Læsetid: 6 min.

Stumfilm for fremtiden

Frank Paulsens film er meget usædvanlige i vor tid. Stumme, monotone og helt uden handling. Han filmer alt det, der forsvinder, og fryser det ned, så fremtidens film- og tv-folk har en autentisk baggrund at arbejde med
Kultur
19. september 2007
Pladsen foran Carlsberg-bryggeriet var domineret af ølkasser fra Wibroe og Neptun, men efterhånden lykkedes det Frank Paulsen at finde de autentiske Carlsberg-kasser.

Pladsen foran Carlsberg-bryggeriet var domineret af ølkasser fra Wibroe og Neptun, men efterhånden lykkedes det Frank Paulsen at finde de autentiske Carlsberg-kasser.

Lisa Renée

"Solen skal helst skinne," fortæller filmfotograf Frank Paulsen over telefonen fra Skovalleen.

"Mit næste projekt er på Carlsberg. Jeg venter bare på bedre vejr."

Solens sporadiske stråler har haft det svært denne sommer. Men på den første fredag i september beslutter solen endelig at vriste sig helt fri af de grå skyer, der et par uger har holdt Frank Paulsens blå Toyota Previa hjemme i firmaet Dansk Filmjournal i Bagsværd.

"Det er noget, jeg gør for filmbranchens skyld. Jeg har været i branchen siden 1950, og vi har tit siddet og sludret i Nordisk Films kantine om, at vi burde filme Danmark, som det ser ud netop nu. Hele filmbranchen har snakket om det i mange år, men der er bare ingen, der har gjort noget," siger Frank Paulsen.

Det, de har snakket om, er baggrundsfilm.

Frank Paulsen vil lade sit fastlåste 35 mm filmkamera huske alle de originale lokaliteter, der eksisterer netop nu, og forevige disse. På den måde kan filminstruktører i fremtiden helt præcist bruge den virkelige verden som baggrund i spillefilm, der foregår i 2007. Det er bare at klippe en scene ind og med chroma key indsætte skue-spillere. Teknikken er den samme, som eksempelvis tv-meteorologerne bruger, når de står foran et stort blåt lærred, hvor man så kan projicere vejrudsigterne ind.

"For at gøre det nemmere for de kommende filmfolk tager jeg som regel optagelserne i solskin. Da ser det flot ud, men omvendt er det også lidt dumt, at solen altid skinner i Danmark," erkender Frank Paulsen.

Han forklarer, at når solen er lyskilde til baggrundsbillederne, kan man nøjes med at stille en stor fem kilowatt pære op i studiet til at belyse de skuespillere, der skal befinde sig i situationen. På den måde har de en lyskilde, der svarer til solen. I en gråvejrssituation skal der en masse blødt lys til for at gøre det skyggeløst.

Første stop

Middagssolen giver et koncentrat af sensommer over Valby. Og da Frank Paulsen kører bilen gennem Carlsbergs Port C på Vesterfælledvej, viser uret 13.49 og flipper til 24 grader. Bag i bilen ligger det solide østrigske Moviecam flankeret af forskelligt filmgrej. Første stop på Carlsbergs fabriksområde er uden for Tap E. E for eksporttappekolonne.

Frank Paulsens kone, Lisa, hjælper med at rigge gearet på plads til en lille filmstrimmel danmarkshistorie om statuen Atlas, der fra toppen af kraftværket bærer verden på sine skuldre. I baggrunden står en 56 meter snoet skorsten bygget i 1900 i rødt murværk og granit. Der driver et par transparente skyer forbi.

"Kameraet er 8-10 år gammelt, men de forældes ikke," fortæller Frank Paulsen og kigger i søgeren.

Bag ham drøner en gaffeltruck ind i lagerhallen.

"Det ser flot ud."

Frank Paulsen står foroverbøjet, og mens hans bleggule polotrøje blafrer et par gange i vinden, har han foreviget 10 sekunder af en skorsten og en statue. Selvom de objekter har høj bevaringsværdi og ikke umiddelbart forsvinder, så ændrer omgivelserne sig måske inden for de næste par år, hvor Carlsberg flytter næsten al sin produktion til Fredericia, mener han.

"Det næste vi skal filme er noget, der helt sikkert forsvinder".

Ikke flere Hof

En orange gaffeltruck er ved at læsse en palle tomme ølkasser ved siden af Ny Tap - en ny tappehal fra begyndelsen af 50'erne.

"Det er da ærgerligt, vi ikke kører Hof mere," lyder det med nostalgisk tilbageblik fra en rutineret truckfører.

Carlsberg blev i 1902 leverandør til Det Kongelige Danske Hof, hvor pilsneren fik kælenavnet Hof med henvisning til den fine leverandørstatus. Lige nu domineres pladsen til fotografens store bekymring af mere ydmyge kasser fra Wibroe og Neptun. Dem gider Frank Paulsen ikke filme, selvom han indrømmer, at det hører med til udviklingen. Han finder sine Carlsberg-kasser, placerer det solide stativ, justerer skruerne, måler lys, stiller blænde, vinker trucken frem og filmer endnu en bid til sine baggrundsfilm.

"Det er jo guld værd at have den ægte vare," siger Frank Paulsen, mens han efter en dyb indånding kæmper det 20 kg tunge kamera ind bag bilen igen.

"Man skal forsøge at tænke i de baner, der skal opfylde et ønske hos en filminstruktør, der laver en historisk film om vor tid om 30 eller 50 år. Hvilke billeder vil han gerne have, jeg havde taget, og hvad vil han bebrejde mig, at jeg ikke tog?" spørger Paulsen, der bruger sin egen årelangefilmerfaring til at tænke på andres vegne.

"Da man skulle filme Matador og Krøniken, havde de store problemer med at finde baggrunde, der svarede til 40'erne og 50'erne. Og i filmen Drengene fra Skt. Petri, der foregår i 1940'erne, måtte man optage store dele i Polen, for de kunne ikke finde noget i dagens Danmark, der lignede Danmark i 1940," opremser han.

Væk på mandag

Tankparken ligger mellem Gl. Carlsberg og Ny Carlsberg. Bygningen er opført som alutanke på sokkel af hvidmalet beton. De flyttes allerede på mandag. Stativ, kamera, strøm, bip, start, bip, slut. I de sekunder filmen kører, er det vigtigt med ek-strem billedro. Og baggrundsrammen skal stå fuldstændig fastlåst. Derfor bruger Frank Paulsen et kamera til 1,2 millioner kroner. Det er det samme dyre grej, der bruges til spillefilm og reklamefilm, forklarer han. I dag har han været i gang i over to timer, men det er kun blevet til to-tre minutters film. En af grundene er, at råfilm koster 16 kroner meteren.

"Den ruller en halv meter i sekundet. Oveni koster fremkaldelsen tre kroner pr. sekund, så det bliver over 10 kroner i sekundet," opregner Paulsen.

Råfilm, fremkaldelse, overspilning. En million eller halvanden i direkte udgifter indtil dato.

"Det er ikke noget, jeg forventer at få noget ud af selv, for der går nok en 15-20 år, før det bliver rigtigt spændende at have disse muligheder, men hvis ikke vi laver disse baggrunde, så er de væk. Og det vil være alt for kostbart at rekonstruere Carlsberg, for at en bryggeriarbejder kan gå rundt i disse omgivelser," siger Frank Paulsen.

"Jeg filmer de levende baggrunde til det, og så har man bare at sætte den tids skuespillere op foran en blå skærm. Resten er ren teknik."

Film i frostboks

Det Danske Filmmuseum sørger for fryserum til projektet, og på den måde får filmene den rette opbevaring ved minus fem grader, så de ifølge Kodak kan holde i 400-500 år. Men inden de ryger i frostboks, overspiller Frank Paulsen dem til video, så potentielle kunder har mulighed for at se, hvilke baggrunde der er i arkivet. Siden 1996 har Frank Paulsen fotograferet op mod 100 steder - bygninger, pladser, torve, færgeforbindelser, broer. Ting, der ændrer sig over tid.

"Uden at vi tænker over det, forsvinder de," påpeger Frank Paulsen, der mener, at fine landskaber uden vindmøller snart kan blive en mangelvare.

"På Vestkysten er det også efterhånden et sjældent syn at se fiskerne trække kutterne op på stranden. Det har jeg også filmet."

Også Storebæltsfærgerne ligger gennemfilmet i Dansk Filmjournal. Det vil være besværligt og koste enorme summer at genskabe færger, der sejler ind i Nyborg, jernbanetog, der kører ombord, biler, der kører ombord i Halsskov. Men takket være de film, Frank Paulsen har optaget de sidste 10-12 år, så findes det.

"En dag vil der være film- og tv-folk, der er lykkelige over, at nogen gik i gang med det her. Det er helt sikkert. Og nu har jeg jo tjent mine penge i filmbranchen hele mit liv, og så synes jeg også, jeg skal betale lidt tilbage. Så der en lille smule con amore," slutter den 74-årige filmfotograf.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her