Læsetid: 4 min.

Kødet skælveri Humlebæk

Britiske Lucian Freud begriber både sjælen og det alment menneskelige i sine mageløse og intense portrætter. Et retrospektivt udvalg af mesterens billeder kan opleves på Louisiana
Planter går i forbindelse med personerne i Lucien Freuds billederne, der emmer af fortættet nærvær. Maleriet her hedder -Stort interiør Paddington- (1968-69). Olie på lærred.

Planter går i forbindelse med personerne i Lucien Freuds billederne, der emmer af fortættet nærvær. Maleriet her hedder -Stort interiør Paddington- (1968-69). Olie på lærred.

29. september 2007

At se på Lucian Freuds billeder er som i ét nu at kigge 400 år tilbage i tiden på Peter Paul Rubens heroiske gudinder, der med et enkelt træk på de blottede skuldre kunne få konger og kejsere til at erobre kontinenter og krydse oceaner. Eller 150 år tilbage på Gustave Courbets provokerende åbne kvindeskød, der bragte det franske borgerskab ud af fatning på salonerne i Paris. Eller blot et par årtier tilbage på 1970'ernes dampende nøgne mænd og kvinder, der lykkeligt sprang rundt mellem hinanden og kollektivets skæve vægge, berusede over for første gang at have smidt hæmningerne og bh'en og givet fanden i pænhedskulturens konventioner og hænder over dynen.

Nøgenheden i Lucian Freuds billeder er overvældende og overrumplende. Som nøgenheden altid må og bør være. I billede efter billede, maleri efter maleri, springer ansigter og kroppe os i møde og omslutter den besøgende i en atmosfære af intimitet og nærvær. Det er dybt menneskelige billeder, som Freud maler og gennem efterhånden et meget langt liv har malet.

På hvert enkelt lærred træder personen frem gennem tunge lag af maling, fremkaldt i nogle tilfælde gennem op mod hundrede stillesiddende seancer i malerens atelier. Og i hvert enkelt billede træder det almindelige, sårbare, hudløse og nøgne menneske frem mellem de enkelte modellers individuelle træk.

Det er i spejlingen mellem betragteren og den portrætterede, at værkerne vækkes til live. Og det er dette møde med menneskeligheden, der er Freuds egentlige ærinde.

Moderne maler

Lucian Freud blev født i 1922 i Berlin som søn af en velstående, jødisk familie. Farfaren var ingen ringere end Sigmund Freud, psykoanalysens navnkundige grundlægger, og det er nærliggende at se slægtsskabet mellem de to. Begge kredser de om personligheden og kortlægningen af menneskets indre liv. Men hvor Freud den ældre koncentrerede sig om underbevidstheden og psykens etablering i barndommen, fokuserer Freud den yngre på livet nu og her og på personlighedens materielle udtryk i kroppen.

Da Hitler kom til magten i 1933, flygtede Freud med sine forældre til England, hvor de bosatte sig i London. Han gæstede som ung forskellige kunstskoler, men er i det store og hele selvlært som kunstner. Båret af en tilsyneladende aldrig svigtende selvtillid, og et sikkert ikke ubetydeligt efternavn, gjorde Freud sig hurtigt bemærket i de sene 1940'ere. Det store gennembrud kom allerede som 32-årig, da Freud sammen med malerne Ben Nicholson og Francis Bacon blev inviteret til at udstille i den engelske pavillon på Venedig Biennalen i 1954.

Som så mange kunstnere fra efterkrigstiden havde Freud det nøgne menneske som eksistentiel overvejelse og kunstnerisk projekt.

Korrespondancerne med de verdenskendte kolleger er talrige og prominente. Freud kendte personligt kunstnere som Pablo Picasso og Alberto Giacometti. Men i de pæne 50'ere lurede angsten for en gentagelse af den altødelæggende krig hos mange kunstnere. Tænk bare på vores hjemlige Svend Wiig Hansen, der vakte furore nogenlunde samtidig med sin Moder Jord-skulptur i Århus. Den organiske nøgenhed løb i perioden som et konstant kontrakpunkt blandt de moderne malere som et bolværk mod efterkrigens truende skygger.

Luftens forandring

Mens Freuds portrætter fra 1950'erne virker næsten surrealistiske i deres drømmende melankoli, begyndte maleren sidst i tiåret at anvende den fede penseltegning, der siden har været hans varemærke. Fra at have samlet sig om ansigtet og dets ikoniske dybder inddrager kunstneren nu rummet omkring den malede, og billederne fra 1960'erne og 1970'erne er ofte hele interiører med modellerne liggende, siddende og stående mellem få møbler.

Alt bliver til portrætter under Freuds pensel. Borde, senge, stole, planter går i forbindelse med personerne i billedernes rum, der emmer af fortættet nærvær.

"Jeg iagttager, hvordan luften falder omkring folk," har maleren udtalt.

"Det gør den på en måde, der er helt særlig for dem - folk forandrer faktisk luften omkring sig på en synlig måde".

I billedet Large Interior Paddington er det en lille pige, der liggende på gulvet i fosterstilling forandrer både luften og rummet omkring sig. En uendelig sarthed stråler ud fra barnet, der stirrer ud i luften. Ved siden af hende skyder en potteplante sine lysende blade ud i rummet og får tiden til at gå i stå omkring den liggende pige.

Men på en knage på væggen hænger en mørk herrejakke, og billedets synsvinkel ovenfra og ned på barnet bringer en faretruende stemning ind i billedet. Pigen er nøgen fra livet og nedefter, og trøjen er krænget lidt op over maven. Freud skildrer sjældent direkte seksualiteten, men forstyrrer her den barnlige uskyldighed med betoningen af den voksne tilstedeværelse. Billedet har dannelsesromanens kvaliteter, en rite de passage, hvor både det sovende barn, kunstneren og betragteren involveres i synet på den komplekse overgang fra barn til voksen.

Materiel eksistentialisme

Produktionen af værker fra 1980 er rigt repræsenteret på udstillingen, og den er én lang gylden sensommer af mesterværker. Maleren bevæger sig her atter tættere på modellerne, der stadig oftere er helt nøgne. Som det monumentale Night Portrait, Face Down fra 2000, hvor den portrætterede kvinde ligger på skrå henover en seng med håret hængende løst ned over madrassen. Hendes nøgenhed er på en gang hellig og almindelig, guddommelig og hverdagsagtig, og hun er et slående udtryk for den materielle eksistentialisme, som kendetegner Freuds samlede værk.

Selvom man godt kunne have ønsket sig at se flere af malerens interiører fra 1960'erne og frem, så er Lucian Freud en på alle måder seværdig og vellykket udstilling. Godt hjulpet af den særdeles velfungerende udstillingsarkitektur guides man nænsomt rundt i Freuds intime univers, hvor man som betragter stille og roligt selv klædes af til skindet i mødet med den rene nøgenhed.

Lucian FreudLouisianaFra den 28. sep. til 27. jan. 2008

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu