Læsetid: 9 min.

Naturligt kompromis: Amøben på Syddjurs

Enighed om en nationalpark kræver, at naturens folk og landmændene sætter sig sammen til forhandlingsbordet. I området omkring Mols Bjerge, der formentlig bliver en af rigets næste nationalparker, er resultatet blevet korridorer og pudsige streger på kortet, men trods alt en samlet størrelse, hvor både natur og landbrug ser muligheder
En af forudsætningerne for nationalparken har været lokal opbakning. Nu, hvor den efter alt at dømme er der, vil området omkring Mols Bjerge formentlig vil blive udpeget som en af Danmarks næste nationalpark i december måned.

En af forudsætningerne for nationalparken har været lokal opbakning. Nu, hvor den efter alt at dømme er der, vil området omkring Mols Bjerge formentlig vil blive udpeget som en af Danmarks næste nationalpark i december måned.

Lasse Jensen

4. september 2007

Amøbe: /a'møbe/

en encellet organisme som ikke har fast form, og som lever i vand eller fugtig jord

- Politikens Nudansk Ordbog

På landkortet omkring Mols Bjerge måtte der kreative streger til for at opnå enighed om afgrænsningen for en kommende nationalpark. Men det er langt fra blevet til en encellet størrelse.

Med bløde streger og smalle korridorer har man forsøgt at forene to forskellige celler: naturfolket, med et ønske om store sammenhængende naturområder og landmændene, hvor nogle bare vil være i fred.

Kortet er derfor tegnet uden om intensive landbrug og rundt om de centrale naturområder på Syddjurs.

Modellen er blevet kaldt amøben. Thomas Secher Jensen, naturens mand og museumsdirektør for Naturhistorisk Museum i Århus, forklarer problemet med afgrænsningen.

"Jeg havde helst set nationalpark fra kyst til kyst, men samtidig står jeg ved kompromiset," fortæller han.

Han var tovholder i den såkaldte naturgruppe, der blev nedsat nationalparkens styregruppe. Her var opgaven blandt andet at forene landmændene og naturfredningsfolkene om en geografisk afgrænsning.

"Udformningen ser ud, som den gør, fordi vi ville have korridorer med, der kunne forbinde de store naturområder. Som det er nu, er kortet et udtryk for at, hvis en nationalpark skulle have en gang på jorden, var vi nødt til at blive enige," siger Thomas Secher.

I arbejdsgruppen sad også landmanden Jørgen Ivar Mikkelsen. Han ser modellen som en balancegang mellem, hvor det er interessant at være landmand, og hvor der er interessante naturområder.

"Nogen har kaldt det en amøbe. Det handler om, at hvis man skal uden om de intensive landbrug, så skal man samtidig sikre, at området ikke bliver skåret helt i stykker."

Unikt

Sammenhængende områder gælder både for landbruget og naturen. Og på Syddjurs er der, som naturvejleder Morten DD Hansen fortæller, masser af natur at bevare.

"Naturområderne i eksempelvis Mols Bjerge er ikke som sådan unikke, der ligger lysåbne overdrev mange andre steder i Danmark, men størrelsen her i området er helt unik," fortæller Morten DD Hansen.

Han viser rundt i området og giver et af mange bud på, hvad der berettiger, at Mols Bjerge er blandt de næste kandidater til nationalparkstemplet.

Blot nogle få meter oppe af en bakke bag ved Molslaboratoriet stopper han.

"Her kan du se styrken ved store områder. Hvis det her lå som en lille isoleret ø, ville de sjældne arter dø, en efter en. Nu overlever de, fordi de bare vandrer videre til et nyt område, hvis det her bliver uegnet."

Han peger på et lille græsareal, der er spækket med forskellige planter.

"På sådan en kvadratmeter her er der måske 30 forskellige plantearter. Det er jo skide flot. Og så kan det bruges til noget," siger vor entusiastiske rundviser.

Han plukker en gul blomst med fem kroneblade. Det er en prikbladet perikon (Johannes-urt).

"Smuk ikke? Den indeholder lykkestimulerende stoffer. 150 blomsterknopper af den her i snapsen, så bliver du lykkelig, og så smager den godt," fortæller Morten DD. Slutresultatet er en rødlig snaps, som lyder lige så tillokkende som den bakkede natur, vi er omgivet af.

Området i Mols Bjerge er et af mange unikke områder på Syddjurs, der også tæller enorme skovarealer og lange kyststrækninger.

Samtidig er ca. tre fjerdele af jorden ejet af landbruget, og det taler jo for, at man lytter til landmændene.

Fra starten af projektfasen omkring nationalparken blev det understreget, at "man gerne vil have bølgende kornmarker og køer, der græsser." Det hører ligesom med til den danske light-model af en nationalpark, som ikke aldrig vil blive et aflukket reservat.

Ved forhandlingsbordet

En af forudsætningerne for nationalparken har været lokal opbakning. Nu, hvor den efter alt at dømme er der, vil området omkring Mols Bjerge formentlig vil blive udpeget som en af Danmarks næste nationalpark i december måned.

Ved forhandlingsbordet i naturgruppen fandt man tilslutning fra begge sider af bordet, selvom overskriften hele tiden har været natur.

"Miljøministeriet ville med nationalparkerne forbedre vilkårene for naturen. Det skal man ikke tage fejl af. Det er jo ikke lavet for landbrugets skyld. Punktum," understreger Thomas Secher.

På den anden side af bordet sad landmændene, som historien har gjort naturligt skeptiske.

Jørgen Ivar Mikkelsen fortæller, at baglandet gentagne gange mindede ham om, hvad der sker, når man rækker naturen en lillefin-ger.

"Der er nogle landmænd, der tidligere har følt sig røvrendt omkring habitatområder og andre EU-projekter. Det har senere vist sig, at det har stor indflydelse på, hvad vi kan gøre på området, også selv om, man ligger uden for området. Til trods for, at man i tidernes morgen blev lovet noget andet," siger Jørgen Ivar Mikkelsen.

Naturvejleder Morten Hansen husker godt løfterne. Han fortæller om det såkaldte habitatdirektiv - et EU-direktiv, hvor der udpeges en række levestedsområder (250 i Danmark) for den vilde natur.

"Problemet var, at Skov & Naturstyrelsen lovede lods-ejerne, at det ikke ville betyde noget i praksis. Det skulle de ikke have gjort, for det kommer til at betyde alt. I de områder vil naturen have første prioritet, det betyder også, at nabogrunde kan blive underlagt restriktioner, hvis de eksempelvis udleder mere kvælstof end, man tillader i habitatområdet," forklarer han.

Nytænkende landmænd

Men historien til trods, så ser landmand Jørgen Ivar Mikkelsen flere muligheder end spøgelser, når det handler om en nationalpark, en indstilling som har mødt nogen modstand i baglandet.

"Mange er uenige i min indstilling, men jeg tror også, det var fordi man ikke vidste, hvad det betød."

Jørgen Ivar erkender, at de intensive bedrifter, specielt store svineproducenter, vil få det svært inden for en nationalpark. Samtidig er nationalparken måske en kærkommen mulighed for at nytænke landbruget, hvilket i hvert fald er en mulighed på et mindre landbrug som det, vi befinder os på.

Jørgen Ivar ejer selv ca. 72 hektar jord sammen med gården, som han i 1996 overtog fra sine forældre. Han har 60-70 malkekøer. Og han er indstillet på omstilling.

"Det lyder som en floskel, men jeg er meget åben over for omlægning. Hvis man fra samfundets side ønsker, at landbruget skal gå en anden retning, så vil jeg bare sikre mig, at jeg kan leve af det, som jeg hele tiden har gjort."

Nye tider

Thomas Secher Jensen mener, at vejen til et kompromis er langt nemmere med folk som Jørgen Ivar ved bordet.

"Landbruget har haft en klar forståelse for, at området skal være så naturdrevet som muligt. De ser jo også, at tiderne ændrer sig," siger museumsdirektøren.

Han mener, at det på sigt må være en motivation, at landmændene inden for nationalparkens afgrænsning formentlig vil kunne få lige så gode tilskudsmuligheder, hvis ikke bedre end tidligere.

"Jeg tror, det er derfor, der er fremsynede landmænd som Ivar [Mikkelsen, [Kursiv]red.], der siger 'Det kan sku' betåle sig'."

Jørgen Ivar Mikkelsen står klar, hvis der er et sikkerhedsnet. De landmænd, der gik med, blev tidligere lovet, at de ikke vil komme til at stå dårligere. Dermed er vejen banet for nytænkning.

"Jo mere fokus naturen får, desto sværere bliver det for landmændene at udvide. Og meget landbrug handler i dag om at udvide. Udvikling er blevet lig med udvidelse."

Den tanke vil Jørgen Ivar godt væk fra. Han mener, at man som landmand skal kunne se alternative udviklingsmuligheder. I stedet for at producere mere, kan man producere bedre, ikke økologi nødvendigvis, men kvalitet fra en nationalpark.

Han ser også muligheder på andre områder som turisme, camping eller arealer til natur ture; generelt projekter, der kan bindes op på en kommende nationalpark.

"Landbruget har været utroligt pressede, generelt og økonomisk. Og så er landbrugets brand presset, men jeg ser nationalparken som en løsning på noget af det. Det kan være med til at forbedre landbrugets goodwill. Hvis vi viser, vi er med på ideen. Vi kan jo godt tage vare på naturen på en god måde," understreger Jørgen Ivar Mikkelsen.

Naturlig natur

Tilbage i bakkerne i hjertet af Mols Bjerge har naturvejleder Morten DD Hansen stukket det meste af højre arm ind i en væltet træstamme.

"Se, hvis det her havde været ældgammel naturskov, så havde der været mange sjældne arter i denne bunke savsmuld. Men det kræver, at skoven står urørt hen i længere tid end de 120 år, som er tilfældet her."

Den kræver vist en forklaring, så naturvejlederen fører os videre ind i et område, hvor vi følger skovens naturlige processor. En af de muligheder, som nationalparken vil kunne give området her, er, at man vil kunne øge indsatsen over for de naturlige processer.

Man kan groft sagt sige, at den gode natur i Mols Bjerge er inddelt i tre grupper: Ørken- og sandområder, overdrev med græs- og blomsterarealer og endelig den urørte naturskov - skov der selv er indvandret og får lov til at passe sig selv. Særligt den meget gamle naturskov er en mangelvare. Samtidig er det denne tretrinsudvikling, et område gennemgår glidende, hvis den står urørt hen.

Men, som Morten Hansen fortæller, så har vi masser af områder med overdrev. Det er 'ekstremerne', de nøgne sandarealer og den gamle skov, der skal gøres en indsats overfor. Her vil en nationalpark formentlig give yderligere økonomiske muligheder for at lave 'god' natur. Muligheder der ikke er til stede under den gældende lovgivning.

Naturvejlederens rundtur ender i vild naturskov. Her gror træerne ukontrolleret, og det ligner mest af alt en dansk udgave af den vildeste jungle.

En særlig indsats

- Hvorfor kan man ikke bare lade natur være natur, så kommer denne type skov vel med tiden?

"Det kommer an på, hvad man vil. Lader man natur være natur, så bliver det hele naturskov i løbet af nogle hundrede år. Men hvis vi vil bevare de lysåbne landskaber, som mange andre dyrearter er afhængige af, så kræver det en indsats. Ydermere kræver det lang tid, før det bliver rigtig godt," fortæller Morten Hansen.

Og netop på statens arealer har man en mulighed for at gøre en øget indsats. Men hvordan den kommer til at se ud i en kommende nationalpark, er der ifølge naturvejlederen ingen, der ved.

"Folk, der siger, de kan gennemskue, hvad nationalparken vil betyde for de forskellige naturtyper, de lyver. Det har jeg også svært ved."

Og pludseligt midt imellem skæve løvtræer og snak om biologisk diversitet, rammer naturvejlederen ned i et vigtigt punkt.

For hvad skal man bruge nationalparkmærkaten til? Thomas Secher Jensen forsøger: "Reelt er der ingen af os, der ved, hvad der kommer til at ske, vi ved kun, der er kommet en lovgivning. Pengene og virkemidlerne er uvisse."

Beskytte og benytte

Vi stiller videre til den lokalestyregruppes formand, Jørgen Brøgger, arkitekt i det civile, og borgmester i den tidligere Ebeltoft Kommune. Han er ved at fælde træer i baghaven, men giver gerne et bud på mulighederne.

"Man skal give naturen et løft, og arbejdet i gruppen med oplægget til ministeren har vist, at en nationalpark vil give bedre muligheder for at sikre naturen," siger Jørgen Brøgger.

Han taler videre om formidling og turisme, og pludseligt slår det mig, at det netop er den centrale diskussion her i området - balancen mellem at beskytte og benytte.

Nogle lodsejere frygter et væld af turister, og flere landmænd har også ytret skepsis over for flere turister i området. Den lokale diplomat, Jørgen Brøgger, ser fordelene:

"Jeg ser nationalparken som en mulighed for at etablere kvalitetsturisme frem for plastikturisme."

Måske er det det, man mener, når man i styregruppens rapport skriver, at man ikke ønsker at en nationalpark skal være et "friluftsmuseum"?

Thomas Secher Jensen forklarer, at en nationalpark hverken skal være en turismepark eller en national hemmelighed. Nationalparken vil give bedre muligheder for at opleve naturen. Han vil dog ikke høre tale om kontrolleret turisme.

"Vi vil kunne lede folk derhen, hvor de får de største oplevelser til mindst skade."

Murbrækker

Endeligt så hjælper det på diskussionen om benyttelse og beskyttelse, at nationalparken er en flercellet størrelse, hvor de fleste ved forhandlingsbordet godt kan lide en tur i skoven med riflen over skulderen. Jagt kan nemlig være en bølgebryder for mere naturlig natur.

"Jagten har slet ikke været til diskussion," erklærer naturvejleder Morten DD Hansen.

"Jægerne var flittigt repræsenteret i styregrupperne. Faktisk tror jeg tværtimod, at jagt kan være en murbrækker. Det kan være med til at nogle lodsejere vil omlægge til mere naturnær skov. Fordi der alt andet end lige er mere vildt i de naturerne områder end i plantagerne."

Amøbe eller ej, jagtsæsonen er skudt i gang: Næste mål er i december, når Mols Bjerge bliver Danmarks næste nationalpark.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu