Læsetid: 3 min.

Man er mere araber i ørkenen

Tiden op til Ramadan præges af travlhed og tanker om den arabiske identitet
Ramadan. Det ville være lidt ubehageligt at spise, når alle andre lader være, siger Amir om fasten, som han følger selvom han ikke er religiøs.

Ramadan. Det ville være lidt ubehageligt at spise, når alle andre lader være, siger Amir om fasten, som han følger selvom han ikke er religiøs.

Hans Henrik Fafner

7. september 2007

BAQA EL GHARBIYEH - Amir Garra ser lettere klatøjet ud. Det blev sent i aftes, forklarer han, og desuden prøver han at få så meget arbejde fra hånden som muligt. Forklaringen er, at der kun er godt en uge til den muslimske fastemåned, Ramadan.

"I Ramadan hverken spiser eller drikker vi fra solopgang til solnedgang i en hel måned," forklarer han. "Derfor har man ikke så meget energi, så i den tid lukker jeg kontoret hver dag klokken to. Men arbejdet skal jo gøres."

Alle spiser sammen

Amir er ung advokat med eget kontor i den israelsk-arabiske by Baqa el Gharbiyeh. Han ser ikke sig selv som religiøs, men tager det ikke desto mindre som en selvfølge at overholde fasten.

"Det ville være lidt ubehageligt at spise, når alle andre faster," forklarer han. "Men desuden er Ramadan en dejlig tid, en smuk tid, som alle holder af. Og det er også en anderledes tid."

Det anderledes er nok det, der presser sig på i Amirs dagligdag lige nu. I Ramadan holdes ingen fester, så op til fasten er Amir til bryllup eller lignende hver aften.

"I aftes holdt en af mine venner forlovelsesfest," smiler han. "Han mødte pigen for kun en uge siden, de fandt ud af, at de kan lide hinanden, og så skyndte de sig at blive forlovet inden Ramadan. Så nu kan de bruge måneden til at lære hinanden at kende."

Amir svømmer to gange om ugen, og han spiller fodbold, men det bliver heller ikke til så meget i Ramadan. Sport er vanskeligt, når det er varmt, og man faster, så selvom der er travlt på kontoret, har Amir besluttet at gå tidligt i dag for at få sig en svømmetur. Han forklarer, at den hektiske aktivitet også øger forventningerne til Ramadan, hvor en dejlig ro falder over det hele.

"Det er en tænksom tid, og folk er venligere," siger han. "Vi har alle sammen bedre tid, fordi tempoet bliver sat ned. Bl.a. spiser hele familien sammen, når fasten brydes ved solnedgang. Det har vi normalt ikke tid til."

Her er for grønt

I år føler Amir sig bedre rustet til at klare forberedelserne, fordi han tidligere på sommeren har haft ni dages ferie i Sinai. Han elsker at dykke ved koralrevene i Det Røde Hav og tager hver sommer en tur til den egyptiske badeby Sharm el Sheikh.

"Her lever vi med et stort dagligt pres, og lige nu er det helt vildt," siger han. "I Sinai står tiden stille. Jeg er meget fascineret af roen i ørkenen. Man kan sige, at det er lettere at føle sig som araber i ørkenen. Her, hvor jeg bor, er der næsten for grønt og frodigt."

På den måde bliver Amirs forberedelser til fasten næsten til en art mental opbygning, der har at gøre med tradition og identitet. En søgen efter noget oprindeligt.

"Vi har en anden tradition, der betyder meget for mig," fortæller han. "Når en kvinde bliver gift, flytter hun i vores kultur over til en anden familie. I Ramadan er det almindeligt, at familiens mænd tager på besøg hos familiens kvinder, der er blevet giftet bort til andre familier. Jeg har fire tanter, som jeg besøger sammen med min far og min bror, for som familiens mænd har vi stadig et ansvar for, at de har det godt, og det ser vi til Ramadan. Eneste skår i glæden er, at ingen fra min mors familie kommer for at besøge hende, for hun stammer fra Tulkarem, og derfra har de ikke lov til at komme på besøg i Israel."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu