Læsetid: 5 min.

Portugiserens lange farvel

Mange måneders kamp om pengene, magten og æren på Stamford Bridge er slut for José Mourinho, der tabte den interne magtkamp til kredsen omkring Frank Arnesen
Isoleret. José Mourinho havde svære arbejdsvilkår i Chelsea, hvor han mistede indflydelse på spillerkøb og -salg. Nu er portugiseren fortid i London-klubben, men det skorter ikke på tilbud fra andre europæiske topklubber.

Isoleret. José Mourinho havde svære arbejdsvilkår i Chelsea, hvor han mistede indflydelse på spillerkøb og -salg. Nu er portugiseren fortid i London-klubben, men det skorter ikke på tilbud fra andre europæiske topklubber.

Tom Hevezi

29. september 2007

Et bizart syn mødte dem, der befandt sig i Chelseas omklædningsrum tirsdag i sidste uge efter holdets skuffende 1-1 kamp i Champions League mod Rosenborg. For øjnene af de øvrige Chelsea-spillere gav den ukrainske angriber Andriy Shevchenko midtbanespilleren Michael Essien kritik af, hvordan han havde fordelt boldene under opgøret.

Bebrejdelserne gik på, at Essien havde spillet alt for mange bolde op i midten af banen, hvor "70 procent af deres spillere var" i stedet for ud på fløjene, "hvor de kun havde 30 procent af deres spillere".

Hvis det kan forekomme uforståeligt, at Shevchenko på denne måde tager sin holdkammerat i skole og giver ham en taktisk lektion, der ikke ligefrem vidner om større indsigt i spillets finesser, så har det sin forklaring. Ordene er ikke den ukrainske angribers egne. Bag ham står holdets ejer, den russiske oliemilliardær Roman Abramovich, med et taktikbræt i hånden, og Shevchenko fungerer kun som oversætter for den belæring, som russeren ønsker at give Essien.

Hele optrinnet udgør et direkte angreb på José Mourinhos autoritet. Det er uhørt, at klubejeren begiver sig ned i omklædningsrummet for at give fodboldtaktiske direktiver til spillerne. Men Mourinho er slet ikke klar over, hvad der foregår. Han befinder sig uden for omklædningsrummet i færd med at udtale sig til journalisterne.

Det skal vise sig at blive hans sidste presse-seance som Chelsea-manager. Få timer senere er han fyret. Den mest succesrige træner i europæisk fodbold i de seneste år - en mand, der på tre år havde skaffet Chelsea to engelske mesterskaber, to Liga Cup-trofæer, en FA-cup-sejr, deltagelse i to Champions League-semifinaler samt et point-gennemsnit på uhørte 2,33 point i sine 120 kampe i Premier League, hvoraf ikke en eneste hjemmekamp blev tabt - er fortid på Stamford Bridge. Og da Mourinho forlader klubbens hovedkontor onsdag eftermiddag efter at have forhandlet sin aftrædelsesgodtgørelse på plads - en forhandling, der efter sigende kun tog et kvarter - kan han reflektere over den magtkamp, der endte med at koste ham posten; et opgør, der havde danske Frank Arnesen i en prominent rolle.

Opgøret skudt i gang

Det var nemlig ansættelsen af Arnesen som talentchef for Chelsea i sommeren 2005, der indledte opgøret om magten, pengene og æren på Stamford Bridge. Eller som en anonym kilde udtrykker det til The Observer:

"I Josés første sæson var alting godt. Han ankom til klubben (i 2004, red.), vandt mesterskabet overlegent, bragte næsten holdet i Champions League-finalen, alle var glade. Og så begyndte det hele at gå galt."

Det var nemlig ikke med Mourinhos gode vilje, at Frank Arnesen blev hentet til Chelsea fra sin daværende rolle som sportschef i Tottenham Hotspurs. Roman Ambramovich bragte den tidligere danske landsholdspiller til klubben på foranledning af den hollandske talentspejder Piet de Visser, som hører til i den russiske milliardærs inderkreds. Dér befinder sig også den israelske fodboldagent Pini Zahavi, der regnes for en af de mest indflydelsesrige personer i den skyggefulde del af fodboldverdenen, som fodboldagenter færdes i; og med Arnesens ankomst til Chelsea blev klubben delt i to fraktioner - Mourinhos og Arnesens lejr - der kæmpede om at stå nærmest Abramovich og dermed have råderet over de hundrede af millioner kroner, som russeren postede i indkøb af nye spillere.

Denne kamp tabte den portugisiske manager, og da transfervinduet oprandt i sommeren 2006 havde Mourinho i realiteten ikke længere indflydelse på, hvilke spillere klubben købte eller solgte. Således ønskede Mourinho, at Chelsea skulle byde på Barcelonas topscorer, Samuel Eto'o, men i stedet spenderede Abramovich 30 millioner pund på at hente sin personlige ven, Shevchenko, til klubben, og han solgte - imod portugiserens vilje - den franske all-round forsvarer William Gallas til Arsenal og indkøbte i stedet den hollandske jernmand Khalid Boulahrouz, som Arnesen anbefalede, men som Mourinho bestemt ikke var imponeret af. Slutteligt koblede den russiske klubejer, ligeledes imod managerens ønsker, den tyske landsholdsanfører Michael Ballack til truppen på en fri transfer.

Uro blandt spillerne

Da sidste sommers transfervindue var overstået, havde Mourinho altså mistet en af de forsvarsspillere, som han satte højest - Gallas - og var blevet påtvunget to megastjerner i skikkelse af Shevchenko og Ballack; to spillere, som han ikke havde bedt om, og som med deres ankomst udløste uro i truppen. Dels fordi resten af holdet var utilfredse med deres halvsløje præstationer på banen, og dels fordi klubbens nøglespillere, Frank Lampard og John Terry, ikke ville acceptere, at Shevchenko og Ballack blev udstyret med de højeste lønninger på Stamford Bridge uden at have bevist deres værd først.

Mens uroen ulmede blandt spillerne og i kredsen omkring Mourinho, var der også frustration oppe i logen, hvor Abramovich blev mere og mere utilfreds med, at Mourinho ikke kunne - eller ikke ville - inkorporere mere flair i Chelseas fodboldspil. Den russiske oliemilliardær ønskede ikke blot, at det hold, som han for dyre domme havde sammenstykket, skulle vinde; han ville at vinde med stil, og dette krav havde den pragmatiske og resultatorienterede portugiser, der foretrækker at spille en sikkerhedsbetonet 4-5-1 med en enkelt target man på spids, ingen ambitioner om at imødekomme.

'Mossad-spionen'

Af samme grund gav Abramovich allerede i foråret sine medarbejdere besked på at finde en afløser for Mourinho, men efter at flere kandidater, blandt andre Jürgen Klinsmann, havde takket nej, besluttede den russiske milliardær sig alligevel for at lade portugiseren føre Chelsea ind i denne sæson. Prisen, som Mourinho måtte betale for sin fortsatte ansættelse, var at lade den tidligere israelske landstræner Avram Grant - der kommer fra kredsen omkring Arnesen og Zahavi - anbringe i sin egen lejr i form af sportsdirektør.

'Mossad-spionen' kaldte Mourinho ham, men accepterede alligevel Grants tilstedeværelse.

Den skrøbelige fred mellem Abramovich og Mourinho kunne dog ikke overleve den skuffende sæsonstart, som Chelsea har oplevet. Holdet ligger nummer seks i Premier League efter kun at have samlet 11 point i syv kampe. Ifølge engelske medier var Ambramovich faktisk på vej ned i omklædningsrummet for at afskedige Mourinho allerede forrige søndag, da Chelsea havde tabt 2-0 på udebane til Aston Villa. Russeren blev dog bremset af klubbens bestyrelsesformand, Bruce Buck, der bad Abramovich om at vente på en mere passende lejlighed. Den oprandt så efter hjemmebaneopgøret mod Rosenborg, og nu er Mourinho en fri, særdeles velhavende og eftertragtet mand på det internationale trænermarked.

Ifølge hans agent har han allerede fået ni henvendelser fra interesserede klubber. Internazionale, Juventus, Milan, Barcelona og Real Madrid nævnes blandt kandidaterne til at overtage hans arbejdskraft, hvis en af disse storklubber skulle vælge at skifte deres nuværende træner ud.

Imens, tilbage i det vestlige London, har Abramovich udnævnt Avram Grant til ny manager, hvilket reelt betyder, at en af Europas stærkeste klubber nu ledes af en israeler, der aldrig har trænet en klub uden for sit fædreland og hvis internationale erfaring på klubniveau begrænser sig til seks Champions League-kampe.

Grants begrænsede erfaringsgrundlag bekymrer sandsynligvis ikke Abramovich, da Grant besidder én kvalifikation, som Mourinho manglende, nemlig viljen til betingelsesløst at føre sin chefs ordrer ud i livet. Som Michael Essien erfarede efter Chelseas kamp mod Rosenborg i sidste uge, så vil Abramovichs rolle i klubben for fremtiden nemlig ikke kun være begrænset til at finansiere spillerindkøbene og dække underskuddet; nu sætter den russiske oliemilliardær også holdet og lægger taktikken.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu