Som så ofte før faldt straffesagen mod en prominent tyrkisk kunstner i går til jorden, da den nåede retten. Tidligere har den tyrkiske stat ført straffesager mod en lang række af journalister, redaktører og forfattere, og i går var turen så kommet til folkesangeren Ferhat Tunc, der har kurdisk baggrund. I retten i havnebyen Izmir stod han tiltalt for en kommentar, han kom med under en koncert i Alanya i 2005.
"Jeg sagde, at guerillaerne (fra terrororganisationen PKK, red.) også er børn af dette land. For hver soldat, der dør, smerter mit hjerte og for hver guerilla, der dør, smerter mit hjerte også," siger Ferhat Tunc, der i to år har levet i usikkerhed over sagen, der viste sig grundløs.
Selv om det ville være inden for rammerne af ytringsfriheden i Europa at kalde PKK 'en guerilla', så er organisationen i både USA, FN, EU og Tyrkiet opført som en terrororganisation. Så måske var det ikke så smart af Ferhat Tunc at bruge en lettere romantiserende betegnelse?
"Tyrkiets politik og tilgang har kostet landet en masse tid og blod, og det har ikke vundet Tyrkiet noget. Det er den virkelighed, jeg prøver at afspejle. Den virkelighed må vi erkende uden at spilde en eneste dag til. Ingen skal forvente, at jeg kan underlægges diskurser, der er valgt af staten, men som ikke afspejler virkeligheden," siger han.
Dødstrusler
Sidste sommer blev den armensk-tyrkiske redaktør Hrant Dink dømt for det, retten opfattede som "fornærmelser mod tyrkiskheden", og blandt tyrkiske intellektuelle er der bred enighed om, at den dom blev en officiel stempling af redaktøren som en slags landsforræder. De mener også, den var medvirkende til, at en 17-årig dreng i januar i år tog sagen i egen hånd og dræbte Hrant Dink.
Sagerne om ytringsfrihed i Tyrkiet er altså ikke kun et spørgsmål om, hvad man kan tillade sig at sige, men også om liv og død, hvis man ender med at blive dømt.
"Hvis man lever i et system, der ikke fuldt ud er i stand til at beskytte kunstnere, forfattere og musikere, der taler for demokrati, men ligefrem dyrker den slags trusler mod individer, er der ikke meget, man kan gøre," sagde Ferhat Tunc i et andet interview i Information den 14. maj i år.
Musikere overses
Retsmødet i går blev observeret af folkesangeren Niels Hausgaard, Europa-parlamentarikeren Jens-Peter Bonde, EU-kommissionen og den danskbaserede internationale organisation Freemuse, der arbejder for musikeres ytringsfrihed.
"Det betyder ekstremt meget, at disse venner kommer for at støtte mig. Problemet her skal ses som noget, der går ud over individet. Det skal ses som noget, der angår demokrati, menneskerettigheder og ytringsfrihed. Derfor er det på tide, at de mennesker, der leder Tyrkiet, forandrer deres land fra at være et sted, der retsforfølger og udstiller sine kunstnere, sine intellektuelle, sine tænkende mennesker," siger Ferhat Tunc.
Den store danske interesse skyldes, dels at Jens-Peter Bonde har givet en pris, han selv har modtaget for sit arbejde for copyrights, videre til Ferhat Tunc. Dels at Freemuse gerne vil gøre opmærksom på det problematiske i, at Danmark er ved at gøre København til en såkaldt 'safe city' for forfulgte forfattere og journalister, men ikke musikere.
"Den melding, vi har fået, er, at ordningen kun gælder forfattere, men det er helt forkert, specielt med tanke på, at der i Danmark ligger et center, der arbejder mod censur og for forfulgte musikere. Hvis man laver ny lovgivning er det tåbeligt, at man ikke åbner for andre kunstnere," siger programofficer i Freemuse Ole Reitov.
Ferhat Tunc sagde inden retsmødet, at han står ved, hvad han sagt, og at han var klar til at gå i fængsel for det. Det slipper han så for i denne omgang, men så længe Tyrkiet ikke har sikret ytringsfriheden for sine borgere, kan nye sager opstå når som helst.
