Læsetid: 3 min.

Barnlige voksne eller voksne børn

Vi har uden forudgående dannelse og myndiggørelse forfremmet børnene til suveræne agenter. Dermed har vi indgået en faustisk pagt på deres vegne - og løbet fra vores ansvar. Som var vi børn
20. oktober 2007

En kultur er kendetegnet ved sine forbud og centrale tabuer, som det 20. århundredes mestertænker Freud hævdede, men formentlig også ved sin omgang med selv samme forbud og tabuer. Kunstneren Nan Goldings fotografi af to legende piger i et køkken, hvor den ene piges køn er blottet og centralt placeret i billedets komposition, spørger til dette forbud. Billedet udmaler linedansen mellem den uskyldige leg og den pornografiske forråelse. Dagbladet Politiken havde for nylig en stort opsat artikel herom. Kunstnerens værk er indleveret til politiet af det britiske museum, som udstiller andre værker af Golding. DR2's deadline havde onsdag aften en diskussion om Politikens brug og placering af billedet.

Frigjort fra barndommen

Billedet og røret om det træffer et moment i tiden, der er mere end tilfældigt, og som fortæller historien om, at børn ikke er, hvad de har været. De er nemlig blevet frigjort fra barndommen; dette beskyttede reservat af uskyld man for altid måtte forlade med tiden, men som nu nok engang er ved at tabe sin andethed, samtidig med at det fortsat romantiseres.

Frigørelse og individualisering er nemlig ikke en tildragelse for de voksne alene. Børnene fik ansvar for egen læring i 1990'erne. I dag formaliseres deres udvikling med læreplaner i daginstitutionerne, der ikke først og fremmest drager dem op efter normer givet på forhånd, men anerkender deres følelser.

Superindivider

Samværet i den moderne forhandlingsfamilie kan italesættes som en projektlederuddannelse, som det skete i familiebogen Kompetenceklanen af ægteparret Bresson. Børnene spiller førsteviolin, når der skal købes hus, vælges bil og planlægges ferie. Deres tegninger er bare så fantastiske. Her Majesty the Baby som selv samme Freud sagde. Børnene har deres eget melodi grand prix. Er teknologiske superbrugere og best booming business fordelt i velsegmenterede målgrupper. På Østerbro åbner der snart sagt en butik med livsstilsbørnetøj, økologisk legetøj etc. hver måned. Embedsmænd og managementguruer bruger børnelivets kreativitet som model for fremtidens medarbejder og virksomhed (corporate kindergarden).

Børnene er ikke alene blevet individer, men superindivider. Individer har rettigheder. Dem har børnene fået flere og flere af. De offentlige lussinger i skolen er væk for længst, og de hjemlige klø blev pensioneret sammen med revselsesretten i 1997. Superindivider har ikke alene rettigheder, men også ret til ikke at blive krænket og ret til at blive respekteret, fordi man er den, man er. Vi kan derfor ikke længere se på Nan Goldings billede med en dimension af uskyld, men ser et individ, der bliver krænket, udsat for et overgreb. Blikket fremprovokerer krænkelsen; ikke billedet i sig selv. Nøgne børn må tages ud af familiens fotoalbum, som Politikens kulturredaktør forklarede. Ligesom voksenkroppen er gennemseksualiseret, er børnene også blevet det. Det er ikke en pædofil foreteelse alene, men et kulturelt mønster. G-strenge til små piger med mødre, der siger at "det går de jo selv med, sååå -"

Råvildhed

I ligeværdets navn har børnene fået mere magt og anerkendelse, men også mere sårbarhed, fordi vi med det andet øje erfarer, at selv om man fødes nok så kompetent, er man ikke straks fit to this world og kan håndtere voksen sexappeal lige så lidt som barnenumser skal seksualiseres. Vores sensitivitet på børnenes vegne spejler vores rådvildhed.

De idealer, som lå i fordringer om opdragelse og almen dannelse med deres accept af, at barndommen i en fremadskridende proces skal afløses af voksen myndighed, idealer, som var garanteret af staten og kulturen, er ikke længere dominerende og selvfølgelige ledestjerner, men intellektuel snakkesaglighed for klummeskribenter og andet godtfolk.

I stedet har vi uden forudgående dannelse og myndiggørelse forfremmet børnene til suveræne agenter. Dermed har vi indgået en faustisk pagt på deres vegne - og løbet fra vores ansvar. Som var vi børn.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu