En god gammel værtshusdisciplin er blindsmagning af Tuborg og Hof. Kan man smage forskel på de to? Oftest kan man ikke. Af hensyn til markedet er de to øl i årenes løb blevet så ens, at ingen almindelige mennesker kan smage forskel. Det samme gør sig gældende for de danske aviser på nettet. Når man som denne klummeskriver læser sine nyheder i en rss-læser, er det lidt som at deltage i en blindsmagning på nyheder.
Et såkaldt rss-feed kan betragtes som et slags dynamisk bogmærke eller et abonnement på information fra en bestemt hjemmeside. Rss-feeds gør det nemmere at følge med i strømmen af informationer på ofte opdaterede hjemmesider som f.eks. nyhedssider.
Avisen tilbyder et rss-feed, som består af sidens indhold i en version, som er specielt indrettet til, at en såkaldt rss-læser kan læse den. Rss-læseren besøger med jævne mellemrum websidens rss-feed og scanner for ændringer, så man kan følge med i opdateringer uden at skulle besøge hjemmesiden selv. På den måde kan man følge med på et stort antal hjemmesider på en gang.
Man modtager som regel en overskrift eller et kort resumé, der er linket til websiden, og derfor får man ikke logo eller andre kendtegn fra kilden med i sin læser. Det er derfor ikke umiddelbart gennemskueligt om ens nyheder kommer fra epn.dk (Jyllandspostens erhvervsnyheder), business.dk (Berlingskes erhvervsnyheder) eller fra Børsen. Medmindre nyhederne adskiller sig fra hinanden.
Men det gør de ikke i overvældende grad. Min rss-læser er organiseret alfabetisk, så Berlingske kommer først dernæst Børsen og til sidst Epn. Allerede ved Børsens feeds får jeg deja-vu, og Epn forekommer gammel, når jeg rammer den - måske fordi jeg også lige har været forbi DR og Computerworld undervejs. Det er nemlig ofte ordret de samme nyheder, som de forskellige nyhedssites cirkulerer. Renset for kendetegn som logo eller andet, så kunne de fleste daglige nyheder være skrevet af én og samme person og bagefter copy-pasted videre som et langt ekko ud i cyberspace. Og for at gøre ondt værre, kan jeg også læse dem i min papirudgave næste dag.
Det er som med Tuborg og Carlsberg. Smagen er den samme. Så hvad skal jeg med begge to? Medmindre jeg vil være fuld. Desværre er der på det punkt en afgørende forskel på nyheder og øl. Samme øl to gange på samme dag kan være dejligt, men samme nyhed to gange i træk er irriterende.
Kom og kig
Skyldes det dovenskab, underbemanding eller arrogance overfor læseren? Måske begge dele - men mere nærliggende er nok nettets økonomiske struktur. Hastige, konstante opdateringer trækker flere læsere til. Eller måske skal vi kalde dem brugere, som man gør på nettet. Det handler nemlig ikke om at læse, men om at klikke og kigge. Derfor bliver de enslydende artikler sekundære i det økonomiske kredsløb, hvor det er annoncerne, der er det vigtige. Annoncemarkedet på nettet boomer nemlig for tiden. Derfor fungerer den evindelige recirkulation af nyheder, som det middel, der skal trække kiggere og klikkere til annoncerne på avisernes websites.
Selv om vi nu har de hidtil bedste og mest effektive værktøjer til distribution af nyheder, så er kvaliteten af nyhederne blevet ringere. Som borgere bliver vi ganske enkelt dårligere klædt på til at agere i samfundet, fordi vi kvæles i en syndflod af fem-linjers historier uden perspektiv eller dybde.
De gamle journalistiske dyder som væsentlighed, identifikation og selvstændig research er glemt til fordel for hastighed. Det handler om at få nyhederne klasket på siden hurtigere end konkurrenten, og så komme videre til den næste fem-linjers version af virkeligheden, som den ser ud i dette sekund. Pludselig har Britney Spears uden trusser på en tankstation samme vægt og længde som en selvmordsbomber eller en ministerrokade.
Den svenske sociolog Alexander Bard og hans redaktørkollega Jan Söderqvist beskrev allerede i år 2000 i bogen Nätokraterne, hvordan adgangen til information i fremtiden - det er nu - vil adskille magthaverne fra bunden af samfundet. Magthaverne er netokraterne, bunden er konsumtariatet, altså folk hvis eneste formål er at forbruge. De er ikke økonomisk forarmede som tidligere tiders underklasser. Men de er forarmede på information, fordi de får den dårligste, mindst sorterede og dermed mest forvirrende information, som låser dem fast i det eneste formål deres liv har; at forbruge.
I øllets verden har vi fået mikrobryg. Borgere, der som hjemmebryggere har gjort oprør mod monopolets flade smag. Nogle vil måske kalde de danske bloggere for nyhedsstrømmens svar på mikrobryggerne, men vi mangler historier fra den kant, som kan leve op til de journalistiske dyder, der stadig er rettesnoren for de etablerede medier. Men hvor ville det dog være skønt, hvis de etablerede medier også på nettet ville satse på mere dybde, flere nuancer og flere selvstændige historier. Ens helt egen særlige aroma i blindsmagningen kunne måske dæmme op for læsernes troløshed.
Læs flere Radar-blogs på luftskibet.information.dk/radar
