Over halvdelen af de statsanerkendte museer i Danmark opbevarer kunst- og kulturgenstande i lokaler, der ikke egner sig til formålet. Det er et af kritikpunkterne i Rigsrevisionens beretning om forvaltningen af kulturarven fra juni 2007, hvor kulturarven meget poetisk defineres som "spor og vidnesbyrd om naturens udvikling og om menneskets aktivitet og tænkning".
Uerstattelige kunstværker, bøger og kulturgenstande fra arkæologiske udgravninger er derfor i fare for at gå tabt. En del af de statsanerkendte museers opbevaring kan udbedres, mens en tredjedel af opbevaringen er af "så dårlig kvalitet, at det ikke er muligt at bringe forholdene op på et acceptabelt plan", som Organisationen Danske Museer skriver i en rapport fra 2006.
Formand for bestyrelsen i Nordisk Konservator-forbund i Danmark, Michael Højlund Rasmussen, var med til at lave rapporten, og han mener, at både kommuner og museer har slækket på kravene, fordi der ikke er midler nok.
"Gang på gang har vi set, at overfyldte museer er gået til kommunen, der har henvist til beskyttelsesrummet under et plejehjem, lofter over skoler eller staldene på et nedlagt landbrug. Det har været billigt, og begge parter har vænnet sig til, at sådan var vilkårene," siger Michael Højlund Rasmussen, der ikke mener, museerne kan varetage bevaringsopgaven med deres nuværende økonomi.
Her går det godt
Ifølge Kulturarvsstyrelsen under Kulturministeriet er registrering og opbevaring af kulturarven forbilledlig i Danmark i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med. Kulturminister Brian Mikkelsen (K) lagde sig i samme spor, da han i et samråd i Kulturudvalget i går udtrykte glæde over Rigsrevisionens rapport.
"Jeg opfatter stemningen i rapporten som klart positiv, men der er selvfølgelig ting, vi skal følge op på. Men overordnet set er det en succes-historie," sagde Brian Mikkelsen, der iværksatte en række initiativer til at forbedre forholdene i forlængelse af Kulturbevaringsplanen fra 2003. Ministeren vil ikke iværksætte yderligere redningsaktioner for kultur-arven, før initiativerne fra 2003 er afsluttet, men det var dog ikke muligt for ministeren i går at fastsætte et tidspunkt for, hvornår initiativerne fra 2003 kan forventes at bære frugt.
"Det fremgår jo klart af Rigsrevisionens rapport, at der stadig er store problemer, både hvad angår registrering og konservering af kultur-arven," sagde Per Clausen fra Enhedslisten efter mødet i går.
Han er ikke tilfreds med den manglende tidsplan.
"Det er vigtigt, vi får styr på, hvor lang tid det tager, så vi kan se, om det går hurtigt nok med forbedringerne. For hver dag der går, er der ting, der bliver ødelagt," sagde Per Clausen.
Usexet opbevaring
"Opbevaring og registrering af genstande er ressourcekrævende, og det er ikke særligt sexet," siger Hanne Esmann, der er Sekretariatschef i Organisationen Danske Museer.
"Politikere og fonde går mere op i museernes synlige ydelser som udstillinger og udgivelser af bøger," fortsætter Hanne Esmann, der mener, at både staten og kommunerne nedprioriterer området.
"Museerne har svært ved at få dækket deres basisdrift, og det er en forudsætning for, at museerne kan tage vare på kulturarven," siger hun.
Brian Mikkelsen opfordrede i går kommunerne til at sørge bedre for de statsanerkendte museer, der er under kommunal forvaltning:
"I yderste konsekvens kan vi kalde statsanerkendelsen tilbage fra museerne ude i landet," sagde han.
Men det mener konservator Mikkel Højlund Rasmussen ikke er realistisk:
"Det er en tom trussel, for det er hidtil ikke sket, og hvem skulle så passe museernes samlinger?" spørger han retorisk og Hanne Esmann supplerer:
"Hovedansvaret ligger hos kommunen, der er hovedtilskudsgiver til de statsanerkendte museer, men det er regeringen og Folketinget, der sætter rammerne for statstilskuddet. Alt i alt må bevaringen af kulturarven anses som en samfundsopgave, og dermed tilfalder ansvaret i sidste ende staten," siger Hanne Esmann.
