Interview
Læsetid: 4 min.

Musikkens grænser

En genre opstår ikke af sig selv, skriver en musikforsker i sin nye bog. Før middelklassen overtager den og placerer den på p3-listen, skal den have haft de rette kreative betingelser. Tænk at genrers opståen er afhængige af boligpriser...
Kultur
29. september 2007

En musikalsk genre kan give dig identitet, fællesskab og selvtillid. Når den kommercialiseres, kan den fremmedgøre dig. Genre er ikke kun et spørgsmål om kategorisering. Men det er det også. Lektor i performance-design ved RUC, Fabian Holt, har skrevet en bog om genre i populærmusik.

Beskæftiger man sig med musik, ved man hvor meget, det kan provokere folk, hvis man for eksempel kalder det populære Volbeat 'heavy metal' eller My Chemical Romance for 'punk'.

"Hvis man er tilhænger af en specifik genre, så kan det være så stor en del af ens identitet, at det er ubehageligt, hvis det bliver misforstået eller forbundet med noget, man hader. Det kan være lige så ubehageligt som at blive forbundet med det forkerte politiske parti. Det kan alle vist sætte sig ind i," siger Fabian Holt og tilføjer, at musikken ikke nødvendigvis bliver dårligere at blive defineret som en genre.

"Når en genre får en kraftig kommerciel eksponering, kan det være fremmedgørende for dem, der dyrkede musikken før det skete."

Købedygtig middelklasse

Fabian Holt har i forbindelse med arbejdet på bogen Genre in popular music lavet feltarbejde i store dele af USA. Et af hans eksempler udspringer fra Nashville. I 1960'erne nåede countrymusikkens popularitet nye højder, men mange af dens kernefans følte, at genren havde mistet sin sjæl.

"Rock'n'roll og pladeindustriens øgede engagement i countrymusikken skubbede genren væk fra sin folkelige base i sydstaternes arbejderklassekultur og hen imod byernes middeklassekultur," skriver han.

Middelklassen har flere gange overtaget genrer fra lavere klasser, pointerer Fabian Holt.

Bruce Springsteen dyrker fortsat sit blue collar-udgangspunkt i New Jersey, selv om det er flere årtier siden, han tjente sin første million. Gangsta rap er et andet eksempel.

"Middelklassen kan godt lide at sympatisere og identificere sig - i hvert fald på et symbolsk plan - med folk, der har det sværere end dem selv. Det indgår i drømmen om et autentisk liv ," siger han.

Hvis man ser på, hvor de forskellige genrer og stilarter er opstået, så er det ikke altid i velstående miljøer. Det er vigtigt, at de sociale rammer som helhed giver mulighed for kreativ udfoldelse og eksperimenteren. Fabian Holt dedikerer et helt kapitel i bogen til den mærkelige afart - indiemusikken.

"En væsentlig årsag til at indiemusikken eksploderede i Chicago, er, at der var virkelig lave huspriser dér. Det kunne ikke lade sig gøre i New York, hvor scenen er præget af ekstremt høje huslejer og et massivt pres fra medieindustrien." Indiemusikken er opstået som reaktion mod de dominerende pladeselskaber og deres behov for at strømline og kategorisere musikken, som ofte er nødvendigt for at kunne sælge det til den købedygtige middelklasse. Når man skal skrive en pressemeddelelse, er man nødt til at sætte musikken i bås.

"Indiemusik handler mere om måden musikken produceres på end om genre. På undergrundsscenen er der simpelthen mere plads til at eksperimentere på tværs af genrer før pladeselskaberne får fat i musikken og klistrer en genrebetegnelse på."

Journalister og pladeselskaber definerer tit en kunstner ud fra nogle allerede eksisterende betegnelser. Eller der opfindes nye. Fabian Holt mener, at journalister og pladeselskaber i højere grad burde være bevidste om det ansvar.

Indiescenen og andre græsrodslignende scener er drevet af kunstnere med iværksætterånd og lyttere, der selv opsøger musikken.

Aktive lyttere

Kvinden bag Chicagos sagnomspundne pladeselskab Thrill Jockey betegner af den grund sine kunder som 'aktive lyttere'. "Vi er vant til at tænke på fornyelse i musik, som noget der kommer indefra, men man kommer ikke langt uden et nysgerrigt og engageret publikum. Et publikum, der kommer ud og hører musik for at blive udfordret og vise musikerne, hvad de synes. Derfor er der brug for steder, hvor der er mulighed for at spille for sådan et publikum og hvor der er en eksperimenterende mentalitet. Når en kunstner er kommet så langt som til at stå på scenen i Store Vega, kigger man ikke længere bare på venner eller publikum, men også på markedspladsen."

Fabian Holt mener, at kommercialiseringen af musik også har positive sider. Eksponeringen kan udvide genrebegrebet og følelsen af at være del af et mega-fællesskab, men han fastholder at "penge skaber afstand mellem mennesker."

Og det skal man være bevidst om i kulturpolitik.

"Et andet godt eksempel er Berlin. Efter murens fald kom der virkelig gang i det kreative miljø. Man behøvede ikke tage særligt meget for koncertbilletter for huslejen var så billig. Der opstod et fællesskab af folk, som dyrkede musikken og konstant gik til koncerter af alle mulige slags." siger Fabian Holt og bemærker:

"Derfor har de voldsomme stigninger på billetpriser også en slagside. De betyder, at musikken i højere grad reduceres til at være en forbrugsvare."

Han fastholder, at der skal bestemte betingelser til for at skabe den fællesskabsfølelse, intimitet og identitet, som en genre lever af.

"Derfor er lukningen og normaliseringen af steder som Ungdomshuset og Christiania et problem for kulturscenen i København."

Det er netop tilstedeværelsen af den slags alternative fællesskaber, der er med til at skabe grobund for kreative miljøer.

Genre in popular music er udkommet på University of Chicago Press, 2007, 221 s.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her