Læsetid: 3 min.

I byen spiser man rigtigt kød

I forrige uge samledes familien Garra på en af de sidste dage af fastemåneden Ramadan til den daglige iftar
Iftar er det måltid, der afslutter dagens faste.

Iftar er det måltid, der afslutter dagens faste.

Hans Henrik Fafner

19. oktober 2007

Hovedgaden i den israelsk-arabiske landsby Baqa el Gharbiyeh er kaos. Biler standser umotiveret, fordi føreren skal ud og købe noget med hjem fra dem, der står på fortovet og tilbereder falafel, grillstegt kød eller fyldte auberginer. Man fornemmer, at eftersom mange har fastet siden daggry, hænger folks nerver på dette tidspunkt af eftermiddagen lidt uden på tøjet - og duften af mad, som bølger gennem gaden, gør atmosfæren endnu mere spændt.

"Det er sjovt, at man altid tager nogle kilo på i Ramadan," smiler Amir Garra, da han tager imod i sine forældres hjem i landsbyen, Jatt.

"Ramadan er en fastemåned, en eftertænksom måned, men den handler også om mad. På dette tidspunkt af dagen, lige før fasten er slut, forsøger jeg altid at være væk fra al mad og madlavning, for det er slet ikke til at holde ud."

Maden er fra Gud

Amirs mor, Miriam, har travlt i køkkenet, da vi træder ind. Der tilberedes iftar, måltidet, der bryder den daglige faste. Amirs far er endnu ikke vendt hjem fra moskeen, hvor dagens fjerde bøn markerer fastens afslutning.

"I dag er I kommet på besøg, så det skal være lidt ekstra godt," forklarer Amir. "Men vi gør også lidt mere ud af det, fordi det snart er Id el Fitr, afslutningen på Ramadan. Så i dag spiser vi som i Tulkarem."

Miriam stammer fra Tulkarem på Vestbredden, og der er kulinariske forskelle, der går på tværs af de politiske. Amir beskriver sig selv og befolkningen i landsbyen Jatt som bønder, hvilket vil sige, at det stedlige køkken går for at være simpelt i forhold til Tulkarem, som er en rigtig by. I Jatt er kød lig med fjerkræ, hvilket i høj grad skyldes den stærkt kyllingeorienterede israelske fødevareindustri, som Jatt grundet sin beliggenhed også er en del af.

"I byen spiser man rigtigt kød," forklarer han.

Dagens hovedret består ganske rigtigt også af store stykker oksekød, der ligger på en let krydret risret med nødder, som overhældes med en lun yoghurt-sauce. De rigelige portioner spises med oliven og salatagurker af egen avl, fyldte squash og auberginer. Hvor israelere sædvanligvis betragter Vestbredden som tilbagestående, er det helt tydeligt, at familien her ser byen på den anden side af sikkerhedshegnet som et kulinarisk forbillede.

"Maden er fra Gud," formulerer Khaled det en smule anderledes. "Og i kulinarisk forstand holder Gud nok lidt mere af Tulkarem."

Aftenens egentlige højdepunkt er de søde sager, som følger senere. I dagens anledning har Miriam lavet familiens absolutte favorit, katayif, der minder om små pandekager med fyld af ost eller valnødder. Det bliver serveret i en tung sukkerlage, efter at kaffen er drukket, og der er kommet te på bordet.

Khaled fortæller, at han betragter sig selv som et verdsligt menneske, og at han stort set kun kommer i moskeen om fredagen. Men i Ramadan er alt anderledes. Til daglig viser 30 procent af Jatts mænd sig i moskeen, mens det i den hellige måned er op mod 90.

"Ramadan er årets katayif, og det har ikke så meget med at gøre, om man er religiøs eller ej," siger han. "Det er den søde og den gode tid, hvor man lader op til resten af året. Ja, man kan godt sige, at det er måneden, hvor man ser livets virkelige kvaliteter, og det er helt relevant at se det udtrykt kulinarisk."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu