Royal reklame i oktober for dansk kunst i Sydkorea
En række danske kunstnere skal med dronning Margrethe på besøg i Sydkorea fra den 8. - 10. oktober for at promovere dansk kunst. De 48 danske kunstnere er udvalgt af koreanske kuratorer efter et besøg i Danmark, og gruppen er særligt sammensat efter det sydkoreanske publikums interesser. For eksempel var der et ønske om at lære dansk jazz at kende og en stor interesse for video og installationskunst. Under sit besøg i Sydkorea skal dronningen åbne hele tre udstillinger i Seoul med værker af nogle af kunstnerne. De 48 kunstnere repræsenterer dansk billedkunst, design, ballet, opera, scenekunst og musik. Det førende museum for samtidskunst i Seoul, Museum of Art og Seoul International University sætter fokus på danske billedkunstnere og designere, blandt andet Annette Meyer og Bring out the Garbage. Det anerkendte Gana Art Gallery viser dansk glaskunst af blandt andre Finn Lynggaard og Lene Bødker, mens Total Museum of Contemporary Art viser danske videoværker af blandt andre Netfilmmakers.
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »