aktiv dødshjælp er et godt eksempel, hvor vi burde være meget bevidst om hjernens processer. Vi ved ud fra forskning, at hjernen følelsesmæssigt skelner hårdt mellem det passive og det aktive. Vi kan ikke lide at slå andre mennesker ihjel for en højere sag, når det er aktivt, mens det er nemmere for os at gøre det passivt. Langt de fleste samfund afviser aktiv dødshjælp, men har det fint med den passive dødshjælp, der giver det samme resultat. Her kunne vi godt tænke over, hvorfor vi har de fornemmelser, vi har i maven, og hvad de er skabt af. Her kan vores viden bruges erkendelsesmæssigt og dermed politisk."

Den femte revolution - fortællinger fra hjernens tidsalder af Lone Frank udkom i torsdags. Til bogen hører internetsitet www.5revolution.dk, hvor man kan debattere bogens indhold med forfatteren og andre debattører