Læsetid: 5 min.

Hvis modstanden skal have en gang på jorden

Konferencen 'Midt i en læringstid' konstaterede og stillede spørgsmål: Læring er overalt og altid som noget godt. Hvor er modstanden mod læring, og er der overhovedet grund til modstand?
15. september 2007

"Vi vil have samfundsrelevans."

Det stod der på bannere i 70'erne. Det var et krav fra de studerende, der siden skulle blive berømte og beundrede som 'ungdomsoprørerne'. De ville have samfundsrelevans.

Og som den altid elektriske engagerede intellektuelle Steen Nepper Larsen sagde i den store Festsal på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) i Emdrup onsdag eftermiddag. Han stod to meter høj og fægtede med armene som en mand, der stod i en gyngende jolle:

"De ville have samfundsrelevans dengang. Og det skal jeg sørme love for, at de fik. Kreativitet er blevet til innovation, som skal ud på markedet. Den bløde 68-pædagogik leverer soft power, som får folk til at deltage i nogle processer, som kan måles som hard power i den anden ende."

Nu er det løfter om læring, selvrealisering og frihed, som får de unge håbefulde mennesker til at investere deres bedste år i fleksibel produktion og 'committe' sig på livslang læring. Stadig i stor bevægelse fortsatte ekstern lektor Steen Nepper Larsen: "Hvem kunne vide, da RUC blev skabt, at der i dag ville være en uddannelse i personal branding derude? Det var vist ikke marxisternes plan dengang. Det bløde sprog er bibeholdt i dag for at gelejde folk ind i maskinen, som så bagefter leverer benhårde ydelser på nyliberalistisk manér. Så kan vi sige alle mulige fine ord om læring på vores hyggelige seminar, men vi leverer foder til den store maskine." Men foder til den store maskine er stadig en slags samfundsrelevans. Og der var mere end 300 mennesker på plads til konferencen Midt i en læringstid, der markerede udgivelsen af bogen Læringsteorier, som professor Knud Illeris har udgivet og redigeret. De var kommet fra andre institutter, fra Handelshøjskolen, fra private virksomheder og nogle kom endda fra Forsvaret for at lære om det utroligt samfundsrelevante begreb: Læring.

Nepper Larsen var dagens moderator. Bag ham på scenen for et blåt teaterforhæng sad to mænd med gråt hår og fuldskæg. De smilede, mens Steen Nepper redegjorde for alliancen mellem 68-pædagogikken og forestillinger om vækst i videnssamfundet. De to kendte godt historien, og de var ikke uenige. Selv om de begge havde været deltagere i den proces, som Nepper nu udlagde som leverancer til den store maskine. Det var professor Knud Illeris ham selv og professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen.

"Læring er overalt efterhånden", sagde Steen Nepper Larsen: "Hvis man søger på google får man 4.1 millioner hits på læring. Man får kun 21 hits, hvis man søger på læringsmodstand."

Sokrates mareridt

"Jeg vil ikke være mørkemand eller dommedagsprofet," sagde Per Schultz Jørgensen fra talerstolen. Han lignede heller ikke en mørkemand. Han var lige kommet hjem fra Firenze, solbrændt og med skjorteærmer smøget op ad underarmen. Han havde gået blandt værker af Leonardo og Botticelli i Firenze, blandt vores civilisations højdepunkter. En morgen var han stået op og gået ned for at drikke kaffe. Da havde han grebet Washington Post og slået op på en klumme, som hed "Sokrates mareridt": Den beskrev, hvordan Sokrates ville reagere, hvis han vågnede op i vores tid:

"Det ville være et mareridt for ham," forklarede Schultz Jørgensen: "Han advarede mod tabet af den mundtlige kultur. Den forlod vi i middelalderen, da vi gik over til den skriftlige kultur. Jeg mener, vi står midt i et paradigmeskifte, hvor vi bevæger os fra den skriftlige til den digitale kultur."

Den digitale kultur er ifølge Schultz Jørgensen kendetegnet ved, at mennesket påføres en strøm af billeder og indtryk. Det læsende menneske danner selv sine symboler. Og det danner sig selv, mens det læser. Som læsende bliver mennesket et kritisk, distanceret subjekt, der reflekterer over betydninger i teksten og de symboler, der dannes. Det sprogløse barn udsættes for stærke billeder, som så at sige brændes fast i erindringen. Men når barnet lærer at læse, anlægger det en kritisk attitude til symboler og billeder, fordi det selv skaber dem. Spørgsmålet er, om mennesket i den digitale kultur mister evnen til selv at danne symboler og erobre en kritisk distance til de symboler, det påføres.

"De store fortællinger faldt i 60'erne, 70'erne og 80'erne," sagde Per Schultz Jørgensen og kiggede ud på publikum:

"De blev klappet sammen som store paraplyer og efterlod os på herrens mark. Nu står vi på herrens mark og skal være dygtigere og dygtigere. Læring er blevet det helt store. Politikerne kan slet ikke få armene ned. De vil have mere og mere af det samme. Det, der bekymrer mig ved udviklingen, er tendenser til, at læring erstatter det værende, og dygtighed erstatter perspektiv. De børn, som vokser op i vores samfund, er aldrig ude af systemet. Deres mobiltelefon er åben 24 timer i døgnet, tyske undersøgelser viser..."

Idet den solbrændte professor nåede til sætningen "tyske undersøgelser viser", blev han afbrudt af en lyd som en jingle fra p3-nyhederne. Det startede lavt, men blev så højere og højere. Til sidst stod lyden i lokalet som en alarm. Nogle kiggede ned, andre rodede i jakkelommen og én fandt sin telefon og slukkede for den.

Per Schultz Jørgensen grinede fra talerstolen , løftede hånden og sagde til den, der var ringet op:

"Du må huske at hilse fra os."

Overlæring

Knud Illeris i sort skjorte med rød t-shirt indenunder og elegant pjusket professorhår takkede for det store fremmøde til konferencen og fortalte om sin bog. Sådan set var han på linje med Steen Nepper Larsen. Læring kan også blive for meget:

"Det lærende samfund er ved at vokse hen over hovedet på os. Vi må huske på, at omkring halvdelen af den voksne befolkning er gået ud af folkeskolen med en forestilling om, at de ikke er særlig gode til at lære. De ville så inderligt ønske, at de ikke var nødt til at fortsætte med livslang læring."

Steen Nepper fortalte, at han havde studeret på RUC, dengang Illeris stadig var sorthåret. Det grinte salen en del af. Men Nepper sagde også, at dengang opererede Illeris med modkvalificerende strategier med radikale kritiske tilgange.

"Hvor er de henne i dag, Knud, nu hvor læringsbegrebet er så samfundsrelevant?"

Illeriis svarede hurtigt:

"Jeg vil foretrække et dobbeltlæringsbegreb snarere end modkvalificerende strategier", sagde han:

"Man må gøre sig klart, at hvis en modstand skal have nogen som helst gang på jorden i det her forbandede samfund, er det nødvendigt, at man både lærer det, der skal til for at klare sig og samtidig lærer det mere, der skal til for, at man kan sætte sig ud over det."

Midt i en læringstid var arrangeret af Learning Lab under DPU.

Knud Illeris (red.): Læringsteorier, 158 sider, 198 kr. er udkommet på Roskilde Universitetsforlag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu