Læsetid: 5 min.

Nazismen har ingen nuancer

I Tyskland skelner man ikke mellem arten af positiv omtale af nazismen. Enkle politikker kan ikke hives ud af kontekst. Det gjorde tv-værten Eva Herman. Og blev øjeblikkeligt fyret
Kulturkampen i Tyskland fokuserer især på familieværdier, og i den forbindelse har Eva Herman stået for et angreb på 70-ernes venstreorienterede feminisme og i stedet fremhævet den konservative famileform med sine bøger. At forherlige nazisternes familiepolitik, kostede hende jobbet.

Kulturkampen i Tyskland fokuserer især på familieværdier, og i den forbindelse har Eva Herman stået for et angreb på 70-ernes venstreorienterede feminisme og i stedet fremhævet den konservative famileform med sine bøger. At forherlige nazisternes familiepolitik, kostede hende jobbet.

13. september 2007

"Værdier som familie, børn og moderskab, som også blev støttet af Det Tredie Rige, blev siden skrottet af 68'erne," sagde den i Tyskland kendte tv-vært Eva Herman i et interview og understregede, at der selvfølgelig var mange dårlige ting ved Det Tredie Rige, for eksempel Adolf Hitler, men at der også var gode ting som værdsættelsen af moderen.

Det skulle hun ikke have gjort. Hendes arbejdsgiver NDR gjorde kort proces og fyrede hende.

Det kan synes drastisk, men som lektor i tysk ved Københavns Universitet Detlef Siegfried forklarer, så er det vigtigt for tyskerne, at man ikke behandler nazismen på en så overfladisk måde. Det kan ikke hives ud af kontekst.

"Det kan godt være, at en del af familiepolitikken støtter Eva Hermans pointer, men en anden del af den er for eksempel, at abort egentlig var ulovligt, men i høj grad ønsket for jøder, sigøjnere og handicappede. Også familiepolitikken tog udgangspunkt i et antisemitisk og racistisk værdisæt. Det undervurderer Eva Herman med sine udtalelser," siger han.

Ifølge Detlef Siegfried er flere tyskere i dag mere tolerante over for den slags udtalelser end tidligere.

"Der er imidlertid en grænse for, hvad der tolereres i den offentlige debat, hvis det refererer eksplicit til nazismen," siger han.

Men i denne situation, er han i tvivl om om ikke reaktionen er på sin plads:

"Hun laver en historieforvrængning, og fremfører en kliché. Hendes forestilling om nazisternes familiepolitik er en af de positive stereotyper, som dominerer nogle menneskers opfattelse af Det Tredie Rige. Det ligger på niveau med det, som især ældre tyskere kan finde på at sige, nemlig: 'Vi fik meget godt ud af Hitlers politik, for eksempel motorvejene. Hvis bare det med jødeudryddelserne ikke havde været der...' Når man hører det refereret på den måde, kan man jo godt høre det farlige i at hive enkelte emner ud af konteksten."

Han fortæller, at de positive stereotyper og myter om Det Tredie Rige især var dominerende under Den Kolde

Krig i 50'erne og 60'erne:

"Det tyske folk havde brug for selvhævdelse på grund af den aktuelle fjendesituation. Men allerede i 80'erne og især da Muren faldt, fik man større bevidsthed om, at alle forhold under Det Tredie Rige havde denne ambivalens. Man kan ikke overfladisk rose familiepolitikken uden at sætte det ind i den ramme, hvor det hører til."

Han fremhæver, at netop Eva Herman i en lang periode har været meget udskældt i offentligheden på grund af hendes meget konservative familieværdier. Denne udtalelse var bare dråben.

Kirsten Søholm, lektor i tysk ved Aarhus Universitet, mener også, at det er vigtigt at bemærke, at Eva Herman er en central skikkelse i den kulturkamp, der har foregået de seneste to år i Tyskland.

De holdninger, hun blandt andet giver udtryk for i de to bøger Eva-Princippet og Noahs Ark-princippet kostede hende værtindejobbet på Tagesschau, der er en institution i tysk tv. Siden har hun lavet talkshow på NDR, og det er den stilling hun nu forlader.

Overilet at fyre hende

"Kulturkampen i Tyskland fokuserer især på familieværdier, og i den forbindelse har hun stået for et angreb på 70'ernes venstreorienterede feminisme og i stedet fremhævet den konservative famileform. Nationalsocialistiske grupper har erklæret hende deres støtte i den pointe, og nu kommer hun med denne uheldige udtalelse. Set i den sammenhæng er hun kommet i en afskyelig situation," siger Kirsten Søholm. Men alligevel synes hun, at det er en overreaktion at fyre hende.

"Det er en irrationel vrede, der ligger til grund for den beslutning. De familieværdier, som Hitler var fortaler for, var jo konsensus over det meste af Europa på det tidspunkt," siger hun og fortsætter:

"Det er naivt af hende, at hun ikke skelner mellem den propaganda nazisterne brugte og den reelle politik, der blev ført, men at det skal resultere i en sådan mediestorm, synes jeg er forkastelig. Hun har ytringsfrihed som alle andre."

Ifølge lektor i tysk Jan Scholler fra Aalborg spiller det en stor rolle, at det er en mediepersonlighed, der kommer med sådanne udtalelser.

"Tagesschau, hvor hun tidligere har været vært, er virkelig et organ for politisk korrekthed. Og i det hele taget er det den politiske korrekthed, der dominerer de seriøse medier. Værterne skal være politisk neutrale i det offentlige rum. At hun kommer med sådanne udtalelser, kan de ikke tolerere. I Tyskland hersker, der en konsensus om, at nazitiden overhovedet ikke indeholder noget positivt. Især den kulturelle og politiske elite længes efter en normalisering af andre nationers opfattelse af Tyskland. Derfor skaber det så stor frustration, når en offentlig person udtaler sig positivt om nazismen lige meget hvor overfladisk det måtte være."

Herman ofret

Jan Schlosser har svært ved at forestille sig, at det skulle ændre sig i den overskuelige fremtid, så det bliver acceptabelt at tale om nazismen, som Eva Herman gjorde det. Klaus Schulte er lektor i tysk og kultur- og sprogmøde ved Roskilde Universitetscenter. For ham at se eksisterer der ikke et tabu i den retning i Tyskland.

"Bare se på, hvad talrige tyske politikere ikke kun fra højreekstreme partier, men langt ind i CDU's og CSU's - og såmænd også i dele af socialdemokratiets og fagbevægelsens - rækker slipper afsted med at sige i offentligheden, uden at der sker ret meget. Medmindre udtalelserne altså kan bruges og nogen bevidst vælger at bruge dem til at hænge den pågældende ud i den mere ritualiserede og political-correctness dominerede del af den offentlige kommunikationssfære."

Han mener altså, at Eva Herman er blevet ofret på et bål, der er meget nemt at antænde.

"Og her spiller en station som NDR nok en noget speciel rolle og føler, de er i en speciel situation, hvis en af deres 'ansigter' udtaler sig på en kontroversiel måde til en avis som Bild," siger han.

Kirsten Søholm mener, at det er ved at være på tide at man i Tyskland begynder at turde tale om disse ting:

"Frygten for, at de små højreradikale grupper skal vokse sig større er meget reel i Tyskland, og de tror, at det hjælper at afvise enhver nuancering af opfattelsen af Det Tredie Rige. Men jeg tvivler meget på, at det er tilfældet."

Hun mener ikke, det kan lade sig gøre at tie ting ihjel.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu