Læsetid: 4 min.

Y vinder frem!

Det danske y er en usædvanlig lyd i verdensmålestok. Men på grund af den engelske måde at stave j på, bliver der stadig flere y'er i verden
28. september 2007

Folk der skal lære dansk, skal lære at skelne og udtale en del usædvanlige lyde, deriblandt de tre sidste bogstaver i alfabetet, æ, ø og å. Tror de. Og deres lærere med. Men æ og å er kun mærkelige bogstaver, ikke usædvanlige lyde. Vokaler der ligner æ og å findes i de fleste af verdens sprog, de staves bare anderledes, typisk e og o.

Ø derimod, det er en helt anden historie. Det er både et mærkeligt bogstav og en usædvanlig lyd. Vi har en til af den slags usædvanlige lyde på dansk: y. Rundede fortungevokaler kaldes de. I Europa er de ret almindelige, men i resten af verden er de temmelig sjældne. Kun omkring syv procent af verdens sprog har rundede fortungevokaler.

Rundede fortungevokaler

Hvis man ser bort fra nogle ganske få omstridte eksempler på sprog der måske kun har én eller to vokaler, så er tre vokaler, i, a og u, det typologiske minimum. Inuitsprog og arabisk er eksempler på sprog der 'kun' har tre vokaler.

Fem vokaler er det mest udbredte, men nogle sprog når betydelig højere op. Dansk har ni vokalbogstaver, men en håndfuld yderligere i udtalen og er faktisk et af verdens vokalrigeste sprog. Det er måske derfor det er så smukt. Tag bare et bedårende ord som Avedøre. Ikke skyggen af en konsonantlyd i udtalen.

De fleste sprog har en serie fortungevokaler og en serie bagtungevokaler. På dansk er det henholdsvis i-e-æ-a og u-o-å. Bagtungeserien har tilføjet læberunding, det gør de to serier lettere at skelne.

Men nogle sprog har en serie mere, nemlig fortungevokaler der er tilføjet læberunding. Dansk har altså to af den slags bogstaver, y og ø, og i udtalen er der yderligere et par stykker som man finder i ord som høns, Søren og vrøvl.

Engelsk

Ø er et yderst særegent bogstav, det findes kun i en håndfuld sprog, mens bogstavet y tværtimod er vidt udbredt. Det er bare ikke i ret mange sprog det udtales som en rundet fortungevokal.

På engelsk er y ikke en y-lyd, men en måde at skrive i eller j på. Og j er en yderst almindelig lyd som findes i langt de fleste sprog. Så alverdens j'er dukker op som y'er i de tekster danske medier får fra engelsk. Denne herlige, men sjældne lyd, bliver nu drysset ud over alverdens sted- og personnavne, fordi det engelske y bliver udtalt som et dansk.

Et aktuelt eksempel er Myanmar. Det kan man høre udtalt my-an-mar. Men y'et er den engelske gengivelse af et burmesisk j, så den rigtige, tilpassede danske udtale er mjan-mar, to stavelser, eller i det mindste mianmar, med i. Og oppositionslederens sidste navn, Kyi, udtales tilsvarende kji.

Et andet aktuelt eksempel er Kyoto. Det er på samme måde en engelsk gengivelse af en japansk j-lyd, så den bedste danske udtale er kjo-to. Men den almindeligste er ky-o-to. Eller endda ky-jo-to.

Den russiske forbindelse

De kan heller ikke altid finde ud af det på engelsk. For engelsk har ikke nogen konsonantforbindelse ky-, og i amerikanske medier hører man endda ofte udtalen kaj-o-to.

Når engelsksprogede medier skriver russiske navne, bruger de dels y til at betegne russiske j-lyde og dels til en speciel russisk vokallyd, en urundet mellemtungevokal. Denne vokals nærmest modsvarighed i dansk er i, men alligevel staver medierne den oftest med engelsk y og udtaler dette y som en dansk rundet fortungevokal. Jeltsins statsminister i 90'erne burde altså udtales Tjernomirdin på tilpasset dansk, men i stedet kom han til at hedde Tjernomyrdin. Jeltsin selv staves Yeltsin på engelsk, men det y er vi da sluppet for.

Ü

Mange af verdens sprog har altså bogstavet y, men de færreste af dem udtaler det som en rundet fortungevokal sådan som de nordiske sprog gør. I stedet udtales det som j eller som en i-agtig vokal.

De sprog der faktisk har lyden y, skriver den ofte ü. Og da dette bogstav ikke kendes i engelsk, bringes det også videre til os uden prikkerne. Tyrkiets nuværende præsident Abdullah Gül, med et vaskeægte rundt fortungevokal, lige som dansk y, hed i årevis gul både i de skrevne og talte medier.

Navne fra f.eks. ungarsk og tyrkisk, der har gode rundede fortungevokaler lige som dansk, får rutinemæssigt prikkerne over disse bogstaver fjernet i nyhedstransporten gennem engelsk. Tilsvarende hed en tidligere tyrkisk statsminister Ozal på dansk, i stedet for det rigtige Özal, som vi jo ellers sagtens kan udtale.

Det er svært at undgå at ö og ü bliver til o og u, men ellers er tommelfingerreglen at når bogstavet y optræder i ikke-nordiske navne, er den bedste danske gengivelse næsten altid i eller j. Eller er det tværtimod kært at dansk beriger det ene sprog efter det andet med rundede fortungevokaler?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg kan godt lide sådan en artikel om - sprog ! Forfriskende - overraskende !
Det er ellers noget vi ofte ikke har øjnene op for, dette med vokalerne, men det er tankevækkende og åbenbarer en rigdom i vores og verdens sprog, når fagfolk retter søgelyset hen på det.

“På engelsk er y ikke en y-lyd, men en måde at skrive i eller j på.”
Surely this is wrong! Danish j is not a j-sound but a y-sound. That sounds better!

Hej Ole!

Spøg til side, jeg mener der er et par småfejl eller uklarheder i det du har skrevet.

“Og oppositionslederens sidste navn, Kyi, udtales tilsvarende kji.”

Jeg er næstenn sikker på, at det udtales noget i retningen af tsji, altså en videre palatisering.

“For engelsk har ikke nogen konsonantforbindelse ky-…”

Måske normalt ikke i skriftsproget, men udtalelsen i den første stavelse af f.eks “curious” er netop ky- eller kj- hvis du vil.