Et groft forsøg på at afpresse DSB's daværende generaldirektør for 20 år siden blev måske sat i scene af Blekingegadebanden. Den teori fremlægger den kriminalinspektør, som var den ledende efterforsker i sagen mod banden, i en ny bog.
Over nogle hektiske sommerdage i 1987 blev der lagt an til at indebrænde en banedirektør, ligesom der blev skudt mod et tog og sat ild til et S-tog.
Begivenhederne, som satte politiet i alarmberedskab og skabte frygt for en decideret terrorbølge, var elementer i forsøget på at true generaldirektør Ole Andresen til at udlevere 3,5 millioner kroner.
Tidligere kriminalinspektør Jørn Moos fastslår i bogen Blekingegadebetjenten, at sagen minder meget om den bortførelse af en svensk rigmand, som Blekingegadebanden havde planer om. Bandens medlemmer blev anholdt i 1989 for kuppet mod posthuset i Købmagergade og drabet på en ung betjent.
"Jeg føler mig ret overbevist om, at det var den gruppe, som stod bag," siger Jørn Moos.
Svenske planer
På spørgsmålet om han venter en reaktion fra bandens medlemmer, siger han:
"Det ville da være interessant. Nu er tiden jo gået, og i dag er det straffrit at sige, hvad man gjorde dengang. Man siger, at tiden sletter alle spor. Det gør den ikke, men den er i hvert fald nådig mod dem, der har lavet noget," siger Jørn Moos.
I bogen, som udkommer i næste uge, beskriver han i detaljer det dramatiske forløb, hvor myndighederne ikke turde andet end at spille med på de krav, som blev fremsat af afpresserne.
Den farverige generaldirektør, der i offentligheden var kendt som 'Fut Ole', måtte ikke personligt udsættes for fare. Derfor blev det besluttet, at en anden skulle spille rollen som DSB-chef. Valget faldt på Jørn Moos.
Han blev sminket, fik farvet hår og udstyret med generaldirektørens tøj og cigarer. Han opførte sig som Ole Andresen og fulgte nøje de ukendte gerningsmænds instruktioner, som indebar flere togture med 3,5 millioner kroner i kontanter. I sedlerne var gemt en radiosender. Men det endte med, at afpresserne ikke fik udbyttet.
Jørn Moos mener, at forløbet kan tolkes som en slags generalprøve for banden, mens den forberedte at kidnappe den svenske rigmand Jörn Rausing.
Denne bortførelse, hvor kravet var 25 millioner dollar, blev ikke gennemført, men planlægningen var uhyre detaljeret, afslørede papirer, som blev fundet i bandens lejlighed i Blekingegade på Amager.
Under den senere retssag i Østre Landsret blev de tiltalte kendt straffri for forsøget på at bortføre Rausing. De var frivilligt trådt tilbage fra at gøre planerne til virkelighed, mente nævningene.
Men på en række punkter ligner de to forløb hinanden, konkluderer Jørn Moos i bogen, der udgives af forlaget People's Press og er skrevet af journalisterne Jeppe Facius og Anders-Peter Mathiasen.ritzau
