Læsetid: 3 min.

Afdækningens træghed

Nu har Peter Øvig Knudsen fortalt historien om Blekingegadebanden - det næste er at forstå den
1. november 2007

Det mest bemærkelsesværdige ved Peter Øvig Knudsens to bøger om Blekingegadebanden er måske, at de overhovedet har kunnet skrives, kun halvandet tiår efter at begivenhederne fandt sted. Og fortælle nyt.

Der var et drama på redaktionerne i de dage. Endelig en chance for at gå fra den refererende til den undersøgende journalistik eller endnu bedre: den opklarende. Arbejdsomheden og viljen til at skabe et gennembrud i sagen var næppe mindre end i Hans Holmérs tophemmelige Palme-efterforskningscelle i Stockholm, der kun lige akkurat var blevet afviklet og erstattet af en ny. I øvrigt efter at have forfulgt spor, som i stor stil blev genafprøvet i den danske kriminalsag, inden efterforskningen også her blev lukket ned, senest med retssagen plus efterdønninger.

Sagen opklaret - eller hvad man nu har tænkt.

Siden er der blevet fortalt historier om journalister, der undervejs blev sat af sagen, men heroisk arbejdede videre på egen hånd. Det er ikke ærindet at diskutere den historie og baggrunden for den her. Jeg vil bare minde om det indlysende: Der var ikke én journalist og ikke én redaktør, der ikke drømte om at levere det afgørende gennembrud.

Sagen opklaret og for alvor opklaret.

Når sagen 'sætter sig'

Hvad er så forklaringen på, at Peter Øvig Knudsen nu i to bøger kan rulle sagen ud, måske ikke den hele, men meget mere af den? Inklusive de nyhedshistorier, han dygtigt har afleveret stykkevis i udvalgte medier op til udgivelsen?

Forfatterens tæft og journalistiske omhu, ja, selvfølgelig, men nok også, at afdækningen af den slags sager har sin helt egen træghed. Ting tager tid, i det her tilfælde tilsyneladende ikke så lang tid, men dog alligevel tid.

Det er der andre gode og nyere eksempler på. To af Peter Øvig Knudsens øvrige bøger om henholdsvis stikkerlikvideringerne under besættelsen og den danske Gestapomand Ib Birkedal Hansen. Tidligere endnu de tre unge Odense-historikeres bog om danske soldater og østfrontfrivillige i Waffen SS. Og fra denne bogsæson Mads Brüggers og Nikolaj Thomassens afdækning af den såkaldte Tønder-sag. Diskussionen om Ole Wivels og Knud W. Jensens tilknytning til Ringen kunne også nævnes. Den er foreløbig diskuteret vidt og bredt også her i avisen, til foråret udgiver journalisten Poul Pilgaard Johnsen en bog om emnet.

Ting tager tid, ikke kun den tid, der går med at researche og efterforske, men også - og i højere grad - den tid, der går, før en sag 'sætter sig'. På det tidspunkt og først da er kilderne tilgængelige, arkiverne for en større del åbnet, og proportionerne i en sag tydeligere. Den tid er blevet betragteligt afkortet inden for de seneste fem tiår. Det er netop Peter Øvig Knudsens bøger om henholdsvis besættelsen og den politiske ekstremismes 1970'ere og 80'ere et bevis for.

Et hul i muren

Nu har han så fortalt et vigtigt stykke af sidstnævnte historie grundigere, end den kunne fortælles tidligere, men i øvrigt ad linjer og med støtte i materiale fra dengang. Nu mangler vi bare at forstå den.

Har det andet taget tid, så bliver det formentlig kun værre.

Det ligger i sagens natur, det tager enkelt sagt tid at forstå indviklede sager. Men det ligger også i det politiske livs natur, hvilket mødet mellem Peter Øvig Knudsens nye bog og den meget snart overophedede valgkamp med garanti vil demonstrere for os.

Den bog vil blive læst, som et helt kompagni af djævle læser Bibelen. Valgkampen kunne imidlertid spare sig besværet, for vi ved det godt i forvejen. Nemlig fra de statsunderstøttede forskningsprojekter og hvidbøger, der er decennier undervejs og ved fremkomsten, hvis den dag nogensinde oprinder, er så kropumulige at få mening ud af, fordi forskerne nøjagtig modsat politikerne har taget tusind ideologiske hensyn.

Hvor skal forståelsen så komme fra? Fra debatten, måske. Den fri og almindelige meningsudveksling. Fra forskerne, fra historikerne, der ikke arbejder ud fra et snævert kommissorium, hvor de endnu findes. I det hele taget fra andre bøger, der nyder godt af det hul, Peter Øvig Knudsen har slået i muren.

Hvilket han indtil da skal have tak for.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu