Nå ja, Laugesen. Tag det roligt. Nielsen er skadet. Han kan ikke bøje armen, og så kan man selvfølgelig ikke skrive. Man er vel forfatter. Det er vi begge to, Nielsen og mig. Det er nok derfor, avisen har bedt mig passe skuden, mens Nielsens arm kommer til sig selv.
Men vi må jo ikke rigtigt skrive noget, os forfattere. Ikke hvis man skal tro Mikkel Bruun Zangenberg og vist også Erik Skyum Nielsen, sådan som jeg læser visse linjer af hans anmeldelse for nylig af Torben Kroghs efterladte roman. Skæg for sig, siger de, og snot for sig. Eller også siger de lort og lagkage. I venstre hånd har du et bøvet læserbrev, der hævder, at Pia er grim, og Fogh er dum. I den højre har du et fornemt digt. Og the twain shall never meet, forfatter! Ikke før Rangoon kommer til Mandalay ad flotillens gamle vej, fuld af flyvefisk i leg. Og kun af snavs den gud bestod, kaldtes Buddha viis og god, men da jeg tog til at kysse, hun sin gud i stikken lod. Ja, husker du pagajens dunken ? Det var en schlager af de helt store, da Nielsen og jeg var yngre, end vi nogensinde bliver igen, med plastiske albuer og ikke spastiske, selv om vi var ældre, som Bob Dylan sang, da han var yngre, men ældre end det. Hvis I forstår, hvad jeg mener.
I røg og damp
Jeg må altså ikke skrive, at fru Kjærsgaard er grim, når hun går ned på Slotspladsen til demonstranterne, ledsaget af to sikkerhedsvagter fra PET, og må trække sig tilbage igen, fordi et par unge mennesker smider konfetti på hende. Det er også sådan, at jeg skal lade være med at mene noget om krigen i Afghanistan og dens indvirkning på opiumsdyrkningen, i hvert fald når jeg er forfatter og ikke bare en stakkels idiot, der skriver læserbreve. Men hvad er det nu egentlig så lige, jeg sidder her og gør?
Poesi, sagde Allen Ginsberg om den slags vejledere, "de ville ikke kunne genkende den, om den så kom og tog dem bagfra i fuldt dagslys på gaden", men han var jo også en uforskammet pædofil bøssejøde af en kommunist, så op i røven med ham. Han er en af de andre, ligesom alle de overvægtige og tandløse idioter, der står med deres brændende smøger i pisregn uden for alle værtshuse over 40 kvadratmeter, mens de fede fætre sidder med blus på cerutterne inde på deres kontorer og venter på at få klæbet en ministertaburet i bagenden. Nu kører det.
Hvad snakker hun om
Men selvfølgelig er litteraturen alt for fisefornem til at tage sig af den slags tabere, og hvor på skalaen mellem stupidt læserbrev og højrøvet hermetisk lyrik er det mon, at sådan en klumme befinder sig. Skæv til Vinn. Nielsen er som sagt skadet, og derfor er klummen flyttet. Fra det falsterske Klondyke til nærmeste omegn af Gellerup. Her bor de andre. Det er dem. Det er os. Det er dig. Det er mig. Det er de tynde. Det er de tykke. Det er de sorte. Det er de gule. Det er de røde. Det er de lyserøde.
Hvem af dem er det mon, justitsministerinden taler om, når hun siger, at terrorsagen fra Odense er "det værste, der nogen sinde er sket i Danmark"? Hun kommer oppe fra Nielsens barndomsland, nord for Limfjorden. Hvad snakker hun om? Hvad med 1864? Københavns bombardement? Butragueno og 1-5 mod Spanien i Mexico? Halland og Blekinge og snaphanerne og gøngerne? Det stockholmske blodbad og Christian IV på Trefoldigheden? Hvad snakker hun om? Der er jo ikke sket noget som helst.
Mere røg og damp
Det har været svært for mig at finde på et navn til den her klumme, mens Vinn er på rekreation. "Laugesens hjørne" har været foreslået, men jeg foretrækker "Laugesen på glatis" - eller måske "Laugesen jokker i spinaten".
Det er under alle omstændigheder ikke nemt at konkurrere med underbuksefabrikken Tommy Pilfinger, der udlover, jeg tror, det er ti timer med Thierry Henry i Barca, hvis man køber en buks, eller hvad det nu er.
Men hvis vi fastholder den med at jokke i spinaten, så vi både har det klassiske billede af spinatfuglen på sit kolde loftskammer med stearinlyset og manden, der har sit helt eget cigaretmærke, selveste prince Jokke af Møgeltønder, der blev forlovet med sin kommende prinsesse Marie fra det højere parisiske borgerskab, der har studeret et eller andet i Boston, kan vi for et par korte bemærkninger gå tilbage til Allen Ginsberg, der nu udtaler sig om tobak: "Hold op med at ryge vredesblad," siger han. "Bekæmp kapitalismens narkotiske tobakståger!"
Hvad mente han med det? Er det de fede fætre på Christiansborg, præstefætrene, der er kapitalismen? Og hvad ville 50'er-poesiens afskyelige snemand have sagt til et par af den ny tids forkæmpere for røgfri verden som Jørgen Winther og Arne Rolighed?
Med hensyn til det kommende valg, og til foreningen SIAD (Stop Islamiseringen af Danmark), der nu igen vil demonstrere lige her oppe i Gellerup og siger, at det drejer sig om den hvide races ytringsfrihed i den sorte ghetto, vil jeg bare sige: Vælg ingen! Sig intet! Bliv snart rask, Nielsen!
Bent Vinn Nielsen, fast skribent på denne plads, er de næste uger afskåret fra at skrive Vinn & Skæv, fordi han har brækket en arm. Derfor vikarierer hans forfatterkollega Peter Laugesen denne gang.
Vinn & Skæv
Forfatter Bent Vinn Nielsen skriver sig igennem tingene.
Udkom sidste gang i september 2014.
Seneste artikler
I skældsordenes rækker
12. september 2014Jeg ser det for mig: ved lov forbydes det at udtrykke sig om andre mennesker, og i det hele taget, anonymt på nettet. Skriv hvad du vil, fascistiske møgsvin, men du har bare at lægge navn tilMorgenstemning i Nykøbing F
5. september 2014Overgangen fra nat til dag i en mindre provinsby er lydlig. Lige pludselig, i løbet af få minutter, får byen lyd. Biler og fodgængere. Man kan høre skridt, selvom man skulle tro, det var løgn. Man kan høre stemmer. Derefter er der larm hele dagenGårdens dyr
15. august 2014Når et får bræger, så bræger alle de andre også. Og de bliver ved og ved. Det lyder ikke så meget som politikere, det lyder mere som en vælgerbefolkning, der endnu en gang skælder ud på de politikere, de selv bliver ved med at stemme på