Ny direktør for Brandts
Kunsthallen Brandts valgte i går direktøren for Malmö Konsthall, Lars Grambye, til ny direktør. Lars Grambye er 47 år, mag. art. og cand.mag. i kunsthistorie, og han har siden 2003 været direktør for Malmö Konsthall. Tidligere har Lars Grambye været direktør for Center for Dansk Billedkunst og museumsinspektør på Louisiana. Bestyrelsen for Kunsthallen Brandts glæder sig over deres egen udnævnelse. I en meddelelse hedder det: »Lars Grambye er kendt og fagligt respekteret i både det danske og internationale kunstmiljø og har stor erfaring og viden inden for det kunstfaglige område.« Den nye direktør tiltræder 2. januar 2008.
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »