Aviser er ved at blive et demokratiproblem

Liza Marklund taler som et maskingevær, når hun taler politik. Med et sekunds varsel er hun gået med til at lege 'hvad nu, hvis du blev statsminister', selv om hun egentlig er i Danmark på kort besøg for at introducere sin nyeste kriminalroman Livstid.

Vi er lidt i tvivl, om det er statsminister i Danmark eller Sverige, hun skal være, så vi kommer til at pendle lidt, for vi snakker også om forskellene på de to lande. Hun, der mest er til Socialdemokratiet, er fast kronikør i dagbladet Expressen.

"Den helt overskyggende forskel er, at I har en vanvittig intolerant indstilling til indvandrere. Danmark er ellers et godt land, men jeg synes, det er synd, at I har de skrækkeligt intolerante politikere i Dansk Folkeparti. Vi ser jer som Skandinaviens, faktisk Europas racister. Jeg ville som det første tage fat på indvandringen."

- Hvis indvandrerne søger til Sverige i stedet for Danmark, vil Sverige så ikke også blive nødt til at stramme?

"Det har vi allerede gjort."

- Er I så bedre end os?

"Absolut. Meget bedre. Sverige har også racisme, men ikke så udtalt."

- Hvad gik galt?

"Det har jeg også spekuleret over. Både Sverige og Danmark består jo af indvandrere. Mine forfædre var valloner, tjekker, tyskere, osv. Det med nationalgrænser er historisk set relativt nyt. Førhen var det aldrig et problem at flytte fra et land til et andet, men nu ..."

- Skyldes det mon ikke det store antal?

"Det tror jeg ikke. Der kom jo utroligt mange flere i tidligere tider. Hvorfor skulle det pludselig være et problem? Problemet er de racistiske politikere."

- Fattige danskere kan føle sig truet på deres arbejde og deres tilskud ...

"Ja, det er nok en utilfredshed. I Sverige har vi jo Sverigesdemokraterne, som svarer til Dansk Folkeparti. De havde et godt kommunalvalg, men de kommer ikke ind i Rigsdagen. Når man ser på, hvem der stemmer på dem, så er det uuddannede, arbejdsløse og mænd i landsbyerne. Sådan forestiller jeg mig, det også er med Dansk Folkeparti, og at der også er ganske mange folkepensionister. Det er ikke de mest oplyste mennesker, så meget kan man konstatere."

- Du har interesseret dig for problemerne i udkantsområderne specielt Norrland. Hvorfor og hvordan?

"Man kan ikke diskutere regionalproblemer i Sverige. Alle bliver stiktossede. Problemet er, at kvinderne flytter til storbyerne for at uddanne sig. Politikerne i udkantsområderne ville så importere russiske kvinder. Dårlig ide, synes jeg, og det skrev jeg."

Strabadseringen

- Hvordan skulle din udenrigspolitik være?

"En ny statsminister skulle vælge sine venner med større omhu og ikke sende tropper til Afghanistan."

- Det er det, du ikke ville gøre, men hvad ville du gøre?

"Jeg ville gå helt med i ømuen og indføre euro. Det synes jeg også, I skulle gøre i Danmark."

- Terrorproblemet?

"Kampen mod terrorismen i Skandinavien går fantastisk godt. Der er kun ét problem: Vi har ingen terrorister. Men hvis vi fortsætter med at strabadsere store muslimske befolkningsgrupper, som vi jo faktisk gør, så vil vi få terrorisme. Så kommer der nogle dummehoveder og sprænger nogle bomber, og så har vi fået det, som vi vil Ved du, hvor mange terrorangreb, der ifølge Interpol var i Europa i 2006?"

Nej.

"Knap 500, hvoraf næsten alle var udført af separatister på Korsika, i Baskerland, osv. 55 var venstreaktivister, dyreværnsfolk og lignende, 17 var en udefineret gruppe af galninge, og en enkelt person var nazistisk eller islamistisk, men over 700 blev pågrebet som mistænkt for terrorisme. Hvad kan man læse af den statistik?"

"At truslen ikke kommer derfra, hvor man tror."

Sagen smuldrede

"Tydeligvis pågribes mange muslimer, men ikke dem, som udfører terror. Ved det store anslag i London og Birmingham i fjor, anholdt man 25 personer en og samme nat. De ville sprænge en masse fly i luften simultant over Storbritannien og USA, hed det sig - historiens største attack, og lederen Rashid Rauf var farligere end en atombombe. Stor sag i medierne i fire dage, hver dag med nye afsløringer, som medførte, at vi ikke måtte have væsker med i flyene, læbestifter skulle gennemlyses. Så blev der stille. Jeg undersøgte for nylig, hvad der var sket med de anholdte. I Washington Post fandt jeg en notits, hvor der stod, at alle var løsladt, herunder den 'farlige' Rashid. To eller tre er fortsat fængslet. De havde undersøgt nogle flyafgange, men ikke engang købt billetter. De havde også købt nogle kemikalier i en farvehandel. Det er Europas terrorisme, sådan ser den ud."

- Skal vi så ikke være bange for Osama bin Laden?

"Flere er døde af at spise påskeæg. Flere dør af aids hver dag. Men javist ... vi skal pågribe ham, hvis vi finder ham. Men terrorisme er ikke det store problem. Det er fattigdom. Den er ikke naturlig. Vi har bestemt den, fordi vi skal tjene på den. Den kan afskaffes, hvis vi bestemmer os for det - hellere bruge penge på det."

Mere musik

- Kulturpolitik?

"I har gode film i Danmark, men hvornår har I sidst haft et hit inden for populærmusik? Jeg har ikke hørt et siden Barbie Girl for 10 år siden, og Aqua er jo mest norsk. Jeg synes, man skal satse på dansk popmusik for den danske eksportindustris og bruttonationalproduktets skyld."

- Sammen med Jan Guillou har du ført aktiv kulturpolitik ved at starte et forfatterforlag, Piratforlaget, som I udkommer på. Har det været en succes?

"Ojoj, ja. Vi startede for 18 år siden, fordi vi syntes, forlagene tjente for meget på forfatterne. Det fungerer fint. Forlagene er meget vrede over det."

- Noget helt andet: Hvordan ser du tilbage på din tid i journalistik?

"Jeg er stadig journalist, og det er sjovt og spændende, men også hårdt. Det værste er, at journalister har så stor magt, men ikke tager ansvar for det. Man undersøger ikke historierne ordentligt, skriver ting, der er forkert, forfølger mennesker, lyver - vi er ligeglade med, om det er sandt, bare det sælger. Det er livsfarligt. Vi føler os i pressen højt hævet over selv at blive undersøgt og reagerer med at være meget, meget krænkede og vrede."

Fotomisbrug

- Er det et demokratiproblem?

"Det begynder det at blive, og hvis vi ikke ransager os selv, vil der komme love, som begrænser ytringsfriheden."

- Man kan vel ikke lovgive om mere reserach?

"Nej, men man kan begrænse adgangen til informationer. I Sverige har man allerede gjort det. For ti år siden var der offentlig adgang til foto af alle mennesker i Sverige. Vi kunne få et billede af en person og publicere det - se her, her er en skyldig! Det er blevet misbrugt, og derfor må vi ikke mere. Informationskanaler vil blive lukket en efter en, hvis vi ikke selv løser problemet med, at vi er så dårlige. Jo, vi har et demokratiproblem."

- Du er aktiv i UNICEF-sammenhæng. Hvad gør du?

"Vi er flere såkaldte UNICEF-ambassadører. Enhver bruger sin viden og sin baggrund. Lill Lindfors arrangerer gallaer, hvor kunstnere stiller op for at samle penge ind. Jeg informerer. F.eks. i tv-dokumentarer, således i foråret i en serie om aids og hiv. Jeg skrive artikler om trafficking osv. Bruger journalistikken til at skrive budskaber."

- Kunne du tænke dig at blive aktiv politiker?

"Nej, for jeg har jo fået en platform til at sige det, jeg vil, uden at have en organisation bag mig. Det er fantastisk, og det er jeg meget glad for."

- Et enkelt spørgsmål til din nye roman. De mænd, du skildrer, både redaktører og politifolk, er dumme og primitivt tænkende. Sådan er danske mænd ikke. Hvoraf denne forskel?

"Det kan kun skyldes, at danske mænd er bedre. Meget bedre."