Læsetid: 4 min.

Teater uden flugtvej

Teater skal gibbe i kroppen og gribe om hjertet. Teater Får302 har fået ny teaterdirektør, der ser frem til et scenerum uden skjulesteder
18. september 2007

Fire spillere er på scenen, og selv fra mørket på bageste række kan man se alt. Fra de store tumlingestunts til et kvart løft med et øjenbryn i en skeptisk gestus. Teater Får302 har et af Københavns mindste scenerum, og det er en af de ting, teatrets nye direktør, Charlotte Rindom, er særligt betaget af.

"På det her teater er forestillingerne meget fysiske. Der kan kun sidde 48 mennesker, du er enormt tæt på, så du er nødt til at være fysisk," fortæller hun efter forestillingen.

Charlotte Rindom er koreograf og tidligere danser, og hun vil bruge sine erfaringer fra dansescenen til at udvikle det fysiske teater. Med en scene på størrelse med en spisestue kan man ikke gemme sig bag replikkerne. Kroppen bliver det primære talerør, når alt kommer tæt på.

"Man siger, at nuet bor i kroppen, tankerne i fremtiden og følelserne i fortiden, og den nære oplevelse, jeg gerne vil give publikum, får man ved at arbejde ud fra kroppen," siger Charlotte Rindom, der blandt andet har været kunstnerisk leder og koreograf i MICADO Danse Ensemble og administrator i Kreutzmann Dance og andre danseproduktioner, hvor hun også lagde strategierne. Og teater er bedst, hvis det er kroppen, der ser, hører og sanser forestillingen.

"I nogle forestillinger bliver der talt meget, og man skal bruge sit intellekt meget. Jeg har god erfaring med, at scenekunsten også taler til kroppen og følelserne uden at gå igennem et analyse-apparat først. Og det er lige netop dét, fysisk teater kan," siger Charlotte Rindom.

Kroppens politiske lag

Teater Får302 har det smalle eksperimenterende teater på repertoiret, og det skal Charlotte Rindom føre videre med en politisk kant, der gerne må skære ind til benet. Men hvordan laver man politisk teater i Charlotte Rindoms optik?

"Da jeg var teenager, var politisk teater jo Røde Mor og Solvognen. Altså paroleteater, hvor man havde nogle stærke politiske holdninger, som man lavede noget teater ud fra. Hos os er det omvendt. Vi vil gerne lave noget teaterkunst, men det kan ikke undgå at få politiske undertoner, fordi vi forholder os til sam-tiden," siger Charlotte Rindom, der sagtens mener, at politisk teater og fysisk teater kan hænge sammen.

Et af forbillederne er Kenneth Kreutzmanns lokums-triologi, der fortalte historier fra offentlige toiletter. Der var ikke nogen, der sagde noget, men publikum havde bagefter indtrykket af, at forestillingen havde været fyldt med ord.

"Jeg ved ikke, om det var ambitionen med Kenneth Kreutzmanns lokumstriologi, men jeg opfattede det som meget modigt politisk teater om menneskers vilkår. Efter forestillingen gik folk rundt og talte om, hvor sjov den og den replik havde været, og det var spændende, for ingen mælede et ord på scenen. Når dans og teater virkelig fungerer, kan det give dig en oplevelse af, at det vitterligt taler til dig," siger Charlotte Rindom og danser lidt rundt på stolen for at illustrere, hvordan kroppen begynder at bevæge sig på tilskuerrækken, når den bliver taget med i det kunstneriske udtryk.

Om det overhovedet er muligt at lave teater uden politiske undertoner, sætter hun spørgsmålstegn ved:

"Kunst og politik hører uløseligt sammen. Vi skal ikke ud og være bannerførere, men teater kan ikke undgå politiske undertoner, når det forholder sig til de betingelser, mennesker lever under. Teatret spejler unægtelig samfundet, " siger Charlotte Rindom, der også forbinder teatret med en stærk forpligtigelse.

Teatret som talerstol

"Teatret er et offentligt rum, støttet af offentlige midler, og derfor ser vi Får302 som en talerstol, vi har fået foræret for en tid. Og vi har en forpligtigelse til at udnytte taletiden optimalt. Det er jo et fantastisk forum, hvor vi kan sige og gøre, hvad vi vil uden at få et sagsanlæg på halsen, syv, ni, tretten."

"På den måde kan vi ikke undgå politiske henvisninger. Jeg skal ikke kunne afvise, at man kan lave ren underholdning, men det andet synes jeg er sjovere. "

- Hvad vil du gerne sætte til debat?

"Jeg har ikke noget politisk manifest, men jeg forholder mig til de politiske strømninger. Og stiller spørgsmålstegn ved den menneskeholdning, vi har i dag, og den globalisering, vi ikke kan favne," siger Charlotte Rindom, der oplever, hvordan den stigende individualisering får en ekstra kant, når den kombineres med angsten for det ukendte.

"Det er jo naturligt at måle andre med sin egen alen, men vi bliver nødt til at måle folk ud fra deres egne præmisser. Jeg hører pludselig mig selv tænke i trafikken: 'Hvordan fanden er det, de kører, dem der ikke kommer fra Danmark. Tror de, vi er i Istanbul? Men de kører bare anderledes, deres kultur er anderledes, deres trafik er anderledes."

"De kører måske ad helvede til i forhold til vores præmisser, men de kører faktisk rigtig godt i forhold til deres egne," siger Charlotte Rindom.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu