Læsetid: 6 min.

Jeg kunne være med til at give ham et element af frihed

På mange af Michaels film handler om at frigøre sig fra processen, siger danske Marcel Zyskind, der er britiske Michael Winterbottoms faste filmfotograf
14. september 2007

Når den meget produktive britiske filminstruktør Michael Winterbottom skal lave en ny film, ringer han til den 28-årige, danske filmfotograf Marcel Zyskind. Syv film har de to efterhånden lavet sammen - fra 24 Hour Party People - hvor Zyskind var assistent for Robby Müller - og In This World (2002) til Tristram Shandy (2005) og den premiereaktuelle A Mighty Heart (2007), og endnu et par stykker er på vej.

Zyskind, der uden formel uddannelse har arbejdet sig op fra bunden, har også fotograferet Harmony Korines nye film, Mr. Lonely (2007), og han står bag kameraet på svenske Lukas Moodyssons kommende, engelsksprogede Mammoth.

Information mødte Marcel Zyskind, en venlig og meget ydmyg, ung mand, under årets filmfestival i Cannes, hvor A Mighty Heart blev vist i det officielle program.

Frigørelse

- Du har lavet mange film sammen med Michael Winterbottom. Hvorfor arbejder I så godt sammen?

"Michael havde lavet mange film, før han mødte mig, og han havde arbejdet sammen med de bedste, blandt andet Slawomir Idziak og Eduardo Serra. Han er virkelig involveret i alle aspekter af sine film, også klipningen og fotograferingen. In This World var min første film som filmfotograf, og han tænkte nok, at 'nu kan jeg tage den her unge mand og forme ham lidt efter, hvordan jeg gerne vil lave mine film.' I stedet for at skulle arbejde sammen med 50-årige filmfotografer, der har været i branchen i mange år og har en fastlagt stil og gør tingene på en bestemt måde. På mange af Michaels film handler om at frigøre sig fra hele processen. I stedet for at have 150 mennesker på et filmhold, vil han kun have otte med lydmanden og mig som det tekniske hold. Jeg tror, at han så, at jeg kunne være med til at give ham et element af frihed."

- Ingen dårlige vaner.

"Nej, men dem oparbejder man jo så efterhånden... Jeg har været hele verden rundt med Michael og oplevet nogle fantastiske ting. Jeg prøver at tilgodese det, han gerne vil. Jeg har da også mine ideer og ting, jeg gerne vil tilføje, og hvis ikke han kunne bruge det, ville han nok ikke vende tilbage til mig hver gang."

Den første studiefilm

- Hvordan arbejder I mere konkret sammen?

"Jeg har fulgte ham i nogle år efterhånden og set, hvordan han har udviklet sig fra at være meget spontan omkring manuskripterne til at arbejde med historier, han har tænkt på i mange år. Mens han klippede A Mighty Heart, tror jeg, at han fik nok af at have med Paramount og de mange skuespillere at gøre. Og så tog vi til Norfolk i England, hvor vi optog en uge på en film med blandt andet Shirley Henderson, der skal følge en familie med fire børn, hvor faren sidder i fængsel. Michael vil filme et par uger om året de næste fem år, og jeg tror, at det kom sig af, at han ville væk og lave noget helt andet."

- 'A Mighty Heart' er også hans første studiefilm.

"Michael har længe udskudt at lave en studiefilm, og grunden til, at han sagde ja til den her, var, at han betingede sig, at han måtte lave den på sine egne præmisser."

Større maskineri

- Hvordan har det været? I har jo arbejdet med skuespillere, blandt andet Angelina Jolie, der i forhold til berømmelse, penge og magt er i en helt anden liga end tidligere.

"Alt det skar Michael væk. Ingen trailers på settet. Skuespillerne skulle hænge ud i det hus, hvor vi skød det meste af filmen, bare være i nærheden. Angelina havde sit eget rum til makeup og den slags, men især for hende, tror jeg, at det var en befrielse, for hun bliver normalt behandlet, som var hun lavet af porcelæn. Måden, man arbejder på i Hollywood, er meget hierarkisk, og den, der står først på rollelisten, kommer sidst ind på settet, når man har lyssat med en stand-in. Sådan vil Michael ikke lave film, og det var præmisserne. Studiefilmen er egentlig bare logoet i starten af filmen - og så selvfølgelig baglandet og pengene, der er involveret - men i forhold til Spider-Man og mange andre studiefilm, var det her noget helt andet. Det mindede om de film, vi plejer at lave sammen, bare større og med flere skuespillere og mere maskineri."

"Jeg læste en anmeldelse, hvor det blev sagt, at A Mighty Heart var en tredje del af en slags trilogi, der begyndte med In This World og The Road to Guantánamo. Der er nogle ting, der går igen i filmene, men Michael skifter genre hele tiden, og den næste film, vi skal lave, Genova, er en spøgelseshistorie, hvor den afdøde mor i en familie går igen i den by, familien flytter til."

Processen

- Hvordan fastlægger I den visuelle stil fra gang til gang - har I fundet et sprog, et fast udgangspunkt?

"Vi har fundet en proces, hvor vi skyder så meget som muligt med naturligt lys, og hvis ikke vi kan det, så prøver vi så lyssætte så naturligt som muligt. I modsætning til Harmony er det visuelle ikke i højsædet hos Michael. Det er i hvert fald ikke så stiliseret. Han underspiller det - han vil gerne have, at de fleste ting er underspillede, skuespillet, det visuelle. Vi kender hinanden, og jeg ved godt, at jeg ikke skal leje en kran i seks uger til den næste film, fordi han ikke vil bruge den. Det er meget enkelt med Michael, og vi skal kunne flytte og lave om på tingene hurtigt. Da vi skød A Mighty Heart i Mumbai, var det med nogle små lamper inde i bilerne som eneste lyssætning, fordi lige pludselig sidder man med Irfan Khan (en af Indiens mest populære filmstjerner, red.) i en bil i en gade i Mumbai, og så står der 200 mennesker udenfor. Og så er vi ikke mere låst, end at vi bare kan køre rundt om et par hjørner og fortsætte med at filme."

- Ser I film og kigger i fotobøger som forberedelse?

"Da vi skulle lave In This World, sagde han til mig, at jeg skulle se Slaget om Algier, og vi kiggede i fotografen Sebastião Salgados bøger om flygtninge i bevægelse. Det er faktisk det. Siden har vi mest set tilbage på de film, vi har lavet sammen, vi arbejder jo både med 35 mm, hd og dv. Som fotograf vil jeg helst skyde på det bedst mulige, og det vil Michael for så vidt også - mange film ville han gerne have skudt på 35 mm, f.eks. Tristram Shandy og Genova - men der er simpelthen ikke råd til det."

- Det er det muliges kunst.

"Den mand har lavet 15-16 film gennem de seneste 12-13 år, og jeg forstår ikke, at det stadigvæk skal være så svært for ham at skaffe penge til sine film. Men han er ligeglad og gør det med de midler, han nu engang har til rådighed. Han gør det bare på sin egen måde, hvilket investorerne og distributørerne ikke altid kan forstå. Og det skal nok blive en god film alligevel. Han arbejder også hele tiden - i England, hvor en instruktør laver en film hvert tredje år, hvis det går godt, laver han en om året."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu