Læsetid: 3 min.

Mexicanere rystede over dansk uvilje

Direktøren for det mexicanske nationalmuseum forudser diplomatiske problemer mellem Danmark og Mexico, hvis de stjålne kulturarvsgenstande fra Lyngby-sagen ikke tilbageleveres
20. september 2007

"Det her er ikke en sag mellem én dansker og Mexico. Det her er en sag mellem Danmark og Mexico," siger direktøren for Mexicos nationalmuseum for historie og arkæologi, Felipe Solis.

Han er i København for at besigtige en række genstande, som menes oprindeligt at være røvet fra mexicanske arkæologiske udgravninger og endnu uudgravede historiske steder. De mexicanske genstande er en del af de 1.156 stjålne kulturarvsgenstande, der i januar sidste år blev beslaglagt hos en kunsthandler i Lyngby. Manden havde et sandt skatkammer udstillet i et rum gravet ud under sin græsplæne i et villakvarter i Lyngby. Ud over Mexico er også Peru, Colombia, Ecuador og Costa Rica repræseneteret i en verserende sag for at få genstandene tilbageleveret fra samlingen. Senest er Kina tilføjet listen.

Felipe Solis viser et katalog frem med billeder af statuer, amuletter og meget andet. Det er politiets katalog over genstandene fra Lyngby. Især hæfter han sig ved en maske hugget ud i klippesten.

"Det er tydeligt at se, at tyvene simpelthen har flået masken fra dens oprindelige plads. Det er hovedet på en statue af en mayakonge, og den har sikkert siddet på facaden på en mayaindiansk helligdom. Det vil altså sige, at de har ødelagt stedet blot for at tjene penge," siger han.

For ham er der altså ingen tvivl om, at tingene er røvet. Han fastslår også, at alle 19 mexicanske genstande er originale. Der er ingen forfalskninger.

I ond tro

"I Mexico har vi en lov, der forbyder handel med denne slags genstande, så de personer, der har købt og solgt dem, må have gjort det i skjul. Ifølge Interpol fragtes genstande som disse via de samme kanaler som stoffer, så det er en kriminel handling," siger han og fremviser også et katalog fra Bruun Rasmussens aktioner fra 1998, hvor den selvsamme mayamaske er forsøgt solgt. Han ryster på hovedet over, at selv ikke auktionshuset har fundet anledning til at anmelde manden eller kontakte folk i Mexico. De burde vide, at den er ført ulovligt ud af et latinamerikansk land, der næsten alle har love mod eksport af kulturarv.

Myndighederne opgav i foråret at retsforfølge kunsthandleren fra Lyngby. Danmark har ellers underskrevet UNESCO-konventionen mod illegal handel med kulturarv, men den er ikke ratificeret i henhold til dansk lov. Besiddelse af stjålne kulturarvsgenstande er derfor ikke kriminaliseret i dansk lovgivning, og Grundloven siger, der skal være hjemmel til at straffe i dansk lov. Derfor kunne kunsthandleren ikke straffes.

Ejerskab

Sagen handler nu i stedet om ejerskabet til de 1.156 genstande, som politiet opbevarer et hemmeligt sted. Det er også den manglende ratificering af UNESCO-konventionen og UNIDROIT-aftalen, der giver udvidet juridisk grundlag for at gribe ind i denne slags sager også på det privatretslige område, der står i vejen.

"Politiet spurgte mig, om jeg kunne fortælle hvilken af genstandene, der var den vigtigste. Og jeg måtte svare, at de alle er vigtige. Vi skelner ikke i vores kulturarv. Det hele er vigtigt i forhold til den mexicanske identitet," siger Felipe Solis.

Chef for ambassadekontoret, Marta Peña, fortæller, at der hersker stor utilfredshed i Mexico over, at Danmark ikke straks udleverer genstandene.

"Aviserne skriver meget om sagen, og der er ingen tvivl om, at det er noget, der skaber stor vrede i Mexico," siger hun.

Felipe Solis supplerer: "Vi kunne ikke tro det, da vi hørte, at Danmark opfører sig sådan. Vi opfatter landet som meget moderne, retfærdigt og rigt."

Sagen om tilbagelevering er vigtig for Felipe Solis. Og da han bliver spurgt, om han er tilfreds med den måde, de danske myndigheder har håndteret sagen på, siger han: "Man skal aldrig undervurdere betydningen af et folks kulturarv. Og vi forventede, at Danmark ville tilbagelevere tingene straks, men det sker ikke. Vi forventer, at det snart bliver løst, for det er utrolig vigtigt at statuere et eksempel og sende et signal til smuglere. Hvis ikke resultatet bliver tilbagelevering, så er jeg bange for, det vil skade forholdet mellem Mexico og Danmark."

Felipe Solis bemærker, at det for eksempel kan give problemer i fremtiden med hensyn til udlån og samarbejde mellem danske og mexicanske museer.

Marta Peña bemærker, at mens de besigtigede genstandene tirsdag, gik de og talte om guldhornene:

"Hvis vi forestiller os, at guldhornene var blevet smuglet ud og pludselig dukkede op i et land, der derefter nægtede at levere det tilbage til Danmark. Hvordan havde danskerne mon reageret?"

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu