Han har skrevet manuskripter til filmklassikere som En kammerpiges dagbog, Dagens skønhed, Borgerskabets diskrete charme, Begærets dunkle mål, Borsalino, Taking Off og Bliktrommen. Han har arbejdet sammen med instruktører som Luis Buñuel, Louis Malle, Milos Forman, Andrzej Wajda, Volker Schlöndorff, Jean-Luc Godard og fra teatret Peter Brook. Han har skrevet uafbrudt siden 1964, oftest flere film om året.
Forleden kom han, Jean-Claude Carrière, til København, hvor han har boet hos den danske instruktør og ven, Henning Carlsen, med hvem han skrev manuskriptet til Gauguin-filmen Oviri med Donald Sutherland. De er henholdsvis 76 og 80 år, men begge i fuld vigør, hvilket er meget opmuntrende for alle os, som har tænkt os at blive ældre. En flot mand, klædt casual med et halstørklæde om halsen.
"Det bliver varmere og varmere, og så bliver jeg forkølet," lød hans særlige vinkel på klimaforandringerne.
I en propfuld biografsal i Filmhuset fortalte han om sine oplevelser og erfaringer med diverse instruktører. Her følger nogle af dem.
Oplevelse med Jacques Tati:
"Vi sad på en terasse i Sydfrankrig og så på nogle badende mennesker. Et af dem, en 60-70-årig, gangbesværet kvinde skulle bevæge sig fra den ene pool til den næste til den tredie, og hver gang skulle hun igennem en vandstråle, men hun havde briller på. Så tog hun dem af og løftede dem højt over sig selv og vandstrålen. En scene, der kunne gå lige ind i en Tati-film."
Skrev i trafikprop
Med Buñuel:
"En forfatters første pligt er at være opmærksom på livet omkring sig, herunder også aviser. Luis og jeg mødtes og læste aviser sammen. Eller vi mødtes på et hotel, hvor vi hver halv time trak os tilbage til hver sit værelse med pligt til at finde på en ny historie. Så mødtes vi i baren og fortalte dem til hinanden."
Med Godard:
"Engang kom han til mig og sagde, at han havde en idé. Jeg spurgte, hvad det var. 'Jo', sagde han, 'der skal være en mand i Paris ... eller et andet sted. Han tager til Schweiz ... eller et andet sted. Her møder han en kvinde ... eller to. Han bliver i Schweiz ... og rejser så tilbage.' Det lyder ikke af noget, men det var faktisk allerede meget. Godard snakkede meget. Han lod skuespillerne improvisere, men havde en dialog i lommen, hvis det ikke gik."
Med Peter Brook:
"Med ham skrev jeg på et manuskript, mens vi sad fast i en trafikprop i Madras, og bilhornene tudede omkring os. Man skal bruge atmosfæren omkring sig. Jeg skriver hvor som helst. Man skal holde sig i træning. Man skal holde sig i form, som var det til en finale ved OL."
Aldrig gentage
Jean-Claude Carrière - rimer næsten på langstrakt karriere - tryllebandt forsamlingen, idet han kvitterede for det store fremmøde med at være uhyre tilstedeværende som en strålende fortæller med naturlige pædagogiske evner, når han skulle forklare sin arbejdsmetode som svar på den danske instruktør Christoffer Boes interviw.
En god manuskriptforfatter skal også være lidt af en tekniker. Selv havde han haft flere funktioner under optagelserne til sine først film, holde boomstangen og den slags.
"We had no møney," sagde hen med den svage accent i det ellers lydefri engelsk, som han talte.
Han havde lovet sig selv for mange år siden, at han aldrig ville gentage sig selv ved at lave noget, der ligner det, han har lavet før. Han startede ikke med at skrive, for så ville det jo blive en romanesque eller en novelle. I stedet snakkede han filmen frem med instruktøren, eller de spillede nogle scener igennem.
"Vi gennemgår flere løsningsmuligheder, og når der kun er én tilbage, er det den rigtige."
Han ville være med gennem hele processen, selv i klipperummet, hvor man stadig kan nå at lave noget om.
Kan pløje
Sådan blev han ved, og til sidst var der spørgsmål fra salen. Her følger nogle af spørgsmålene og noget af svarene.
- Hvad bliver dit næste værk?
"En bog, Tous en scène, om milepælene i mit liv."
- Har du altid skrevet?
"Nej, ikke altid. Jeg begyndte først som ni-årig. Mine forældre var fattige bønder. Vi havde ikke en bog i huset. Det var meningen, at jeg skulle overtage jorden. Jeg tror, at jeg er den eneste manuskriptforfatter, der kan pløje. Under forudsætning af, at det er muligt at opdrive en hest, der er ikke så mange af dem tilbage."
- I modsætning til filmfolk i Hollywood virker det, som om du har masser af tid. Hvordan kan det være?
"Det er et personligt valg. Jeg accepterer f.eks. aldrig en deadline. Jeg gør mig til herre over tiden i stedet for det omvendte. Der er intet værre end stressede mennesker. Sandheden er, at jeg har lært mig at være langsom. Derfor er jeg altid foran med mit arbejde, og derfor når jeg så meget."
Det kaldes arbejde
- Arbejder du på flere ting samtidig?
"Nej, aldrig. I hvert fald ikke dybt."
- Hvad er dine favoritfilm?
"Det skifter hver dag, men jeg har meget til overs for de amerikanske stumfilm med Chaplin, Gøg og Gokke osv. De kan ikke sammenlignes med noget andet i hele filmhistorien. Der er en berømt sætning af Buñuel, som engang sagde: 'Film med Buster Keaton er lige så smukke som badeværelser.'"
- Med alle de mange film, du har skrevet, hvordan har du så også kunnet nå alle de lange samtaler med instruktørerne?
"Det kaldes arbejde!"
