Læsetid: 7 min.

Løgnen er karrierens doping

Løgneren. Der lyves hurtigere, end hestene render. I skolen, på arbejdspladsen, til selskabet og i karrieren. Konstant bliver løgnen brugt som doping til komme op i hverdagens hierarkier. Samfundet har skruet op for løgnene, men pas på. Det er stadig pinligt og stigmatiserende at blive taget - og værre endnu: Løgnen lønner sig aldrig
Folk lyver hele tiden og over for alle - ikke mindst sig selv. Vi lever i en desperat tid, og flere og flere lyver lodret og bevidst for at fortælle den gode historie om sig selv, mener psykolog Charlotte Skeel.

Folk lyver hele tiden og over for alle - ikke mindst sig selv. Vi lever i en desperat tid, og flere og flere lyver lodret og bevidst for at fortælle den gode historie om sig selv, mener psykolog Charlotte Skeel.

28. september 2007

"Er du træt af at søge efter job og aldrig få et svar?" spørger de på fakeresume.com.

"Ved du hvad? Over 53 procent af de jobsøgende lyver på deres cv, og mere end 70 procent af de universitetsuddannede indrømmer at have løjet for at få det job, de besidder."

Hjemmesiden fakeresume.com (falsk cv) er ikke i tvivl. Løgnen er en nødvendighed, vi alle benytter os af for at få det, vi vil have. Er du ikke med på den, bliver du hægtet af, fremgår det af hjemmesiden, der henviser til universitetsundersøgelser og artikler i anerkendte tidsskrifter. Her gennemgås det udførligt, hvordan man snyder på vægten og bedst muligt lodret lyver i sin jobansøgning for at få succes. "Og er det uetisk," spørges der retorisk videre.

"I denne post-Enron- og post-Worldcom-era, virker det ikke, som om det amerikanske erhvervsliv tænker så meget på etik," lyder svaret. Alle lyver.

"Folk lyver jo konstant," siger psykolog Charlotte Skeel, der både har arbejdet som privatpraktiserende psykolog og erhvervspsykolog.

"Vores hjerner konstruerer den virkelighed, vi kan stå inde for. Vi lever i en desperat tid, og det er min klare fornemmelse, at flere og flere lodret og bevidst lyver for at fortælle den gode historie om sig selv. Folk griber til alt muligt for at styrke deres egen identitet eller puste sig selv op for at kunne være en del af hele det her ræs, der drøner derudad. De lyver over for sig selv. Lyver over for andre," siger Charlotte Skeel

"Det er en desperation, men i virkeligheden en klar søgen efter identitet. I dag skaber vi vores identitet på jobbet, hvor den tidligere blev skabt i vores familier. Hvis du så har svært ved at finde identitet på jobbet, har du et problem. Og så bliver man nødt til at lyve sig til en identitet," siger Charlotte Skeel, der mener, at vi lever i en kunstig virkelighed, hvor alt skal være perfekt. Og det er netop roden til store dele af løgnen. Angsten for ikke at slå til.

Løgnens grundprincip

"Hvis man fortæller sig selv en løgn mange gange nok, begynder man selv at tro på den. Tanken er konstrueret fra en celle, der reproducerer sig selv, hvis det gentages nok. Vi ser for eksempel kvinder, der er helt normale af bygning, føle sig tykke, og det samme sker med folk, der lyver for at få et job; gør deres arbejde større, end det er - eller lyver om en deadline på et projekt, de umuligt kan nå. Men de tror selv på det," siger Charlotte Skeel og advarer om at lege med løgnen.

"Den beskyttende løgn vil jeg som regel råde mine klienter til at gøre brug af, men løgnen er ikke konstruktiv, for hvis man bliver taget i den, så mister man respekten for altid."

Reklamemanden og forfatter Hans Prehn har i bogen Den store lyveskole dissekeret løgnens natur, og ifølge ham er løgnen et menneskeligt grundvilkår, der i forskellige stadier følger os fra barnsben.

"Vi lyver for at opnå noget og for at undgå noget. Det er løgnens grundprincip," siger Hans Prehn.

Derfor handler det om tidligt i livet at identificere dem omkring os, der kan hjælpe os med at opnå vores mål, og dem, der skal køres ud på et sidespor. Alt sammen ved hjælp af løgn. Hans Prehn har klassificeret løgnens stadier i to hovedskoler: 'Grundskolen' og 'Specialskolen'.

"Vi starter tidligt med at orientere os om, hvem der værd at være på hold med, og udstøder de andre med mobning, hvilket naturligvis baserer sig på løgn. Senere kommer flinkeskolen, der handler om at komme langt med smiger og ros, og endelig kommer praleskolen, som handler om at få magt og sex og gøre andre misundelige ved at prale. Det er grunduddannelsen, og alle skolerne handler om at placere sig højest i hierarkiet," forklarer han.

Vi lyver tre gange om dagen - mindst

Efter grundskolen kan man specialisere sig gennem tre andre videregående skoler: Værdiskolen, der bruges meget i erhvervslivet, hvor man bruger sunde og etiske korrekte værdier til at skabe et falsk billede af firmaet. Snydeskolen, der bygger på ren og skær snyd og fordrejninger - den finder vi ifølge Prehn i religion og politik, og den baserer sig særligt på frygt.

"Og til sidst har vi sminkeskolen, hvor det handler om at camouflere løgnen ved at blæse en sandhed op. Det er det, reklamefolk, journalister, spindoktorer og den slags gør. Men i alle kategorier findes der et væld af løgne: Store og små, hvide løgne, mobbeløgne, flinkeløgne, praleløgne, nødløgne, fortielser, livsløgne, taktiske løgne, strategiske løgne. Så er der den, hvor du fokuserer på én løgn og dermed skjuler en anden. Og så er der den med den lille løgn, der pludselig bliver til en kæmpe løgn. Der er mange."

Ifølge Hans Prehns bog viser en undersøgelse fra University of Virginia, at vi lyver mindst tre gange om dagen. Mænd lyver mest for at imponere, og kvinder lyver mest for at undgå at såre.

"Og så er der den præstationsfremmende løgn. Der er accelereret kraftigt de senere år i takt med den stigende fokus på personal branding. Den er i store træk accepteret, men det er stadig voldsomt pinligt, hvis de bliver opdaget. Og der er jo altid nogen, der er interesseret i at profilere sig selv ved at finde den løgn - eller lyve den frem. For sandheden er, at virkeligheden er helt umulig at arbejde med," siger Hans Prehn.

Jagten på sandheden

Bent Isager-Nielsen er dagligt nødt til at arbejde med den umulige virkelighed. Han er politiinspektør og efterforskningschef ved Københavns Politis Vestegn og har siddet 21 år som drabschef for politiets rejsehold. Hundredvis af gange har han siddet med mistænkte, gerningsmænd, vidner og ofre for at forsøge at komme nærmere en objektiv virkelighed.

"Uden at blive alt for filosofisk, så har vi et ret pragmatisk forhold til virkeligheden. Vores opgave er at belyse, hvad der er sket så tæt på en objektiv sandhed som muligt. Det er den sandhed, vi jagter, så er resten op til domstolene. I modsætning til præsten og psykologen, der kun leder efter den pågældendes egen sandhed, så har vi et mål med at belyse den objektive sandhed, hvis sådan en findes. Et handlingsforløb. Det står også i retsplejeloven paragraf 751, at vi har en objektivitetsforpligtelse," siger Bent Isager-Nielsen, der dog tøver med at skille løgn og sandhed ud som absolutte størrelser.

"Der er mange løgne og mange misforståelser, og det er meget svært at skille løgn fra sandhed. Men det er heller ikke altid formålet med en afhøring. Det er en kommunikationsproces, hvor det går ud på at høre den afhørtes virkelig. Få belyst en sandhed. Få belyst en sag. Og du kan ikke genkende en løgn, og du kan ikke genkende en sandhed," siger Bent Isager-Nielsen, der ofte oplever sandheden som en befrielse, når de mistænke bryder sammen.

"Man kan høre, når den er på vej. Men det kan tage timer, fra folk begynder at åbne sig, til tilståelsen kommer. Og så bliver folk meget ofte lettede - uanset, hvor grov deres forbrydelse er," siger Bent Isager-Nielsen og advarer mod at tro, at tilståelsen nødvendigvis er sandheden.

"I det øjeblik tilståelsen kommer, er vi jo slet ikke færdige. Først der skal vi undersøge, om det er en falsk tilståelse, eller om han taler sandt. Hvordan gjorde du? Hvor stak du? Hvad gjorde du så? Og en ting er sikkert. Det er sjældent, som du tror."

Med sandhed når man længst

Den præstationsfremmende løgn er næppe så kriminel som de sager, Bent Isager-Nielsen sidder med, men for karrieren kan den være mindst ligeså farlig. Det mener tidligere rektor for Kaospiloterne i Århus Uffe Elbæk, der aldrig vil opfordre nogen til at lyve om sin baggrund eller puste sig op til mere, end man kan bære:

"Det giver altid bagslag at fortælle en løgn om sig selv, når man søger et job," siger Uffe Elbæk.

"Og man ser jo af og til folk puste sig op til noget, de ikke kan bære, for at imødekomme det, de tror, er arbejdsgiverens behov. For der er ingen tvivl om, at samfundet tillægger personlige erfaringer meget mere vægt, end man tidligere har gjort. Hvor man tidligere har været mere fokuseret på uddannelsesbaggrund, er det i dag vigtigere, at du skal være et helt menneske og det sætter større krav til dit cv," mener Uffe Elbæk.

"Der har været nogle eksempler fra offentligheden, hvor nogen er blevet taget i at puste deres cv op, og det tror jeg, sidder i baghovedet på folk. Der er ingen kollektiv accept af løgnen. Snarere tværtimod. Der er en fokus på, om det materiale, man får fremlagt, har troværdighed eller ej. Jeg oplever jo tit, at særligt unge mennesker puster sig mere op, end de kan bære, men min vurdering er, at man skal være sober og ordentlig. Det lønner sig," siger Uffe Elbæk og lader opfordringen stå klart til dem, der overvejer at smide et enkelt professorat fra et universitet i USA på cv'et.

"Vi bygger på en enorm tillidskultur i Danmark, og det kan jeg egentlig meget godt lide. Så lad være med at overdrive og overkommunikere. Det bliver altid gennemskuet, og det svækker dit budskab."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu