Vinduet er rullet ned, og en dreng på syv-otte år har et fast greb i døren på den grønne KFOR-patruljebil. Han ser sig lidt omkring, og nu og da stikker han sit lille mørke hoved ind i bilen og smiler bredt til soldaten. Rundt om løber hans kammerater, ler og laver håndtegn til den danske styrke, som er på natpatrulje i Roma Mahala. Et område, der førhen husede tusinder af romaer, men som blev jævnet med jorden under Kosovo-krigen for otte år siden.
I dag er omkring 350 romaer vendt tilbage til de nye treetagershuse, som dansk bistand har været med til at rejse. En umiddelbar succes, men som så meget andet i den serbiske provins er der forbehold. Nogle af romafamilierne har allerede plyndret husene for gangbare varer såsom radiatorer, og man skal træde varsomt på den hullede grusvej, hvor flere kloakdæksler er revet op og solgt til højstbydende.
"De gider ikke arbejde, det gør de bare ikke," konstaterer en dansk soldat.
Lidt derfra står forsvarsminister Søren Gade og drøfter situationen i provinsen med et par betjente fra Kosovo-politiet.
Ministeren er på besøg i regionen for at hilse på soldaterne og for at få briefinger fra KFOR's øverstkommanderende, FN's udsendte, chefen for EU's planlægnings hold og den franske general, som er øverst kommanderende for den danske bataljon. I disse dage forhandler EU, Rusland og USA om en plan for et selvstændigt Kosovo. Den forestående deadline 10. december sætter gang i spekulationerne om en optrapning af konflikten, men foreløbig er der ro:
"Min vurdering er, at stabilitet og sikkerhed vil blive bevaret igennem den igangværende proces," siger KFOR's øverstkommanderende, generalløjtnant Xavier de Marnhac, da vi besøger NATO's hovedkvarter i hovedbyen Pristina.
Hovedkvarteret er døbt 'Film City', fordi området med sine små træbygninger ligner kulisserne til en western-film. Og faktisk er hovedkvarteret bygget op omkring et gammelt filmstudie, som indtil for otte år siden blev brugt til omfattende produktion - af pornofilm. Turen til og fra Film City foregår i helikopter, men skulle noget gå galt med transporten ad luftvejen, har kaptajn Kurt Christiansen fra Flyvevåbnet sikret sig, at der under hele ruten er en backup-konvoj på jorden. Søren Gade skriver i Film Citys gæstebog og taler lidt med de syv danskere, der bor og arbejder i byen, før turen går videre mod den franske lejr i Novo Selo. Også her forsikrer den øverstkommanderende for såvel de franske som de danske styrker ministeren om, at alt ånder fred og ro.
"Måske på grund af tørken og varmen," siger brigadegeneral Eric Arnaud.
Uundgåelig utilfredshed
Helikopteren letter igen, og efter en kort tur lander vi i den danske lejr, hvor ministeren bliver modtaget med en æreskommando. Efter en sikkerhedsbriefing med anvisninger på, hvor vi skal søge sikkerhed i tilfælde af angreb, giver bataljonen en demonstration på sine evner til at håndtere optøjer. En del af de danske soldater spiller demonstranter, mens andre imødegår dem iklædt kampuniform. Men da de kampklædte ikke er i stand til at modstå de stenkastende demonstranter, der dog anvender vandflasker til opvisningen, sættes tre panserede mandskabsvogne ind. Demonstranterne trækker sig tilbage, sætter ild til en bil og fortsætter deres optøjer. Til slut lykkedes det dog de danske jenser at få dæmpet urolighederne. Efterfølgende giver manden med ansvaret for den såkaldte 'capability demo', premierløjtnant Erik Højgård, sit bud på situationen i regionen.
"Der er mange våben, og det har der altid været. Men erfaringen viser, at de ikke begynder at skyde på hinanden i forbindelse med demonstrationer," siger han.
Erik Højgård vil ikke give et bud på udfaldet af de igangværende forhandlinger - det er et politisk og ikke militært anliggende - men uanset resultatet, vanker der utilfredshed, lyder analysen.
"Hvis - eller jeg vil hellere sige når - vi får en afklaring på Kosovos fremtid, vil der være nogle, der bliver utilfredse. Om det bliver serbere eller albanere er ikke til at forudsige: Men de vil demonstrere deres utilfredshed Og den utilfredshed vil de demonstrere. Om det bliver voldeligt er ikke til at vide, men vi er klar, hvis det sker," siger premierløjtnanten, der samtidig ser klare fremskridt siden sin sidste udstationering i 2001:
"Veje og fortove bliver forbedret, kirker bliver dekoreret og pyntet op igen, og især private bygger mange nye huse og laver forbedringer på de gamle. Folk er begyndt at tro på fremtiden," siger Erik Højgård, før han tager os alle med på skydebane.
Her demonstrerer ministeren sine evner for en fuldtræffer, mens Informations udsendte står ved siden af og tvinger sig selv til den grænseoverskridende handling, det er at sende skarpe skud mod de opstillede mål. Efter indtagelse af et måltid barbeque går turen mod Roma Mahala. Undervejs giver den danske tolk, der på sin uniform bærer navnet 'Jensen', sit bud på fremtidens udfordringer. Faktisk er 'Jensen' en slags dæknavn, der skal gøre ham i stand til at arbejde i provinsen, for tolken er født i Bosnien af albanske forældre. Men da krigen i det tidligere Jugoslavien brød ud, og 'Jensen' blev indkaldt til militæret, flygtede han til Danmark, hvor han har boet i 15 år.
"Det er mærkeligt at flygte fra uniformer, og så skulle tage en på selv," siger han.
Jensen var i Kosovo som tolk første gang i 2001, og også han ser tydelige forbedringer og bider især mærke i indbyggernes tilfredshed med de danske soldater.
"Befolkningen siger, at de er meget glade for, at vi er flinke og taler pænt til folk," siger tolken, der taler både serbisk og albansk. De danske soldaters popularitet står i modsætning til deres franske kollegaers - franskmændene, der traditionelt har taget serberne i forsvar, har ry for at være mere arrogante, forklarer 'Jensen', som ikke kan forholde sig til spørgsmålet om, hvordan han med sin baggrund kan undgå at være bitter på serberne. Tolken har nemlig ikke selv oplevet konflikten mellem grupperne.
Dart og to genstande
'Jensen' husker derimod tilbage på sin egen skolegang, hvor serbere og albanere godt nok blev undervist på forskellige sprog og i separate klasselokaler, men delte skolebygning og gik til fester sammen.
"I dag hører børnene kun om, hvem der har begået hvilken uretfærdighed over for modparten. Både hjemme og i skolen fyldes de med partiske udlægninger af historien, i stedet for at man ser fremad," siger han og lægger ikke skjul på sin skepsis i forhold Kosovos fremtid:
"Det er to forskellige folk med forskellige kulturer. Den ene part vil have selvstændighed, den anden part vil ikke give den - jeg tror det bliver meget svært at finde en løsning."
De danske soldater i Kosovo er udsendt et halvt år ad gangen og er efter otte år i provinsen oppe på Hold 17 - men ifølge tolken kan vi godt tælle videre:
"Jeg tror, vi når at opleve et Hold 60," siger han, imens vi passerer broen Austerlitz over floden Ibar, der deler serbere og albanere. Broen er under konstant bevogtning af FN efter at have været centrum for de voldelige optøjer, der opstod i marts 2004, da tre kosovoalbanere druknede og rygtet ville vide, at en serber havde skubbet dem i floden. Situationen førte til, at 19 blev dræbt og over 900 såret. På den anden side af broen passerer vi det albansk dominerede område, før vi når Roma Mahala. Alt ånder fred, og efter lidt snak med de lokale kan vi vende tilbage til lejren. Her indtager delegationen deres ration af genstande: to pr. mand pr. dag - ministeren kaster lidt dart i lejr-baren, som til lejligheden har forlænget åbningstiden til 23:30.
På omtrent hver en bjergskråning flyder det med affald, og mangel på strøm er dagligdags kost i regionen. El-regninger er typisk noget, indbyggerne smider direkte i skraldespanden, men nu har myndighederne iværksat en straffeaktion: Hvis man vil have indregistreret sin bil, må man fremvise en betalt elregning.
"Så mange kører rundt uden nummerplader," konstaterer major Erling Andersen, som er Chef for Administrationssektionen og presse- og informationsofficer i den danske lejr.
Onsdag morgen samles soldaterne til morgenbriefing, og blandt dagens opgaver er transport af Moder Anastasia fra det nærliggende serbiskortodokse Devic-kloster, som albanere brændte ned i forbindelse med urolighederne i 2004. I dag bor der seks nonner, som den danske bataljon har ansvar for at passe på. Efter endt morgensang taler Søren Gade til soldaterne og forsikrer dem om værdien af deres indsats:
"En soldat behøver ikke at blive skudt på tre-fire gange om dagen for at være på en vigtig mission," siger ministeren.
Ikke amok i vrede
Derefter går turen til et af provinsens to danske LMT-kontorer ('Liaison Monitoring Team'). LMT-5 har til huse i Skenderaj, en by præget af fattigdom og albansk klankultur. Byens stolthed er den nu afdøde medstifter af UCK (Kosovos albanske frihedshær) Adem Jashari, der sammen med omkring 20 familiemedlemmer blev offer for serbiske oprørere ved et angreb i 1998. Men hans indflydelse gør sig fortsat gældende i byen:
"Klanen er magten og æren hernede," forklarer leder af det danske kontor, major Aage Strøm Karstensen.
Skanderaj har en arbejdsløshed på 60 procent og døjer i disse dage med vandmangel, stigende fødevarepriser og serbere, der presser på for at få deres huse tilbage med henblik på salg. Derfor kører danske soldater hver dag rundt og forsøger at komme i dialog med talsmændene for områdets 52 landsbysamfund, forklarer majoren.
"Der er lagt op til, at uanset hvad løsningen bliver for Kosovo, skal indbyggerne leve i sammen. Om det kan lade sig gøre her? Jeg håber det, men jeg ved det ikke," siger han. Og selv hvis det skulle lykkes at sikre et selvstændigt Kosovo, kan Aage Strøm Karstensen sagtens få øje på en forsat forskelsbehandling - ikke mindst fra albansk side. Efter sigende får de serbiske skoler i dag betydelige tilskud fra Beograd, men i tilfælde af et officielt budget for et selvstændigt Kosovo vil det se anderledes ud. På spørgsmålet om, hvorvidt der er en risiko for, at et albansk domineret parlament risikerer at forfordele eksempelvis albanske skoler, lyder majorens svar: "Hvad tror du selv?"
På dagen for vores afrejse mødes forsvarsministeren med brigadegenerel Steven Schook, der er repræsentant for FN's generalsekretær i Kosovo. Uden for FN's hovedkvarter i Pristina er pressen mødt talstærkt op, og amerikaneren taler for en hurtig afklaring af Kosovos fremtid: "Det er helt essentielt, at vi får afklaret status, så vi kan tage fat på de økonomiske udfordringer her i Kosovo. Vi kan ikke vente længere," siger amerikaneren.
Næste skridt på vejen til en afklaring af Kosovos fremtid er lokalvalget den 17. november - en afstemning, som Beograd har opfordret serberne til at boykotte.
