Læsetid: 5 min.

Dobbeltagent nul nul Barfoed

Folk elsker at læse eksisterende personer ind i romanfigurer og mente allerede i Klaus Rifbjergs første romaner at kunne genkende træk fra vennen Niels Barfoed. Senere digtede Rifbjerg om ham med navns nævnelse og gjorde ham til en lattervækkende figur
Niels Barfoed er flere gange blevet latterliggjort i Klaus Rifbjergs romaner. Billedet her er fra 1992, og tre år efter fik Barfoed omsider nok af Rifbjergs drilleri og meldte sig ud af venskabet.

Niels Barfoed er flere gange blevet latterliggjort i Klaus Rifbjergs romaner. Billedet her er fra 1992, og tre år efter fik Barfoed omsider nok af Rifbjergs drilleri og meldte sig ud af venskabet.

Ernst Nielsen

25. oktober 2007

I Klaus Rifbjergs debutroman Den kroniske uskyld fra 1958 fortæller drengen Janus om sin ven Tore, som han ser op til i et og alt. "Tore var en af de fyre, man ikke kan lade være med at lide," "han var møjhamrende skæg og ragede langt pokker i vold ind i himlen," og han var "tusind millioner gange mere" end alle de andre tilsammen.

Litterater og andre har allerede her villet læse Niels Barfoed ind i Tore. Selv har Klaus Rifbjerg altid sagt, at nok lader han sig inspirere af sine omgivelser, men som stort set alle andre forfattere digter han frit hen over dem.

I den følgende roman Operaelskeren mente nogle også at kunne se en portrættering i personen Leonard, som er litteraturkritiker ved en toneangivende københavneravis - og homoseksuel.

"Selv om vi har fælles erfaringer helt tilbage fra de korte buksers tid, føler jeg mig på en måde altid til eksamen hos Leonard", skrev Rifbjerg. "Uanset om man har 'gjort noget' eller ej, giver han én en svag fornemmelse af at være på gale veje. Måske er det derfor, vi ikke har dyrket hinanden så hedt i de sidste flere år - eller rettere sagt at jeg ikke har opsøgt ham, fordi jeg føler mig hinsides den alder, hvor man modtager råd af andre ...(...)...Jeg er ikke fri for at beundre ham, har vel altid gjort det ..."

Videre står der: "Leonard har udgivet et par bøger, der begge står med smukke, ironiske dedikationer på min reol og som jeg har læst mig igennem uden større fornøjelse."

Tics

Lige så forkert, det vil være at sætter lighedstegn med de portrætter, de måtte være af Barfoed i forfatterskabet, lige så vanskeligt vil det være at sætte 'ulighedstegn'. Noget kan passe, og noget kan ikke passe.

Alt sammen spekulationer, men i romanen Marts 1970 lod Klaus Rifbjerg mennesker fra virkeligheden optræde som romanfigurer med deres rigtige navns nævnelse. I den bog kunne man til gengæld være helt sikker på, at der var digtet vidtløftigt videre på virkeligheden.

Satiren ramte ikke mindst Niels Barfoed, der bliver kaldt dobbeltagenten, idet han forsyner både ungdomsoprørerne og deres modstandere, 'de etablerede' med oplysninger om hinanden. Blandt andet hedder det:

"Da Niels Barfoed kommer tilbage fra skranken har han en alvorlig tic i den højre kind. Tics er en ret almindelig erhvervssygdom hos dobbeltagenter, fordi de så tit er tvunget til at anlægge nye masker."

En CIA-mand forsøger at hverve Niels Barfoed som rigtig agent:

"- I første omgang lader vi dem løbe linen ud ... studenterne, mener jeg. Men så er det også slut. De får lov til at gå så langt ud og så heller ikke længere ...

- Nej, det er klart ... det har jeg også tænkt ... men ...

- Men?

- Hvor kommer jeg ind i billedet?

- De vil også godt fortsætte ... bagefter?

- Hvad mener De med bagefter?

- Når vi ... (han trækker et lille skilt frem og viser det skærmet af hånden til amanuensen) ... gennem regeringen har foretaget det fornødne ... må der jo blive visse omrokeringer ...

- Jeg forstår. Men hvad er det, De vil have ... jeg skal gøre?

- Det er enkelt. De ved, at der allerede findes et kartotek over tidligere straffede studenter. De bliver på rektor Fucks (Mogens Fog, red.) foranledning nu destrueret. Men det er ikke sket endnu. Skaf mig en kopi."

Strømpebukser

I 1998 er Niels Barfoed helliget et helt afsnit i Informations sommerføljeton, hvor Klaus Rifbjerg gør grin med en række personer fra kulturverdenen. Kriminalkommissær Mortensen opsøger redaktør Barfoed på dennes bopæl.

"Han havde taget et par check på redaktøren, og af dem fremgik det, at Niels Barfoed i hvert fald betragtede sig selv som en betydningsfuld person ...(...)... da Mortensen havde forklaret, hvem han var, blev han efter en stunds tøven lukket ind. Mens han gik op ad trappen, hørte han gennem døren, der åbenbart stod åben et par etager højere oppe, en vild tumlen og hvisken og lidt efter et smask, men så var han fremme og så på dørtrinnet en før, flejnskallet mand med armene over kors og iført slåbrok. Det var et billede på imperial overlegenhed, som egentlig kun blev mere og ikke mindre imponerende, fordi et par strømpebukser kælent slyngede sig om det pyjamasklædte ben."

Slapstick

Kriminalkommisæren træder ind i lejligheden og måber. Så mange bøger har han aldrig set før. De går fra loft til gulv i alle rummene.

"Kriminalkommissæren sank spyttet og trådte automatisk et skridt tilbage, hvilket var et held, fordi Barfoed i det samme også ville flytte sig, men blev forhindret af strømpebuksen, der låste hans ben fast, så han i stedet tog en tur i glideflugt, men gudskelov havnede med næsen begravet i et af de utallige tæpper, der dækkede parketgulvet."

Efter denne slapstick rækker kommissæren hånden frem, men Barfoed betragter den "som om det var en ulækker fisk." Barfoed får sagt denne svada: "Nu har jeg personligt befriet både Tjekkoslovakiet og gjort Vaclav Havel til statsoverhovede. Sammen med Uffe har jeg gjort Estland, Letland, Litauen, Vinland, Illyrien, Pomeranien, Lichtenstein, Disneyland, Legoland og Saltholm til fri og uafhængige stater og Jens Chr. Grøndahl til næstformand i PEN".

Be ein Mensch

Vennerne reagerede forskelligt. Jens Kistrup var yderst fornøjet over at være med, mens Jesper Jensen undrede sig over fremstillingen. Var det virkelig sådan, hans nære ven opfattede ham? Begge deltog glad og gerne i Klaus Rifbjergs 70 års fødselsdag. Da var Niels Barfoed forlængst stået af.

I bogen Sådan fra 1999 spiller Klaus Rifbjerg ud fra en helt anden vinkel og røber en tristesse over, at Niels Barfoed har meldt sig ud af venskabet.

"Desværre har Niels Barfoed givet mig løbepas, og det er underligt endnu engang ... sådan at få sin afsked. Jeg vænner mig ikke til det, og siger som Dr. Dreyfuss i Billy Wilders Nøglen under måtten: "Be ein Mensch!" Vi er ved Gud alle sammen med fejl i, Deres undertegnede ikke mindst, men når man bliver over tres, skal man lade være med at slå venskaber i stykker uanset hvor misforstået eller mishandlet, man føler sig. Vi er lige gode om det, når det kommer til stykket. Og udgangen? Ja, den kender vi, og der er ikke noget at råbe hurra for."

Sku' gammelt wenskjaw rejn forgo? Lyder det i en gammel sang. Det skulle det åbenbart.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu