Du må skaffe dig en asiat! Det var som at høre min mor, hver gang hun opgivende sukker på hovedet over endnu et forhold, som går i stykker mellem nordmænd og medlemmer af min familie. Men nej! Denne advarende, bekymrede formaning kom denne gang fra en norsk 38-årig mand og medlem af Fremskrittspartiet - det nærmeste vi i Norge kommer et sidestykke til Dansk Folkeparti i Danmark.
"Jeg vil gerne understrege, at jeg bestemt ikke er nogen gammel gris. Alligevel skal det være mit råd til norske mænd, at de henter sig en kone i Asien," sagde han. Og Fremskrittsmanden - Per Bjørnar Rødde hedder han - er ikke en hvilken som helst mand, må man forstå. Han er nemlig en af den slags, som siger tingene rent ud. Som slet og ret sætter ord på det, som mange norske mænd føler, men ikke tør sige højt. Fordi de er bange for feministerne, fnis!
Hvad er hengivenhed?
"Ligestillingen er gået for langt", kan Rødde nu slå fast. Norske kvinder får skylden for overvægt, ensomhed og lidende børn og bebrejdes, at de ikke gider pynte sig nok for deres mænd. Og den asiatiske kvinde? Hvad har hun så at tilbyde? En traditionel kvinderolle, som let kan forveksles med kærlighed til den trængende, forsmåede, bagefterluntende mand, som ikke har forstået at følge med igennem de skarpe feministsving.
Men før vi halshugger sådanne mænd, var det måske værd at stoppe op og tænke os lidt om.
Jeg tror, vi har glemt, hvad ægte hengivenhed vil sige, hvis jeg skal knytte en kommentar til alle de sønderbrudte parforhold, jeg kender til i min omgangskreds. Jeg tror simpelt hen ikke uden videre på alle moderne løsninger.
Jo da, selvfølgelig lukker jeg automatisk ørerne, når min mor snakker om, hvad Østen fortsat rummer af ægte værdier, og at det herunder har stor værdi, at det tydeligt er defineret, hvad en mand er, og hvad en kvinde er, og hvad begges opgaver i hjemmet er. Det traditionelle parforhold er så at sige den slags ramme, som de har fået afstukket, og inden for hvilken et hengivent og tillidsfuldt kærlighedsliv skal blomstre og gro. Jeg tager vare på dig, og du tager vare på mig. Du giver mig din feminine omsorg, og jeg giver dig min maskuline omsorg, og på den måde opnår vi den perfekte harmoni. Det lyder jo besnærende, men fungerer det i praksis?
Det fungerer
For mange vil den første reaktion være at lukke ørerne, når Fremskrittsmanden taler om den gode gamle husmor, som han og ifølge ham mange andre savner. Alligevel må vi vel indse, at det fungerer. I al fald for nogen.
Æresfølelse, familiebeskyttelse, forsørgeransvar hos mænd og omsorg, ernæring og sensualitet hos kvinden - det er de traditionelle roller. Fremskrittspartiets ledere tog selvfølgelig stærk afstand fra udtalelsen fra den frisprogede norske ægtemand om sin skønne, hjemmegående og hengivende fru Asia.
Fremskrittspartiets forkvinde, Siv Jensen, håber på, at folk vælger hinanden på grund af kærlighed og ikke på grund af etnicitet. Forsmåede norske mænd og yndige, orientalske kvinder; rå, æresbevidste arabere og mandhaftige, standhaftige norske kvinder? Sådanne kombinationer kan opstå, når ligestillingen går trægere end folkevandringer.
Men jeg tror nu nok, at Fremskrittsmanden fik gjort en ganske god reklame for asiatiske hustruer. Når alt kommer til alt, er komfort jo det, menneskedyret søger. Både i den pakke, vi får udenfor, og i den kønsrolle, som er indeni.
Ramt af lynet
Og mens vi leder efter alt dette, egoistiske, overfladiske og herligt selvcentrerede, da er det, at det pludselig kan ske: Forelskelsen, kærligheden ved første blik, mødet, som slår os omkuld og gør os som teenagere igen. Vi skælver af lykke og forvirring. Dette var jo ikke forventningen på kødmarkedet.
Travle som vi var med at finde den rette, som kunne tilfredsstille os, behage os, elske os, var vi ikke forberedt på dette filmtrick fra Skaberens side. Kemisk kaos, hormonhop og ukontrollabel betingelsesløs kærlighed, som til og med er gensidig? Da er vi taknemmelige over at få lov til at elske en anden. Og det er nok. Det sker bare ikke. Men jo, så sker det jo lige netop. Den ægte kærlighed dukker op som en gave, eller er det naturens ironi?
Så laves der middage, redes senge, betales fælles regninger, mens orgasmer deles og unger fødes, fordi det er et gensidigt samarbejde og ligeværdig kærlighed, uanset hvem der har hvilken rolle intakt. Og når det så sker, bliver vi bare stående som et spørgsmålstegn og tænker: Hvad fanden var det, som ramte os? Nordmænd som asiater.
paradoks@informaation.dk
Oversat af Niels Ivar Larsen
