Læsetid: 4 min.

Evigt oprør betaler sig

Den 87-årige Doris Lessing får Nobels litteraturpris for hele sit forfatterskab, men så har hun også fået alle de litterære priser, Europa kan tilbyde
Den 87-årige britiske forfatter Doris Lessing fik i går Nobels litteraturpris. Selv om Doris Lessing ikke vil være feminist, står hun bag et af feminismens hovedværker fra 1962, The Golden Notebook, der var et intimt selvbiografisk portræt af kvindekroppen og den kvindelige seksualitet.

Den 87-årige britiske forfatter Doris Lessing fik i går Nobels litteraturpris. Selv om Doris Lessing ikke vil være feminist, står hun bag et af feminismens hovedværker fra 1962, The Golden Notebook, der var et intimt selvbiografisk portræt af kvindekroppen og den kvindelige seksualitet.

12. oktober 2007

Hun er ikke til at komme udenom, mente den danske forfatter Kirsten Thorup, da hun onsdag i Berlingske Tidende skulle give sit bud på en Nobelprisvinder. Og i går fik hun ret.

I dag og i tiden fremover vil tidsskrifter og aviser genlyde af portrætter og beskrivelser af den 87-årige modtager af Nobels Litteraturpris Doris Lessing, og lige så ofte vil hun forsøge at gøre modstand mod de vanebilleder og faste kategorier, hun bliver sat i bås med.

Feminist vil hun ikke være, men udgav alligvel et af femismens hovedværker i 1962, The Golden Notebook, der var et intimt selvbiografisk portræt af kvindekroppen og den kvindelige seksualitet.

Det blev en kultbog og senere et feministisk hovedværk, men Doris Lessing vil ikke have noget med den dogmatiske feminisme at gøre og tager afstand fra den mandefjendske attitude, hun mener mange kvinder lider af i dag.

Så sent som i 2001 vakte hun skandale i en alder af 80, da hun under kulturfestivalen i Edinburg opfordrede mændene til oprør, da mænd i dag "er som pryglede hunde".

Udtalelsen skabte heftig polemik i den engelske presse:

"Jeg har aldrig fattet, hvordan man på en gang kan hævde at kæmpe for lighed og udsætte mænd for systematisk ringeagt," sagde hun senere i et interview til Information den 19. december 2005.

Debuterede i 1950

Men alligevel har hun leveret stoffet til kvindernes frihedskamp.

Hun debuterede i 1950 med The grass is singing, der beskriver en hvid farmers kones platoniske forhold til sin sorte tjener, en roman der valte stor opsigt med beskrivelsen af det kritisable forhold mellem racerne og de konfliktfyldte forhold mellem kønnene.

Debuten blev en bestseller og byggede på hendes egne erfaringer som hvid kvinde i Afrika.

Doris Lessing blev født i Kermanshah i Iran i 1919, men familien flyttede til Rhodesia, det nuværende Zimbabwe, hvor hun fra 1925 voksede op på en farm. Forældrenes håb om at tjene hurtige penge på det afrikanske eventyr blev ikke indfriet, og allerede som 14-årig forlod hun derfor skolen for at arbejde.

Hun kunne ikke vente med at flygte fra den ensomme opvækst på landet, og som 19-årig giftede hun sig med Frank Wisdom. De fik to børn, inden de blev skilt i 1943.

Herefter giftede hun sig med en tysk politisk aktivist Gottfried Lessing, som hun blev skilt fra i 1949, inden hun igen som 30-årig flygtede ud af det provinsielle miljø i Zimbabwe, hvor hun efterlod de forliste ægteskaber og sine to første børn.

"Min søn John sagde en dag til mig: 'Mor, jeg forstår godt, at du ikke så anden udvej end at forlade far. Men det betyder ikke, at jeg ikke stadig er vred på dig'. Men jeg må sige, at jeg fortryder intet. Jeg er glad for, at jeg fandt mod til at tage af sted. Jeg ville være brudt op længe før, hvis ikke krigen var kommet. Men der gik ikke både til England, så jeg måtte vente og vente og vente - lige til 1949," siger Doris Lessing til Information i et interview den 19. december 2005.

Med sig til London tog hun også sit politiske engagement inden for den dogmatisk leninistiske marxisme, og det har hængt ved hende lige siden, selv om hun allerede i 1950'erne tog afstand til kommunismen.

"Hun følte sig rubriceret, hun ville ikke sættes i bås, men have mulighed for individuel udfoldelse" siger Lars Ole Sauerberg, Professor på

Institut for Litteratur, Kultur og Medier på Syddansk Universitet. Og det er også en tendens, man kan se i hendes eget værk.

"Hun har taget afstand fra feministernes kamp, men hun leverede et af hovedværkerne til det feministiske litterære felttog, hun gør oprør mod hjemmet, sydafrikansk racerelationer, moderskabet, ægteskabet, og til sidst gør hun oprør mod den socialrealistiske roman, som hun har dyrket i sine første bøger. Hun afslutter perioden med en dommedagsvision, en fantastisk utopi i The five gated city fra 1969," siger Lars Ole Sauerberg.

Hvorfor nu?

Doris Lessing har en lang litterær karriere bag sig, men de vægtigste værker havde hun allerede skrevet i 80'erne, så hvorfor får hun først prisen nu?

"Hun kunne have fået den allerede i midten af 80'erne med The good terrorist (1985). Men på grund af den politiske snak har hun nok været noget, man har nærmet sig med en vis forsigtighed. Så er der også nogen, der har syntes, at hun ved at skrive science fiction-agtige bøger, har bevæget sig ind på et område, der ikke var helt stuerent," siger Lars Ole Sauerberg, der sammenligner Doris Lessings pris med den, Harold Pinter fik for sit livsværk i 2005:

"Man gav prisen til Harrold Pinter for en indsats, der ligger mange år tilbage, ligesådan med Doris Lessing, måske. Man burde nok have været der tidligere," siger Lars Ole Sauerberg.

Doris Lessing sagde, hun var lykkelig for prisen, da hun modtog pressen foran sit hus i London i går, hvor hun sammenlignede prisen med et pokerspil.

"Jeg har vundet alle priser i Europa, hver eneste én. Jeg er lykkelig for at have vundet dem alle - hver eneste. Det er en 'royal flush'."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bagsidelederens ord om Lessing "Godt men lidt kedeligt" dækker meget godt mit eget indtryk. Jeg genlæste for nylig "Den Gyldne Bog" og oplevede den som noget bedaget - i modsætning til en anden kvindelig forfatter, der på mange måder kan minde om Lessing, men skriver langt bedre, nemlig Ursula LeGuin, der blandt andet med "The Dispossessed" er forfatter af verdens mig bekendt eneste både anarkistiske og feministiske utopi. LeGuin har gennem et langt forfatterskab bevæget sig rundt i mange genrer, men er ret upåagtet i Danmark, og kun få af hendes værker er oversat - måske fordi de har været så "uheldige" at få etiketten science fiction. Det er mange af dem også og som sådan langt bedre end Lessings noget kluntede forsøg i genren.

Jeg kan anbefale Lessings fans at forsøge sig med LeGuin. De vil ikke blive skuffede.

Tak for tippet, Per Vadmand.

Ingen tvivl om, at Lessing har betydet enormt meget for feminismen i det 20. århundrede, men "gab" er det bedste jeg kan finde på at sige om de bøger jeg har læst af hende.