Læsetid: 1 min.

Solidaritetsmøde for svensk Muhammed-hundetegner

25. september 2007

Trykkefrihedsselskabet vil nu arrangere et solidaritetesmøde for den svenske kunstner Lars Vilks og den avis, Nerikes Allehanda, der som den første offentliggjorde Vilks tegning af Muhammed som en hund. Trykkefrihedsselskabet motiverer solidaritetsmødet "Mændene bag dødstruslerne efter offentliggørelsen af Lars Vilks tegninger af en 'ukendt profet for en uddød religion' udtrykker deres mål med beundringsværdig klarhed: Vi muslimer kan og bør tvinge Sverige, og det religionsfremmede Europa i det hele taget, til at vedtage nye love, som giver mulighed for at fængsle enhver skribent, redaktør, statsmand eller kunstner, som prøver at fornærme andre menneskers religion," skriver Trykkefrihedsselskabet om baggrunden for solidaritetsmødet tirsdag den 2. oktober. Følgende er indbudt til at tale på mødet: Kåre Bluitgen, Helle Merete Brix, Uwe Max Jensen, Naser Khader, Lisbeth Knudsen, Nasim Rahnama, Flemming Rose, Tøger Seidenfaden og Kurt Westergaard. Dansk Forfatterforening lægger lokaler til.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu