Kommentar
Læsetid: 4 min.

Mediers mediekritik

'TV 2 manipulerer i ny tv-dokumentar', skrev Nyhedsavisen på forsiden. Fejlfinding måske, men ikke opbyggelig mediekritik
Kultur
28. september 2007

Det er ikke første gang, Nyhedsavisen rydder forsiden for at kritisere en tv-dokumentar, men denne gang gik det ikke ud over DR. Kritikken af 'Mig og Naser' går på, at et klip er blevet manipuleret. Da filmen blev vist tirsdag aften, havde TV 2 fjernet klippet. Det er svært at vurdere, hvor afgørende klippet var, men seerne fik i hvert fald et interessant portræt af en levende og givende Amina Ahmed og hendes møde med Demokratiske Muslimer og Naser Khader. Mediekritik er det svært at kalde Nyhedsavisens dækning, da der ikke er meget konstruktiv opbyggelighed i fejlfinding. Der er nok snarere tale om et mindre overenskomstbrud på journalistikkens tavse regel om, at man passer sin egen butik og ikke går i rette med andre. Hvis fraklippet var manipuleret i en grad, der ikke passer sig for den slags film, vil det ikke være den første bloddråbe, der falder i et jomfrueligt mediebillede hvidt som sne.

Nyhedsjournalistikken er heller ikke et nul-fejls produkt produceret af robotter i et sterilt laboratorium. Alle journalister ved, at der sker fejl, og de fleste har oplevet at deres historie er blevet strammet lige friskt nok af redaktionssekretæren, så kildeudsagn og historie ikke kan leve op til den opsigtsvækkende overskrift.

På tv-redaktioner sker det også, at når man researcher på dagens uundgåelige avisforsider, som skal perspektiveres i aftenens udsendelse, er det ikke altid, at historien holder vand. Selvfølgelig bringer aviserne ikke historier, der er digtet i et kildetomrum, men nogle gange er der f.eks. ikke hold i de konklusioner, der drages på baggrund af tal fra en ny rapport, andre gange halter en præmis eller en vinkling.

Alligevel er det sjældent, at offentligheden får lov til at høre om de historier, der måske var ikke-historier eller næsten-historier. Aviser er gode til at rette fejl, men det er som regel de meget synlige fejl eller fejl, hvor f.eks. en kilde har bedt om en rettelse. Aviser skriver ikke "Ved efterkritikken af gårdsdagens avis var redaktionen enig om, at forsidehistorien var blevet pumpet lige lovligt meget op. Vi beklager". Det betyder ikke, at aviserne ikke diskuterer fejl. Tværtimod.

Læsere-seere-lyttere skulle bare vide, hvor meget tid journalister bruger på at evaluere deres arbejde, at diskutere etik og moral, tvivl og gråzoner og er i det hele taget været meget bevidste om deres dagsordensættende magt og ansvar.

Men dagligdagens etiske overvejelser og håndværksmæssige evalueringer forbliver som regel en produktionshemmelighed. Bortset fra et par læserredaktører/ombudsmænd og forsøg med at give læserne indblik i redaktionsmøder er fejl eller kritik ikke noget, man taler så meget om. Hverken ens egne fejl - eller konkurrentens fejl.

Det er svært at komme i tanke om eksempler, hvor enten Berlingske Tidende, Jyllands-Posten eller Politiken går i rette med hinandens journalistiske dækning. En gang imellem raser der interne krige i avisernes leder-artikler, hvor chefredaktørerne benytter en mediebegivenhed til at positionere sig i forhold til konkurrenten.

Helt oplagt skete det under Muhammed-krisen. Men i nyhedsdækningen er det sjældent, at en avis påpeger en andens fejl, selv om der bliver trykt historier, der ikke holder vand i både gratisaviserne, i formiddagsbladene og i morgenaviserne. Det diskuteres bare ikke offentligt, selv om det ville styrke den nødvendige mediekritik.

Journalistisk mediekritik

Mediekritik er vigtigt i forhold til journalistikken selv, fordi den bidrager til den interne kvalitetsfornemmelse og selvjustits. Jo mere åbent et system er i forhold til at tale om fejl, jo færre fejl begås der. Sådan er det f.eks. i flyveledelse. Mediekritik er også vigtigt i forhold til offentligheden, fordi mediekritik øger mediernes troværdighed, og fordi troværdighed er mediernes offentlige mandat. På et lavpraktisk niveau kan mediekritik også gøre læsere-seere-klikkere til bedre medieforbrugere og klæde dem på til en løbende debat om journalistik. I det der udviklede sig til en sag om Jeppe Nybroe, kunne vi have haft en principiel diskussion, der gjorde ikke-journalister klogere. Ved seere f.eks., hvordan man laver tv nyheder og hvordan man klipper billeder og lyd sammen? Når seere, politikere og forskere kritiserer medierne over en kam, ved vi så, at der sjældent er mere end seks journalister på arbejde, når der skal laves nyheder til tv, mens der er mere end 60 til at lave en stor avis?

At sige der ingen medie-kritik er, er selvfølgelig en stramning. Ikke mindst fordi vi har så glimrende undtagelser i Mennesker & Medier på P1 og fagbladet Journalisten. På TV 2 NEWS kan man se mediemagasinet Pressemøde, de store aviser har en ugentlig klumme og enkelte medier har en læserredaktør, men en systematisk journalistisk dækning af mediestoffet er der ikke tale om.

Det er ærgerligt, for måske er mediekritik for vigtig til kun at overlade til mediekritikerne? Man kan jo argumentere for, at journalister er de bedste mediekritikere overhovedet: Journalister kender håndværket, normerne og de betingelser, journalistik udøves under og kan derfor forankre kritikken i en realistisk ramme. Journalister er nyhedseksperter, de læser alle aviser, følger med på nettet, i radio og på tv og kritikken vil derfor være forankret i en opdateret faglig viden om best practice og worst practice.

Med god vilje kan Nyhedsavisens kritiske afdækning af DR og TV 2 ses som et af de første spæde skridt på vejen til en journalistisk funderet mediekritik. En mediekritik med målestokke, der er solide nok til, at man vil udsætte sin egen journalistik for dem. En mediekritik, hvor journalistikken ikke nøjes med at løfte dynerne for udvalgte konkurrenters fejl og mangler, men hvor medierne ser åbent, selvkritisk og systematisk på branchens praksis. Og deler dem med offentligheden.

kultur@infomation.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Interessant læsning :) er denne artikel så sandelig :) Og opbyggelig også :)
Og det er ikke ment ironisk eller sarkastisk. Jeg blev faktisk lidt klogere af at læse denne artikel, da den handler om mediekritik af mediekritikken.

Jeg fik ikke lige hvad Nyhedsavisen fik ud at kritisere TV-dokumentaren, 'mig og naser' men er der ikke noget med at David Trads er en slags spindoktor for Ny Alliance. Og der var jeg hårde ord om Naser i Sept. 07 fra Amina i denne dokumentar.

Jeg kunne nu godt se, hvor den meget famøse udbrændt bil skulle have været sat ind. Det gjorde mig nu intet, at den var fjernet. Jeg kan forstå på andre artikler, at TV2 også har klippet noget mere i dokumentaren. Må jeg forslå instruktøren at hun & easy film simpelthen uploader dokumentar-filmen til youtube...

Hvis man f.eks. læste weekendavisen den 21.sept kunne man læse en meget morsom artikel af en journalist der engang havde optaget nogle billeder ude i det ganske danske land an rød Ferguson traktor. Og så ville man gerne have lavet noget lyd. Og da man desværre ikke havde optaget lyden, gik man da straks i arkivet og fandt 'lyd: Fergusontraktor' frem. Var og er dette manipulation?? eller er blot en sandfærdig gengivelse af hvad journalisten mv. oplevede ude på landet i 1970erne eller 1980erne...

Jeg tror næppe at almindelige mennesker ved, hvordan man laver f.eks. en avis, et radioprogram eller et tv-program. Jeg ved noget om det, dels fordi min far har fortalt mig om det, dels fordi jeg har prøvet det, da jeg gik på 1. år min uni-uddannelse på Aalborg Universitet. Jeg så gerne, at alle elever og studerende i skolerne og på gymnasierne lærte f.eks. at skrive til en avis, eller at klippe et radioprogram sammen eller lave et tv-indslag om et eller andet emne. Så ville de måske nemmere kunne gennemskue hvor svært det rent faktisk er at lave f.eks. en avis.

/Karsten

Hvad der foerst lignede en evig kampagne mod DR har Nyhedsavisen nu udbredt spektret en smule og gaar nu ogsaa efter TV 2, Danmarks anden public service station.

Er motivet ganske enkelt at afdaekke journalistiske fejltrin i egen branche er Trads' formaal ganske aervaerdigt.

Selvom argumenterne skulle vaere tynde, saa kan man haabe det stikker til forestillingen om "journalistikkens tavse regel" Det, at man passer sin egen butik og ikke går i rette med andre,

Ida, har du referencer til denne paastand om eksistensen af denne regel, eller er reglen stadig uskreven?

Vil du sige at den netop er levende i tv-redaktionerne, der gennemgaar avisernes headlines dagen igennem?

Se ogsaa:
http://www.mediekritik.eu/?p=79
Leve mediekritikken! :)

Niels