Læsetid: 3 min.

Skal museumsgiganter have bestyrelser?

Mangel på bestyrelser i størstedelen af statens museer er et problem i forhold til armslængdeprincippet, mener de radikale, der vil indføre uafhængige bestyrelser i alle museer under Kulturministeriet
Kultur
4. september 2007

Der er syv museer under Kulturministeriet, som staten ejer. Af dem har kun Den Hirschsprungske Samling sin egen bestyrelse. Samlingen er en privat donation, og for at staten kunne modtage samlingen, skulle der sidde en fra familien med i en uafhængig bestyrelse. På alle andre statslige museer udpeger kulturministeren direktøren. Der er ikke nogen bestyrelse.

Det er ifølge kultursociolog Peter Duelund, der er leder af Nordisk Kultur Institut, udtryk for en strømning i tiden, hvor store nationale flagskibe bliver statsinstitutioner under direkte politisk indflydelse.

"Selvejende institutioner med en bestyrelse i spidsen har alt andet lige både juridisk, økonomisk og indholdsmæssigt større frihedsgrader," siger Peter Duelund, der mener, at der både ligger tradition og tilfældigheder bag de seks statslige museers manglende bestyrelser.

Og selvom det selvfølgelig afhænger meget af, hvad der formuleres i aftalekontrakterne med for eksempel Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet, så mener han, at det sætter armslændgeprincippet, der kulturpolitisk skal sikre princippet om kunstens autonomi, over for nogle nye udfordringer.

Officielt samspil

Jørn Langsted, professor i dramaturgi ved Aarhus Universitet og forsker i kulturpolitik, mener ikke umiddelbart, at det altomfavnende armslængdeprincip er i spil. Det er mere et specifikt spørgsmål om institutionernes selvstyre, forklarer han.

"I situationer, hvor ministeren udpeger direktøren, er selvstyret en grad mindre, end når der er skudt en bestyrelse ind imellem," siger Langsted og kigger ned over landskabet af rigsinstitutioner, hvor der normalt ikke findes en bestyrelse.

"Det unormale er Det Kongelige Teater, der i 1990 afskaffede Tilsynsrådet og fik en bestyrelse for at skyde et led ind mellem politikerne og teaterchefen," siger Langsted, der ser det som en sidegevinst, at hvis man indfører bestyrelser i de statslige museer, får ledelsen en officiel sparringspartner. Skismaet opstår dog ifølge Langsted, hvis en bestyrelse bare er et skalkeskjul for politisk indflydelse. Derfor foreslår han udpegningprocedurer, så det ikke er ministeren alene, der fastsætter bestyrelsen.

Graverende eksempler

Hos Det Radikale Venstre har man fået øje på de statslige museers manglende bestyrelser, og kulturordfører Simon Emil Ammitzbøll forestiller sig flere modeller, hvor omdrejningspunktet er et repræsentantskab af fagpersoner, der vælger en bestyrelse.

"Det vigtige for os er, at kulturen ikke bliver alt for politiseret. Derfor vil det være spændende at bruge en række fagorganisationer til at vælge en repræsentant hver til bestyrelsen, der så er direkte udpeget af forskellige instanser," siger Simon Emil Ammitzbøll.

For de radikale drejer det sig om at sætte fokus på armslængden mellem politikere og kulturliv. Og i forbindelse med deres finanslovsudspil i morgen vil R foreslå, at man indfører uafhængige bestyrelser for samtlige af de museer, der er under Kulturministeriet.

Simon Emil Ammitzbøl nævner Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet som de mest graverende eksempler på store og vigtige museer, der i mange år har været underlagt direkte politisk styring.

"Der er en stigende tendens til, at politikerne gerne vil blande sig i, hvad der sker i kulturlivet. Derfor er det netop nu påtrængende at gå ind i problematikken og etablere uafhængige bestyrelser," siger den radikale kulturordfører.

Blandet modtagelse

Men forslaget får en halvkold modtagelse hos Dansk Folkeparti, der er skeptisk overfor, hvem der skal sidde i de eventuelle bestyrelser.

"Jeg synes, det er en meget god ide, at man fra politisk hold har en styring med, hvad der foregår. Det er noget, vi skal overveje meget nøje, da man skal være meget varsom med bestyrelsers sammensætning," siger kulturordfører Karin Nødgaard.

Heller ikke Jakob Axel Nielsen (K) er overbevist om nødvendigheden af bestyrelser i statslige institutioner, men han vil gerne høre de radikale motivere deres forslag.

"Lad os da høre, hvad de har på hjerte. Jeg føler ikke, at armslængdeprincippet er truet, fordi ministeren udpeger en direktion, da han ikke bagefter går og blander sig i den daglige drift om, hvordan de skal agere som institution. Så jeg ved ikke rigtigt, hvad det skal til for," siger den konservative kulturordfører.

Hos Socialdemokraterne kan kulturordfører Mogens Jensen dog godt se fidusen.

"De bestyrelser, som almindeligvis findes i virksomheder og andre institutioner bør også være til stede i statslige kulturinstitutioner. Det er en god sparring til ledelsen. Og det vil samtidig være med til at styrke armslængdeprincippet, så også de kulturinstitutioner, der er direkte underlagt Kulturministeriet får en mulighed for at agere på egne vilkår og præmisser uafhængigt af, hvad ministeren måtte mene," siger Mogens Jensen, der mener, at det vil være en god ide at blande bestyrelsesmedlemmer udpeget af kulturministeren på den ene side og kunstfaglige organer i den professionelle museumsverden på den anden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her