Læsetid: 4 min.

Roadtrip gennem verdens smukkeste efterår

Et af de smukkeste steder i verden at tilbringe efteråret er i New Englands uendelige skove. Drop New York og Boston og kør et par timer ud af byen og se på efteråret og de små byer eller læg vejen forbi USA's største museum for samtidskunst
Sensommer. New England er bedst kendt for sin storslåede natur, som ved efterårstid lokker byboerne ud for at opleve de fantastiske farver. Det sker i en grad, så fænomenet ligefrem har fået et navn -Fall Fliage Traffick-

Sensommer. New England er bedst kendt for sin storslåede natur, som ved efterårstid lokker byboerne ud for at opleve de fantastiske farver. Det sker i en grad, så fænomenet ligefrem har fået et navn -Fall Fliage Traffick-

8. september 2007

Egentlig skulle det have været kultiveret storbyferie. En overraskelse til min kone på vores bryllupsdag. Overskud og ung kærlighed. Coolness, drinks, gallerier og storbyvibe. Og mit bedste bud på den slags er New York. Så allerede i marts var billetterne bestilt, men efterhånden som sommeren skred frem, tegnede det til at blive en ringere og ringere ide.

Problemet med overraskelser er, at man i sagens natur ikke kan røbe dem. Jeg er elendig til at lyve og elendig til at holde på hemmeligheder, så det blev sværere og sværere at finde på undskyldninger for, at vi ikke skulle på ferie. Da hun på egen hånd og i professionel øjemed pludselig valgte at bestille en 14 dages tur til New York i oktober, faldt det hele til jorden. Desuden var der hedebølge i storbyen. Der lugtede sikkert af skrald, og new yorkerne var flygtet ud af byen og havde efterladt bygningerne til folk fra Midtvesten og Århus.

Men som mine selvhjælpsbøger og B. S. Christiansen er enige om, handler det om at se muligheder frem for problemer, så jeg valgte at følge i sporet på new yorkerne - Up state og New England. Og faktisk skal man ikke mere end en halv times kørsel nord for New York, før naturen har taget magten fra storbyjunglen. Bjerge og skov så langt øjet rækker. Ro og ruralt lækkert landliv tager over. Overskud, velfungerende landsbyer og glade mennesker.

Trætte af storbyen

"Min kone døde for en måned siden," siger en ældre mand som det første. Vi er lige stået ud af bilen i den lille by Putney i det sydøstlige hjørne af Vermont og en lille yorkshireterrier er løbet mig i møde midt på byens torv. Den logrer med hele kroppen. "Vi var sammen i 40 år. Folk siger, at jeg burde blive hjemme lidt endnu, men jeg gider ikke sidde derhjemme og sørge. Sådan er jeg ikke. Jeg holder mig aktiv, og folk her i byen er flinke til at tale med mig og holde mig i gang."

Jeg har lidt svært ved at håndtere den ældre mands åbenhed. Han bærer en hvid kittel og er lige kommet ud fra et dyrlægekontor. Jeg smiler og siger, at det er en sød hund, han har.

"Ja, han er også ved at være gammel. Ha' en god dag."

Der står ikke rigtig noget om Putney i guidebøgerne, og der er da heller ikke meget, der adskiller den fra de mange byer, vi har været igennem på vejen hertil. Omgivet af skov, bjerge og en flod, der løber igennem byen. Her bor ikke meget mere end 800 mennesker, men alligevel har byen en intellektuel boghandel, et økologisk supermarked, en hyggelig bogcafé og en vintage-butik. Foruden et pizzeria, en klassisk diner, en kurveforretning, to tøjbutikker, en akupunktør og et gårdudsalg hos den lokale økologiske blåbær-, æble- og lavendelfarm. Putney lever, og det er ikke turister, der giver den kunstigt åndedrag.

"Her bor mange ansatte fra de lokale universiteter, og andre, der bare er blevet trætte af storbyen og har fundet ro her oppe," siger ekspedienten i boghandlen. De har et bredt udbud af verdenslitteratur og et unaturligt stort udbud af selvhjælpsbøger til forfattere, med præcise titler som How to handle the critics eller bare How to write.

"Der er en del forfattere i området også. Ja, og så nogen, der aldrig bliver forfattere."

Storslået natur

Ifølge ekspedienten laver de New Englands bedst blueberry pie ved gårdudsalget ved den store æbleplantage lidt oppe af bjerget. Vi lægger vejen forbi, inden vi kører videre gennem de endeløse skove.

New England er bedst kendt for sin storslåede natur. De store efterårsskove og mulighederne for hiking, kano, rafting og cykling. Men særligt er det nordvestlige Massachusetts og sydlige Vermont pakket med muligheder for kulturel udfoldelse. Musikfestivaler, teaterfestivaler, dansefestivaler og nogle af USA's største kunstmuseer ligger også i området omkring The Bershire.

Efter en times kørsel fra Putney kommer vi til de sammengroede universitetsbyer North Adams og Williams Town. Som Putney ligger de to byer omgivet af skov og bjerge, men der er en ganske anden stemning i byerne. Her er fyldt med studerende og små cafeer, og alle her har tilsyneladende på en eller anden måde en forbindelse til universitetsverden.

Det er særligt kunststuderende, der fylder i landskabet. Universitet er berømmet for sin kunstuddannelse, og de to små byer har ikke færre en tre betydelige kunstmuseer. The Clarks, som har en stor samling af europæiske klassikere, Williams College Museum of Art, hvor der også udstilles moderne kunst, og så mastodonten med det mundrette navn The Mass MoCa - Massachusetts Museum of Comtemporary Art. Mass MoCa er USA's største museum for samtidskunst og er indrettet i en nedlagt papirfabrik. Rummene er gigantiske og giver kunstnerne mulighed for at udstille værker, som ikke kan udstilles andre steder i verden. Nogle af verdens største samtidskunstnere har været forbi museet, der, udover at udstille kunst, arrangerer rockkoncerter, udendørs filmforevisninger og performance.

De rå fabriksbygninger og samtidskunsten får en underlig kant i mødet med de landlige omgivelser. Når man bevæger sig gennem rummene, føler man sig hensat til de store samtidskunstmuseer i New York og i Europa, men så snart man bevæger sig ud af bygningen, er der skov så langt øjet rækker.

Vi finder et Bed & Breakfast med udsigt over dalen og skovene. Det er august, og den såkaldte 'Fall Foliage Traffick' - efterårstrafikken, hvor byboerne skal ud og opleve efterårets farver, er ikke begyndt endnu.

"Men de kommer snart," forsikrer værtinden os.

"Så nyd roen lidt endnu."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer