Læsetid: 4 min.

Cobras islandske forbindelse

Cobra-bevægelsen var kun en realitet gennem tre år. Til gengæld fik den stor betydning: Både for genrejsningen af en international, abstrakt kunst efter verdenskrig og censur. Og for etableringen af dansk-islandske alliancer, der for tiden kan opleves på KunstCentret Silkeborg Bad
Cobra-bevægelsen var kun en realitet gennem tre år. Til gengæld fik den stor betydning: Både for genrejsningen af en international, abstrakt kunst efter verdenskrig og censur. Og for etableringen af dansk-islandske alliancer, der for tiden kan opleves på KunstCentret Silkeborg Bad
15. oktober 2007

COpenhaque. BRuxelles. Amsterdam. Det internationale ligger allerede i navnet på den bevægelse, der i årene 1948-1951 formåede at videreudvikle avantgardekunsten og etablere nye netværk på tværs af landegrænser og i kølvandet på to verdenskrige. Sit udgangspunkt fandt bevægelsen i det abstrakt-ekspressionistiske maleri, der så småt havde taget form i mellemkrigsårene og under besættelsen. Med Cobra ønskede man at fremme en kunst, som tog udgangspunkt i menneskets drifter og fantasier, og som dyrkede automatismen som arbejdsmetode, på linje med surrealismen. Men som samtidig tog afstand fra det figurative formsprog, der var kendetegnende for surrealisternes arbejde.

Cobra-bevægelsens farverige, energiske og mangfoldige kunstneriske udtryk lod sig aldrig for alvor forene i en ny isme eller en homogen 'Cobra-stil'. Til gengæld kom bevægelsens mange kollektive aktiviteter til at forandre og forbedre betingelserne for en betragtelig del af samtidens kunst. I anledning af 60-året for Cobrabevægelsens fødsel viser KunstCentret Silkeborg Bad dette efterår udstillingen COBRA Reykjavik, der er blevet til som et fælles-nordisk samarbejde. Udstillingen skildrer kunsten i, omkring og efter Cobra-bevægelsens korte levetid. Ikke mindst kaster den lys over flere forhold, der knytter bevægelsens danske medlemmer til Island.

En islandsk Cobra-maler

En af de kunstnere, der tog Cobras frigjorte billedsprog til sig, var islandske Svavar Gudnason. Da han i 1945 rejste tilbage til Island efter godt 10 års ophold i Danmark, tog han impulserne fra det danske kunstmiljø med sig - og dermed også meget af det, der kom til at udgøre kernen i Cobra. På COBRA Reykjavik-udstillingen kan man ligefrem iagttage, hvordan Asger Jorns og Svavar Gudnasons visuelle udtryk i perioder har lignet hinanden så meget, at det rent faktisk kan være svært at skelne mellem deres værker. Det til trods for, at Svavar aldrig sluttede sig formelt til Cobra-bevægelsen og i øvrigt holdt sig på skeptisk afstand af Jorn. Ikke desto mindre bidrog Svavar Gudnason både til udbredelsen af Cobraens billedsprog i kraft af sin egen kunstneriske produktion og i høj grad også på et organisatorisk plan.

Islandske forbindelser

I Cobra-bevægelsens første leveår var Svavar Gudnason således vært for ægteparret Else Alfelt og Carl-Henning Pedersen, der rejste til Island for at udbrede kendskabet til den danske samtidskunst, først og fremmest ved at importere det meste af efterårets store - og Cobra-dominerede - Høst-udstilling fra Den Frie. Opholdet blev en øjenåbner for ægteparret. De blev venner med forfatteren Halldor Laxness og billedhuggeren Sigurjón Ólafsson. Og ikke mindst blev de begge betagede af Islands natur, der især fik indflydelse på Else Alfelts kunst. Fra farvestærke oliemalerier med skarpt aftegnede former udtrykte hun sig nu fortrinsvis gennem akvarellen og med løse, lette penselstrøg. Strengt taget tog Alfelt i løbet af sin kunstneriske karierre adskillige skridt videre mod abstraktionen end de øvrige kunstnere i og omkring Cobra-bevægelsen.

Hendes tilknytning til bevægelsen var en kilde til intern splid, og som besøgende på COBRA Reykjavik kan man overveje, om hendes værker fortrinsvis er medtaget for at understrege den forbindelse til Island, som udstillerne har valgt at lægge særlig vægt på. En forbindelse, der i øvrigt skærpedes i årene efter Cobra-bevægelsens opløsning, hvor Asger Jorn dels beskæftigede sig intenst med de islandske sagaer, dels indledte et længerevarende samarbejde med Halldor Laxness.

Store og små historier

Historien om Cobra-bevægelsen og dens kunstnere handler både om intense venskaber og glødende intriger. Om kunstnerisk mod og vilje til at overskride enhver form for ydre begrænsninger. Og om et kunstnerisk netværk, der gjorde det muligt for en række store personligheder at (re-)definere sig selv som kunstnere ud fra nye forudsætninger: Nemlig som individuelle kunstner-jeg'er, der nok tog del i et løst organiseret fællesskab, men som først og fremmest så sig selv som beåndede med en særlig evne for at dyrke fantasien uden hensyntagen til avantgardistiske regelsæt. Dertil kommer fortællingen om Cobras relationer til Island.

Om denne fortælling har afgørende betydning for 'den store historie om Cobra' er nok tvivlsomt. Sandt er det dog, at flere af Cobra-bevægelsens danske navne på hver deres måde fandt noget i det islandske, som de ikke kunne finde andetsteds, og som harmonerede med og berigede deres kunstneriske udtryk - det være sig naturens voldsomhed såvel som sagaernes fantastiske univers. Ikke mindst ville Svavar Gudnasons kunstneriske produktion givetvis have formet sig anderledes uden hans venskaber og fjendskaber med Cobraens medlemmer.

COBRA Reykjavik er på sin vis en udstilling, der vil for meget, og som af og til synes at tabe fokus. For hvilken af de mange historier om Cobra vil man egentlig fortælle - den internationale, den dansk-islandske eller de enkelte kunstneres? Omvendt ligger der en pointe i, at Cobra-bevægelsen trods sin korte levetid har dannet grundlag for så mange historier, at det med præsentationen af de dansk-islandske forbindelser efter 60 år stadig kan lade sig gøre at fortælle en ny.

Udstillingen 'Cobra Reykjavik' kan ses på KunstCentret Silkeborg Bad til den 2. dec. 2007. www.silkeborgbad.dk"

På Carl-Henning Pedersens og Else Alfelts Museum i Herning kan udstillingen 'Asger Jorn - Skelet og krop' desuden ses til den 9. dec. www.chpeamuseum.dk

På Cobra Museum of Modern Art Amstelveen kan Amsterdams kunsttriennale med temaet 'Dialogue with Cobra' ses til den 28. okt. www.cobra-museum.nl

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu