Læsetid: 8 min.

Dommedag minus fem dage?

Farvel til pladeselskaberne. Onsdag den 10. oktober bankes endnu et søm i den traditionelle musikbranches ligkiste. Den dag lægges Radioheads længe ventede nye album ud til download. Uden hjælp fra noget pladeselskab. Og uden noget prisskilt
Farvel til pladeselskaberne. Onsdag den 10. oktober bankes endnu et søm i den traditionelle musikbranches ligkiste
5. oktober 2007

Dét har ikke været kønt, men det har været rigtig underholdende. Dét, der for alvor fik mediernes interesse med en vred Lars Ulrich i front for Metallica og deres sagsanlæg mod Napster i år 2000. Dét, der har fået voksne mennesker til at love bål og brand og sagsøgninger langt ind i helvede. Dét, der har kriminaliseret en stor del af den vestlige verdens befolkning. Og fået musiksalget til at styrtdykke. Balladen om downloading af musik.

Snart skal nekrologen skrives over cd'en, snart skal flere pladeselskabsfolk fyres, fordi man ikke har formået at omstille sig til dette enorme paradigmeskift, som musikkulturen og musikindustrien har oplevet inden for mindre et årti. Og begyndelsen til enden kan komme allerede på onsdag den 10. oktober.

På denne potentielle dommedag udgiver det engelske band Radiohead deres syvende album In Rainbows. Ikke på cd (det kommer først omkring to måneder senere), kun i download-format. Ikke via iTunes, men via deres egen hjemmeside. Ikke med nogen former for Digital Rights Management (altså de begrænsninger, der kan være på en musikfil, man køber), men til fri brug. Ikke på noget pladeselskab, men på egen hånd. Ikke til nogen pris, den fastsættes af kunden selv. Og den kan være 0,00 engelske pund.

"Hello everyone. Well, the new album is finished, and it's coming out in 10 days; We've called it In Rainbows. Love from us all. Jonny (Greenwood, guitarist i Radiohead - red.)", stod der at læse på www.radiohead.com den 1. oktober. Og dermed har det højt estimerede band budt den pladeselskabelige verden ret farvel. Radioheads kontrakt med en af de multinationale musikgiganter EMI Group udløb i 2003 med udgivelsen af Radioheads sjette album Hail To The Thief, og med gruppens politiske snert og teknologiske åbenhed har der været store forventninger til deres næste skridt. Og de er blevet mødt, hvis ikke overgået. Kort inden Radiohead begyndte at skrive nye sange til det, der er blevet til In Rainbows, sagde forsanger Thom Yorke til TIME:

"Jeg kan godt lide medarbejderne på vores pladeselskab, men den tid er kommet, hvor man er nødt til at spørge, om vi nu også behøver hinanden. Og jo, det vil sikkert give os en eller anden pervers glæde at sige Fuck af til den her forældede forretningsmodel. Det er, hvad der sker, når du sælger cd'er til 20 dollar med kun én anstændig skæring, og du sagsøger dine kunder for fildeling. Det er, hvad der sker, når du tror din business er blevet din rettighed. Det er, hvad der sker, når musikken bliver gjort til en andenklassesborger, der kun er interesseret i, hvad der står på bundlinjen," står der ifølge musikanalyse-sitet The Lefsetz Letter.

"Så føles det, som om endnu en dødsklokke er faldet i slag," lyder det fra en unavngiven A&R-boss på et stort europæisk selskab til TIME:

"Hvis de bedste bands i verden ikke vil være en del af os, er jeg ikke sikker på, hvad der er tilbage for denne branche."

Ingen mellemmand

Det er pladeselskabernes værste mareridt - og dem har der ellers været en del af, siden Napster åbnede i 1999. For det skærer dem ud af den økonomiske ligning. Ingen mellemmand. Direkte kontakt mellem kunstner og fan. Og samtidig er Radiohead ikke hvem som helst. Måske det mest respekterede rockband på planeten og stadig i stand til at sælge både plader og koncertbilletter til en ekstremt dedikeret fanskare. Og dermed er dette første gang, at et rigtig stort navn lægger hele sit album ud til gratis download.

Musikbranche, kunstnere og publikum befinder sig i en opbrudstid, hvor cd-salget snart vil blive overgået af download-salget. Den 10. oktober er ikke datoen, hvor det vil ske, men det er datoen, hvor industrien vil mærke en kraftig forstyrrelse i det kraftfelt, som i forvejen er ved at falde fra hinanden.

Den dag vil mange ting blive afprøvet: Er angreb det bedste forsvar? Vil kvalitet altid være profitabel? Hvor afhængig er et band af et pladeselskabs rådgivning og traditionelle distributionskanaler (den multinationale pladeindustri har enorm magt over cd'ens vej til pladebutikken)? Hvor død er cd'en allerede nu? Kan en stor del af musikbranchens misere løses ved lavere eller alternative former for prissætning? Kan iTunes' online-dominans brydes? Har pladebranchen overhovedet brug for at kontrollere markedet med Digital Rights Management?

Vil forbrugerne belønne det kulturpolitiske udsagn i Radioheads projekt? Er vejen frem at overgive sig til det frie markeds og den frie kulturs kræfter, som de udfolder sig på nettet? Hvor meget vil folk betale for noget, de kan få gratis? Og kan vi i lyset af dét ane omridset af en ny moralsk form for forbrug på nettet? Og omvendt en moralsk form for forretning (Hvis ikke du kan lide mit produkt, så skal du ikke betale for det)?

Den imaginære fuckfinger til den etablerede musikindustri er i hvert fald af enorm symbolværdi, og den moralske udfordring for forbruger og musikfan er til at tage og føle på: Pengene går evident til kunstnerne selv, så hvad sker der, hvis man ikke betaler for den musik, man elsker? Det ville Sartre vist have en kommentar til på sin blog, hvis han stadig levede.

Nu er Radiohead så også i en helt anderledes komfortabel situation end så mange andre musikere. De er ikke ligefrem fattige, de er allerede verdensberømte, de har en dedikeret fanskare, og de har gode erfaringer med gratis download af deres musik. Tilbage i juli 2000 blev der lækket flere sange fra deres kommende album Kid A på Napster, og da det udkom tre måneder senere nåede det for første gang i bandets historie nummer et på den amerikanske Billboard-hitliste.

En tilsvarende succeshistorie oplevede amerikanske Wilco, da de blev løst fra deres kontrakt med Warner i 2001. De lagde deres færdiggjorte album Yankee Hotel Foxtrot ud på nettet, og da det endelig blev udgivet på cd, solgte det bedre end nogle af deres tidligere albums.

I juli måned i år satte Prince også branchen og pressen på den anden ende, da han gav sit nye album Planet Earth gratis væk med den ikke videre respekterede avis Mail on Sunday i Storbritannien. Det blev der både fnist af og raset over i branchen, men kort efter annoncerede Prince hele 21 London-koncerter. Som alle blev udsolgt.

Gratis pr

Så Radioheads eksperiment kan også vise sig at være profitabelt, en gangbar forretningsmodel for fremtiden, som kan vise sig at være en benhård kapitalist værdig: Dels er den gratis pr (som denne artikel også bidrager til) enorm for det nye album. Dels vinder Radiohead ubetinget kærlighed fra det segment, som dyrker den frie kultur på nettet - og det segment er voksende, ungt og fuld af mange årtiers købekraft. Dels kan det vise sig at være en banalt god forretningsmodel for salg af musik derude - i hvert fald hvis man i forvejen er et kendt navn.

Wall Street Journal lavede for et par dage siden en økonomisk analyse af In Rainbows-projektet, der påpegede, at når bandet sælger udelukkende på nettet, så skærer de også en stor del omkostninger væk, omkring tre dollar pr. album. Og samtidig har bandet jo skåret alle omkostninger til pladeselskab væk. Så hvis folk stadig betaler en nogenlunde almindelig pris for albummet, så vil Radiohead tjene langt mere - umoralsk mere antydes det - pr. album end under deres tidligere pladekontrakt.

Det er dog usandsynligt, at særlig mange vil betale den normale pris, for alt tyder på, at både forbrugere - og mange kunstnere - finder den for høj. Nine Inch Nails alias Trent Reznor har i et stykke tid harceleret over priserne, og ved koncerter i Kina og Australien har han for nylig opfordret folk til at downloade hans musik illegalt.

"Stjæl og stjæl og stjæl noget mere og giv det til alle dine venner og bliv ved med at stjæle. For så vil disse motherfuckers på en eller anden måde få ind i deres hoveder, at de bondefanger folk, og at det bare ikke er i orden," lød det i Sydney fra scenen. Og på Idolator.com viser en opinionsmåling, at folk vil betale mellem 2,05 og 10,12 dollar for Radioheads kommende plade. Vel at mærke de 40 procent af deltagerne, som har tænkt sig at betale.

De små ladt i stikken

Sidste år sagde Radioheads forsanger til New York Times:

"Jeg er ikke rigtig med på den med at tage et kæmpeslagsmål op, for jeg tror, at musikbranchens struktur alligevel er på sammenbruddets rand. Man kan lige så godt lade den fortsætte ud ad den kurs. Der er ingen pointe i, at vi prøver at hjælpe. Og man kommer til at lyde virkelig arrogant, når parolen li'som er: 'Yeah, mand - lad os smadre systemet!' For systemet skabte os, så det ville virke ret dumt, ville det ikke?"

Det lægger op til en anden kritik af Radiohead, som allerede har rejst sig oven på annonceringen af download-albummet. Nemlig at Radiohead - og andre tunge kunstnere - lader mindre navne i stikken ved at gå deres egne guldbelagte veje. Af den simple grund at rigtig mange mindre vellykkede kunstnere og deres pladeudgivelser finansieres af store udgivelser. Underskud et sted dækkes af overskud andre steder i en organisation. En form for solidarisk støtteprincip som fungerer selv hos multinationale pladeselskaber. Så dermed bliver der altså flere penge til de store og måske ingen til de små. Ikke videre cool af et mere eller mindre venstreorienteret band som Radiohead.

Man kan også argumentere for, at bandet skaber en form for klasseopdeling med deres tilbud om potentielt gratis download og så køb af det fysiske format. In Rainbows udkommer nemlig i fast form ikke senere end den 3. december, og da i en 40 engelske pund dyr udgave med masser af ekstramateriale og både cd- og vinyludgave. Først engang i 2008 kommer In Rainbows som almindelig cd.

Men uanset hvad har Radiohead taget et modigt skridt, og hvad der kunne ligne en logisk konsekvens af balladen om downloading af musik. Det kan ligne en provokerende frihedssang. Et kulturpolitisk statement. Men det kan også ligne en ualmindelig sikker navigering gennem forræderiske farvande. De fem herrer fra Oxford ser ud til nu at befinde sig i rum sø. Og her kan alt ske.

Radioheads nye album 'In Rainbows' kan downloades fra den 10. oktober på www.radiohead.com. Det kan allerede nu bestilles.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hej Ralf

Hvordan ved du, at der ikke kommer DRM på Radiohead's downloads?

Så vidt jeg kan se, mæler de ikke en lyd om hverken format, bitrate eller eventuel kopibeskyttelse. Så på det foreliggende grundlag, kan jeg ikke se, hvorfor man skulle have lyst til at betale mere end 0 kroner for musikken.. når man reelt risikerer ikke at kunne afspille musikken (de kan jo i princippet have valgt Microsofts hjernedøde beskyttede WMA-format)

mvh Kristoffer

kære alle

I USA har en enlig mor på 32 år netop modtaget en bøde på 220.000 US dollars, altså ca. 1.2 millioner danske kroner, for at have lagt 24 sange ud på nettet, altså over 9.000 US dollars eller 50.000 danske kr. pr. sang.
Nu ved jeg ikke helt, hvordan musik-industrien har fundet frem til netop denne bøde, men mon ikke det har noget at gøre med at beregne, hvor mange penge, musikindustrien ville have tjent, hvis de 24 sange var blevet købt af musik-elskere, på cd eller dvd.

Og nu kommer Radiohead og slår endnu et søm i musik-industriens kiste.
Musikken bliver direkte lagt ud på nettet, af dem selv, og uden noget prisskilt.
Det betyder jo at Radiohead får alt overskuddet fra salget af musikken - og ikke pladeselskaberne. Uanset hvad pladeselskaberne siger, så er det faktisk sådan, at musikindustrien får ca. 150 kr. af de ca. 170 kr. en ny musikcd koster. Bandet får kun 20 kr. eller måske 40 kr. - hvis de er heldige. Derfor er det helt i overensstemmelse med at at være venstre-orienteret, at man gerne vil have sin musik ud til så mange mennesker så billigt som muligt.

Musik-industrien blev taget på sengen, da mp3 formatet kom, og nu bliver den det igen. Pointen med at inddrage den enlige mor i USA mv. er om at 10 år vil musik-industrien være død og borte. Den der kommer for sent, straffes nemlig af livet.

/Karsten

Jeg synes ikke det er helt fair at kalde Radiohead usolidariske fordi de nu vælger at bryde lidt ud af det system de ellers har haft det meget konfortabelt i, mens de harcelerede over stort set alle andre uretfærdigheder i verden. Mon ikke de også hjælper de små bands i fremtiden udenom "banken" (aka pladeselskabet) på en række forskellige måder?

Hvis det handler om at kunstnerne får mere frihed mod at nogle få mega-navne bliver mindre rige og at pladeindustrien bliver nødt til at genopfinde sig selv - ja så tror jeg selv Radiohead er tilfredse.

Til de interesserede, kan jeg uddybe Klaus' oplysning med, at det er encodet som "LAME MP3" med brug af en konstant bitrate (CBR) på sølle 160 kbps.

Jeg har endda en kildehenvisning til en person, som angiveligt har downloadet materialet:
http://www.hydrogenaudio.org/forums/index.php?&showtopic=58020&pid=52180...

(nederste indlæg)

I modsætning til hvad musikjournalister og musikere synes at tro eller mene, så betyder formatet og kvaliteten faktisk noget for os musikforbrugere, så var det ikke på tide, at I begyndte at forholde jer til det lidt mere bevidst???