Baggrund
Læsetid: 10 min.

Feminismens mange ansigter

Et feministisk ansigt kan godt være indrammet af et tørklæde. Det hævder flere kønsforskere, både ældre og yngre feminister. Asmaa Abdol-Hamid er et godt dansk eksempel. Hendes mod er ufatteligt, mener kønsforsker
En ny kamp. Det er faktisk kommet som en overraskelse for mig, at der nu er en ny kamp at kæmpe for retten til selvbestemmelse. Jeg troede, den var udkæmpet, og at der var bred enighed om, at kvinder havde retten til selvbestemmelse, siger Asmaa Abdol-Hamid.

En ny kamp. Det er faktisk kommet som en overraskelse for mig, at der nu er en ny kamp at kæmpe for retten til selvbestemmelse. Jeg troede, den var udkæmpet, og at der var bred enighed om, at kvinder havde retten til selvbestemmelse, siger Asmaa Abdol-Hamid.

Jan Grarup

Kultur
5. oktober 2007

På Informations hjemmeside ligger der i skrivende stund 933 kommentarer fra læserne om Asmaa Abdol-Hamid, hendes folketingskandidatur for Enhedslisten og - ikke mindst - hendes tørklæde.

Hvad er det, der i den grad kan få sindene i kog, når en ung, erklæret religiøs, muslimsk kvinde stiller op til en politisk post?

Fra den yderste højrefløj og langt ind i gamle feministers rækker har protesterne lydt mod Asmaas tørklæde. Søren Krarup har sammenlignet det med hagekorset, Bente Hansen, kvindeforkæmper gennem 30-40 år, ser det som udtryk for tilslutning til et kønshierarki, hun tager afstand fra.

Asmaa er i sin demokratiske ret til at stille op som politisk kandidat, men hun må gøre det i et parti, der går ind for hierarki kønnene imellem, lyder Bente Hansens argumentation.

Påfaldende alliance

Sådan et kan Asmaa Abdol-Hamid dog ifølge flere kvindeforskere komme til at lede længe efter. De påpeger nemlig, at der i de seneste år er opstået en overraskende feministisk front på den yderste danske højrefløj.

Lektor ved Malmø Universitet Rikke Andreassen, der er tilknyttet det internationale EU-forskningsprojekt Veil, som over tre år skal kortlægge tørklædedebatten i hele Europa, gør opmærksom på "det høje antal hvide mænd, som ikke tidligere har interesseret sig for feminisme og kvindeundertrykkelse, men som nu er blevet fuldstændig besat af spørgsmålet om, at islam er kvindeundertrykkende."

"Over hele Europa ser vi hvide, kulturkristne mænd stille sig op og tale imod, hvad de tolker som islamisk kvindeundertrykkelse," siger hun. "Det er yderst interessant at høre en Peter Skaarup stå og tale om, hvordan 'vi' 'i Danmark' altid har 'kæmpet for ligestilling',"når hverken han eller hans parti tidligere har markeret sig feministisk," bemærker hun. Man ser altså pludselig en fælles front af populistiske højrefløjsfolk og nationalistiske venstrefløjsfolk, herunder feminister. Samme iagttagelse har teolog og religionsforsker, ph.d.-stipendiat Mette Buchhardt gjort.

Hun mener, at vestlige feminister, der tager afstand fra tørklædet, kommer til at tillægge kulturen et selvstændigt liv, som den ikke besidder.

Man holder op med at tale om samfundets betydning og begynder at bruge kultur som en afgrænset størrelse, siger hun. Derved skærer de gamle feminister, der bekæmper tørklædet, 'kampen over på midten'. I stedet for at rette kritikken mod muslimske kvinder burde de fokusere på det neo-konservative backlash, som finder sted i hele verden, og som Mette Buchhardt identificerer i det mindste tre forskellige steder: I islamismen, i den kristne fundamentalisme og i den nationalistiske vægt på værdier og kulturelle udtryk.

Her er hun enig med Asmaa Abdol-Hamid, der siger:

"Tørklædets betydning er afhængigt af det samfund, det bæres i. Og hvis kvinderne skal frigøres, må det ske på kvindernes egne præmisser. Når tørklædet er betydningsfuldt for kvinderne selv, burde man rette fokus mod undertrykkelsen i stedet for at rette det mod tørklædet og styrke kvinderne ved at give dem redskaber, så de kan kæmpe mod undertrykkelsen."

Hvad er frigørelse?

Selv undrer Asmaa Abdol-Hamid sig over angrebene fra feministisk hold.

"Jeg må sige, at jeg havde forventet støtte fra de gamle feminister," siger hun.

"Jeg må hele tiden kæmpe med de patriarkalske mænd fra min egen kultur, der mener, at jeg som kvinde ikke skulle føre mig så meget frem - og da slet ikke som politiker! Min far har flere gange fået henvendelser fra mænd om at få mig gift, så man kan få lukket munden på mig."

"Og på den anden side må jeg kæmpe med danske politikere, der har en ganske bestemt opfattelse af, hvad en dansk kvinde er og kræver, at jeg skal smide tørklædet, hvis jeg vil være en del af det politiske liv."

"Er der en bestemt måde at være frigjort på?" spørger Asmaa polemisk.

Rikke Andreassen ser Asmaa Abdol-Hamid som et dansk eksempel på et opgør inden for feminismen, der er blevet taget i andre lande, men som endnu ikke rigtig har nået Danmark.

"I 1970'erne kæmpede de hvide, heteroseksuelle middelklassekvinder for fri abort og økonomisk uafhængighed. De første, der påpegede, at fri abort ikke lige var deres højest prioriterede emne, var Lesbisk Bevægelse, men derpå fulgte i USA og Canada en bølge af sorte feminister, der gjorde opmærksom på det paradoks, at sorte kvinder, i takt med at de hvide kom ud på arbejdsmarkedet, rykkede ind i disses hjem som rengøringskoner. Denne kritik blev fulgt op af kvindebevægelser i Den Tredje Verden, der kritiserede den vestlige feminisme for at være for generaliserende og ikke frigørende for kvinder i de såkaldte u-lande. I løbet af 1980'erne og '90erne voksede således erkendelsen af, at man ikke kunne tale om én feminisme, men at man måtte gå ud fra kvinders forskellige forudsætninger og sociale betingelser," forklarer hun.

Professor Drude Dahlerup, Stockholms Universitet, anlægger samme synsvinkel: Skulle jeg udelukke velkvalificerede forskere med slør, spørger hun. "Eller skulle jeg i Cairo, Rabat og Jakarta stille mig op på en stol og råbe til mine kolleger, at de ikke kan være feminister, hvis de bærer tørklæde? Det er absurd!"

Birte Siim, professor på Århus Universitet og ligesom Rikke Andreassen tilknyttet Veil-projektet, kalder det 'feministisk fundamentalisme' at sætte kønslig ligestilling over alt andet uden at se på det konkrete.

"De, der gør det, bruger ikke hovedet," siger hun. "Man må skelne mellem, hvem der bruger tørklædet. På den ene side at hævde kvinders ret til selvbestemmelse og på den anden side at kræve, at de ikke må bære tørklæde er dobbeltmoralsk. Hvem er det, der bestemmer, hvad de må? Og hvem repræsenterer kravene," spørger hun.

Imod enshed

Asmaa Abdol-Hamid insisterer på selv at definere, hvad hun forstår ved feminisme. Til Kristeligt Dagblad har hun sagt, at hun som muslimsk kvinde 'åbenlyst' vil erklære, at hun 'på ingen måde vil kæmpe i lighedens navn.'

"At kæmpe for ligheden vil være en tabt kamp for begge køn, men dog mest for kvinderne. Som mennesker må vi til at erkende, at der er biologiske, mentale og psykiske forskelle, som vi aldrig vil have magt over at ændre på hundrede procent. Som muslim vil jeg i stedet opfordre kvinderne til at kæmpe for ligestilling mellem kønnene med forskellene taget i betragtning. Vi skal som forskellige køn ikke arbejde eller kæmpe for at indtage hinandens roller, men fordele arbejdet ud fra forudsætningerne med målet at supplere hinanden."

Men betyder det, at hun mener, at bestemte roller er forbeholdt bestemte køn?

Det svarer hun nej til. "Kvinde- og manderoller udvikler sig gennem tiden. Min bedstemor var analfabet og havde født mange børn. Jeg har taget en uddannelse og befinder mig på arbejdsmarkedet og i det politiske liv."

"Det, jeg har ment, er nok, at jeg ikke vil kæmpe i enhede8ns navn. Kvinder og mænd er ikke ens, men de skal have lige muligheder og lige ret til at være dem, de ønsker at være," siger hun.

Retten til selvbestemmelse

Asmaa Abdol-Hamid lægger vægten på kvinders ret til selvbestemmelse.

"Grundlæggende mener jeg, det er min ret. Kvinder må have ret til at bestemme over sig selv. Ingen skal fortælle dem, hvad de skal have på."

- Nu er det jo ikke en individuel hovedbeklædning, du bærer, men et kollektivt symbol?

"Men om man bærer det eller ej, kan godt være udtryk for et personligt valg."

- Er det kun et symbol udadtil, eller symboliserer det også en åndelig praksis?

"Mit personlige forhold til min religion afspejler sig i min påklædning. Det er faktisk kommet som en overraskelse for mig, at der nu er en ny kamp at kæmpe for retten til selvbestemmelse. Jeg troede, den var udkæmpet, og at der var bred enighed om, at kvinder havde retten til selvbestemmelse. Når man diskuterer kvinder, der bærer tørklædet, ud fra det perspektiv, at de er undertrykte, fratager man dem deres selvstændighed og ignorer deres refleksioner over deres valg."

- Hvad var dine egne refleksioner?

"Da jeg var 14 år, var det store fokus på kvinders kroppe i reklamen vigtigt for mig, og det var noget , jeg diskuterede med mine venner. At der var så stort fokus på, hvordan man ser ud, og ikke på, hvordan man er som menneske. Jeg synes ikke, det er så vigtig, hvordan man ser ud," siger Asmaa Abdol-Hamid og understreger, at kvinder, der vælger at være med i reklamer selvfølgelig er i deres fulde ret til det, men at hun synes, der finder et øget misbrug af kvindekroppen sted i det offentlige rum.

- Ligger der en afvisning af at vise sig frem som seksualobjekt i tørklædet?

"Jeg siger ikke, at andre kvinder gør sig til sexobjekter. Jeg har et personligt forhold til min religion, og tørklædet er en del af det."

"Retten til at bestemme over min egen påklædning er efterhånden kommet til at spille en stor rolle for mig. Jeg vil ikke finde mig i kravene om en bestemt dress code. Når jeg hører Dansk Folkepartis udtalelser, får jeg mindelser om det iranske præstestyre, der vil bestemme, hvordan kvinder må gå klædt. Man kan sagtens være kvinde, gå med tørklæde og være frigjort."

- Hvad betyder frigjort i denne forbindelse?

"Frihed til at bestemme over sig selv. Frihed fra normative, kulturelle traditioner. Frihed fra en bestemt definition af, hvad det vil sige at være kvinde. Mangfoldighed, at vægten lægges på det, jeg kan, at jeg ikke vurderes i forhold til mit køn."

Kvindekampen dør

Både Rikke Andreassen og Mette Burchhardt ser et stort problem i, at tørklædedebatten og opfattelsen af muslimske mænd som specielt patriarkalske isolerer kvindekampen til noget, der har med islam at gøre. De påpeger, at kvindekampen derved lægges død. Vestlige kvinder opfattes pludselig som frigjorte og ligestillede, man ignorerer de områder - barsel, ligeløn, pension mv. - hvor kvinder i de vestlige samfund stadig sakker agterud for mændene, og man vender blikket væk fra de vestlige patriarkalske strukturer, mener de.

"Ligesom der i islam er en norm om den tildækkede kvindekrop, er der i Vesten et krav om, at kvinder skal være afklædte, appetitlige og tilgængelige. Mænd har ret til at se på kvinder, og de bliver fornærmede, hvis en kvinde ikke vil røre ved en mand," siger Mette Burchhardt. "Når opstandelsen over, at Asmaa Abdol-Hamid ikke vil give hånd til mænd, er så stor, får man mistanke om, at det i virkeligheden handler om at kvinder skal røre ved mænd," funderer hun.

Forbilleder vigtige

Asmaa Abdol-Hamid føler selv, at hun kan fungere som et symbol for kvindefrigørelse i indvandrermiljøerne. Men hvis det ikke lykkes for normbrydere som hende at trænge igennem, vil kvinderne sige til sig selv, at så må de hellere holde sig til det, de kender, mener hun.

"Vi har en pigeklub i Vollsmose, hvor en 18-årig tyrkisk pige med tårer i øjnene spurgte min lillesøster, om jeg var gået ud af politik på grund af modstanden. For hvis jeg havde trukket mig, havde hun mistet håbet."

"Asmaas mod er ufatteligt!" siger Birte Siim. Birte Siim arbejder med demokratiske processer og beretter om sit samarbejde med veluddannede, demokratiske, muslimske indvandrerkvinder.

"Igen og igen hører jeg den samme historie. De kan ikke komme igennem i medierne, og hvis de kommer igennem, bliver de misforstået og deres udtalelser fordrejet," siger hun. "Det handler om at få de veluddannede indvandrerkvinder integreret, men som sagerne står, har vi et demokratisk underskud. Muslimske kvinder er udsat, når de træder offentlig frem, og samtidig angribes de af deres eget bagland."

Drude Dahlerup ser Asmaas påklædning som en forhandlingsstrategi i et majoritetssamfund, siger hun. Hun forstår ikke, at man kan overse den protest, tørklædet også symboliserer.

"Men der ligger også en forhandling med Asmaas eget bagland i det," mener hun. "Hun har brudt med en række normer for, hvad kvinder traditionelt kan gøre. I den situation er det måske nok smart at bære tørklæde," formoder Drude Dahlerup.

Asmaa Abdol-Hamid bekræfter selv, at hun udmærket forstår, hvad Bente Hansen mener, når hun taler om kønshierarkier, som tørklædet er symbol på.

"Jeg forstår det godt, og jeg kæmper selv imod dem," fortæller hun. "Jeg har oplevet at blive smidt ud som formand for Bøgeparken i Vollsmose på grund af mit køn. Der var nogle mænd, som samlede underskrifter imod mig med den begrundelse, at kvinder ikke skal bestemme over mænd. Det må vi naturligvis kæmpe imod, det er ikke kønnet, der skal afgøre hvilke poster, man indtager. Vi kan godt måle os med mænd og selv definere, hvad vi gerne vil nå, og - hvorfor ikke? - lidt mere end mændene?"

Forskellig inspiration

Men det hele kan vel ikke reduceres til strategier, kontekster og sociale betingelser? For Asmaa Abdol-Hamid er tørklædet et religiøst symbol, det understreger hun selv, så hvad betyder hendes religion?

"Islam er min personlige livsanskuelse. Jeg vil gerne gøre noget godt for andre, næstekærlighed er både islamisk og universelt, men vi inspireres forskellige steder fra. Jeg har fokus på de socialt svage, det er derfor, jeg er blevet socialrådgiver."

"Så mediterer jeg, beder og faster og forsøger at være bevidst om min personlige udvikling."

Angående det sidste, har der været mange tidspunkter i 'debatten om Asmaa', der burde gøre hende vred, siger hun. Men der kan hun bruge sin religion til at falde til ro og fokusere på mulighederne. Hun kan dæmpe sig selv, "for kommer man nogle vegne ved at blive vred," spørger hun. "Det er bedre at forstå modparten."

"Jeg er ikke sur på Dansk Folkeparti på egne vegne, men jeg er sur over det samfund, det har gjort os til. Når Mogens Camre mener, jeg burde have psykiatrisk behandling, må jeg spørge, hvad det er for et demokrati, vi har. Men hvis jeg mødte Pia Kjærsgaard, ville jeg give hende et knus, jeg tror, hun har brug for det."

"Min religion betyder, at jeg får overskud til at se tingene i en større sammenhæng."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Man har lov til at omfortolke hovedtørklædet ligeså meget man vil, det har jeg ikke det fjerneste imod. Jeg siger ikke, at en person ikke kan have personlige grunde til at iføre sig religiøs tildækning (det er vel som regel tilfældet og har egentlig ingen relevans her). Jeg siger derimod, at en hijabbærende politiker må erkende, at det bør være tilladt at kritisere hijabben fordi der findes udbredte praksiser hvor den anvendes som et kvindeundertrykkende middel. - At selvom den ikke for politikeren selv er et symbol på kvindeundertrykkelse, så er den det for mange andre mennesker. En politiker fungerer i mange kontekster og har pligt til at tage andre mennesker som lever i andre kontekster end dem selv, alvorligt.

Man kan også vende spørgsmålet om og spørge: Svigter vi ikke en masse mennesker, hvis vi entydigt omfortolker den religiøse tildækning af kvinder og benægter det kan have noget at gøre med undertrykkelse?

I artiklen står der:

"I stedet for at rette kritikken mod muslimske kvinder burde de fokusere på det neo-konservative backlash, som finder sted i hele verden, og som Mette Buchhardt identificerer i det mindste tre forskellige steder: I islamismen, i den kristne fundamentalisme og i den nationalistiske vægt på værdier og kulturelle udtryk."

Det udsagn har jeg parafraseret i min kommentars sidste passage:

"I stedet for at rette kritikken mod feminister burde de fokusere på det neo-konservative backlash, som finder sted i hele verden: I islamismen, i den kristne fundamentalisme og i den nationalistiske vægt på værdier og kulturelle udtryk."

- for netop at gøre opmærksom på, at de beskyldninger de (med "de" mener jeg Karen Syberg og de forskere, der citeres i artiklen) slynger i hovedet på feminister, ligeså vel kan rettes mod dem selv. At artiklen er udtryk for et fejlplaceret og uretfærdigt angreb og at den i stedet burde angribe netop dette "neo-konservative backlash".

Karsten, Karsten, Karsten…

For 1000 gange. Lad vær med at udtale dig om noget du ikke har forstand på. Lad vær med at komme med noget sludder for at retfærdiggør dine holdninger. Det er ikke fair. Hvis du synes det er i orden at kvinder går med tørklæde, mænd er udarbejdende og kvinder ”pga deres biologiske tilstand” er bedst til at passe børn, mm er det fair nok. Du taler Asmaas sag… Good for you & Asmaa… MEN FOR DIN GUDS SKYLD, lad vær med at bekræfte dig selv og bevise dine holdningers rigtighed med sludder og nonsens…

CITAT: ”…. Eller hvis man nu, som mange kvinder gør i Iran f.eks., lever i et ægteskab, hvor manden er vol-delig og slår bøde hende og børnene, ja så nytter det jo altså ikke, at vestllige hvide middelklassekvinder kommer med deres normer og siger, at hun bare skal forlade manden. I en iransk kontekst vil det nemlig betyde døden for hende, fordi den iranske kultur er sådan skruet sammen som den er.”

Nej, nej og atter nej… Det har intet med kultur at gøre. Det er Islamiske lov. Hvad ved du om Iransk kultur? For det første, mange kvinder i Iran bliver skilt i dag, som altid, og forlader deres voldelige ægtemænd uden at de bliver dødsdømt. I Iran er utroskab har dødens som følge og det er fan… ikke Iransk kultur. DET ER ISLAM. Om kan du lide det eller ej. Ingen kvinde eller mand blev dødsdømt før islamiske revolution i Iran(før 1979) for hejab, utroskab, homoseksualitet, alkohol indtagelse, musik & dans mm. I dag PGA ISLAMISKE LOV OG ORDEN bliver kvinder og mænd hængt på kranen for utroskab(kunne sagtens være vold-tægt), dårlig beklædning, homoseksualitet mm.

FAT DET DOG….

Fortsat til Karsten... Du skriver:
"pga kultur..............Og med det mener jeg at de iranske kvinder jo stadig ikke kan studere til advokat eller læge.... "

Shirin Ebadi, vinder af Nobelpris 2003 er en Iransk kvinde, jurist, advokat. Praktiseret som dommer siden1969. Arbejder som jurist i dag i Iran. Efter islamiske revolution i Iran blev det forbudt for kvinder (EFTER ISLAMSregler) at være jurist. Det har været flere års kamp ( med tortur, arrestationer, fængsling, henrettelser) i mellem Kultur og Religiøse magthaver til man i 1993 reformerede loven om. Kvinder må stadig ikke være dommer. Det er fan... islamisk ikke iransk...

http://en.wikipedia.org/wiki/Shirin_Ebadi

Og læge…. Selv i islam, må kvinder godt være læge… Hvor skal ellers kvindelige patienter så hen…?

Du taler nonsens….

"-Og i vores lille andedam, hvor det har skabt et frygteligt (konservativt) røre at gå med tørklæde"

Hijab er vel netop et udtryk for et konservativt syn på kvinder og hvis du checkede Asmaas syn på kvindefrigørelse, så adskiller det sig nok ikke så frygtelig meget fra de konservatives.

Jeg fatter fan... ikke hvordan kan folk som Karsten aaen, Per Thomsen, Jeppe brogård, Markus Lund... mm... taler om Iran, Libenan, Afghanestan ... og relaterer ting til kultur, religion, tradition, lov, orden osv, når de har aldrig aldrig aldrig har været i nærheden af disse kulturer. Læs i det mindste de hellige bøger. jeres dokumentation er i højeste grad noget I har læst på Internet!!! BEVARES...

Hvordan kan I sidde på jeres flade, drikke kaffe og læse Bilkaavis og komme med bud om andre befolknings skæbne OG retfærdiggør grusomme handlinge med sludder og vrøvl. Steening, henrettelse, arrastation og fængsling, undertrykkelse, trampning af de mindste menneskerettigheder har intet med kultur at gøre. Det er loven og det er Islamiske lov for eks i Iran.

TAL ASMAAS SAG PÅ EN ANDEN MÅDE FOR H...

Karsten...
Asmaa bor i Danmark. Hun stiller op som Danske folketingskandidat. Hun skal repræsentere os som bor i Danmark. Hun skal kæmpe, stemme og lovgive de værdier som praktiseres og ønskes at praktiseres i Danmark. Værdier som mange generationer har kæmpet for at opnår. Hun bor hverken i Africa, Saudiarabia, fjernøst eller andet sted. Trods at hun uddanner sig videre i Yemen !!!!!

You can not make sense out of nonsense.

Det er jo ikke alle der bærer et kors om halsen der støtter Søren Krarups udlægning af bibelen, vel.
Korset har aldrig været et problem fordi det er 'vores' religiøse symbol.

Hilsen Maiken *med håb om at dette vanvid snart får en ende*

Tilføjelse: er enig med Soheila, konteksten er DK, det er ikke ligegyldigt hvad der sker andre steder i verden, men det er ikke noget AAH skal stå til regnskab for.

"-Og i vores lille andedam, hvor det har skabt et frygteligt (konservativt) røre at gå med tørklæde"

Hijab er vel netop et udtryk for et konservativt syn på kvinder og hvis du checkede Asmaas syn på kvindefrigørelse, så adskiller det sig nok ikke så frygtelig meget fra de konservatives. "

- Ja, det er netop det jeg mener Søren. Derfor er det jeg vender artiklens udsagn:

"I stedet for at rette kritikken mod muslimske kvinder burde de fokusere på det neo-konservative backlash, som finder sted i hele verden, og som Mette Buchhardt identificerer i det mindste tre forskellige steder: I islamismen, i den kristne fundamentalisme og i den nationalistiske vægt på værdier og kulturelle udtryk."

- mod artiklens forfatter & co. For ligesom Karen Syberg påpeger en "påfaldende alliance" mellem feministiske kritikere af hijabben når den bæres af en politiker og "hvide kulturkristne mænd" fra den "populistiske højrefløj", så kan man pege på en "påfaldende alliance" mellem feministiske fortalere for hijabklædte politikere og den del af det neo-konservative backlash, som ifølge artikelen selv, udgøres af islamismen - for islamisterne er det altafgørende, at kvinder dækker sig til når de færdes offentligt. (Og for den sags skyld også den kristne fundamentalisme forsåvidt den også gerne ser kvinderne sat på plads og tilbørligt tildækket.) Det er nemlig rigtigt, at stærke neo-konservative kræfter dominerer den globale politiske scene, det er jeg enig med artiklen i.

Den der bærer kors af religiøse årsager tror på Jesus var guds søn og blev korsfæstet for alle andres synder.
Den der bærer tørklæde af religiøse årsager, tror på, at kvinde hår ophidser mænd seksuelt og at kvinden der ophidser mænd kommer i helvede, da det er kvindens skyld at mænd bliver ophidset og måske gør noget forfærdeligt.
Sådan er det….
Dette er intet fortolkning.
Spørg Asmaa

Soheila, jeg ved skam godt at du har mellemøstlig oprindelse og har en del mere forstand på de ting du nævner end jeg og for den sags skyld også de andre, men må jeg bede dig om at moderere dit sprogbrug og skrue lidt ned for CAPS LOCK, for det er altså ret provokerende at læse. Jeg forstår du måske hidser dig lidt op at jeg som finsk født dansker lader til at være bedrevidende end dig, men forstå at jeg ikke er ude på at romantisere den iranske kultur og traditioner, tværtimod. Jeg har, så vidt jeg selv husker, kun forsvaret Asmaas ret til at bære tørklæde (hijab) af egen fri vilje og stille op til Folketinget trods hendes lidt kontroversielle udtalelser, så længe hun overholder Enhedslistens principprogram og på samme måde agter at gøre det når/hvis hun bliver valgt ind på Borgen. Angående den iranske kultur, og eventuel stening, kvindeundertrykkelse, patriarkalsk præstestyre og tvangshjemmegående muslimske kvinder, lader jeg dig om at repræsentere, fordi jeg stoler på du har kendskab til forholdene hundrede gange bedre end jeg nogensinde kommer til. Men jeg vil fortsat forsvare min ret til at erklære min støtte til Asmaa Abdol-Hamid, ligegyldigt hvor stor en skrifttype du end anvender mod mig og mine ligesindede.

PS: Jeg er en ganske almindelig revolutionær socialist i Socialistisk Ungdomsfront (SUF), går i 2g på landets største gymnasium, drikker ikke kaffe og læser aldeles ikke reklameavis fordi jeg ikke fordrager den slags plat markedsføring. Så fik vi vist de fakta slået på plads. :) Men tak fordi du har lyst til at generalisere. Det er altid fornøjeligt at læse andre folks indtryk af en over internettet.

Kære Markus. - Du er en ung idealist og jo flere af din slags jo bedre vil samfundet skrues sammen uanset om jeg er enig med dig eller ej. Unge er fremtidenssamfunds byggesten og en sund ungdom er en idealistisk ungdom.
- Min beskrivelse af folk der sidder på deres flade og drikker kaffe osv er en ironisk beskrivelse ikke en generalisering. Jeg er træt af folk der udtaler sig om noget de ikke har en anelse om. Men det er så bare mig og min mening. Det jeg bliver nærmest vred over er udtalelser, nærmest ren nonsens, som bliver argumenter for at retfærdiggøre grusomme handlinger. Akter som har kostet flere tusinde liv. Forfølgelse, arrestationer, fængsling og tortur. Det kan man ikke være bekendt med. En ting er at I vil tale Asmaas sag. Tørklæde, holdning og tro. Men når man begynder at retfærdiggøre disse holdninger med det argument at det er Iranske, afrikanske eller jeg ved ikke hvad for en kvinde og kultur og tradition og ikke Asmaas tro, så er man bare langt ude i skoven.

Sohelia har sefølgerlig fuldstændig ret. Det er faktisk uforståeligt, at man ikke kan se det signal tørklædet udsender. Et signal for fascisme da kvinder jorden over riskerer alvorlig straf eller enda livet, hvis de smider det.

Tørklædet er et udtryk for muslimske kvinders totale undertrykkelse og er et ulighedstegn, som ikke hører en fri verden til.

At damen selv udtrykker det som en fri kvindes ret til at klæde sig som hun
vil er ren retorik. Er man bekendt med den undertrykkelse som tørklædet repræsenterer identificerer man sig i et frit samfund ikke med det fascistiske signal.

Det gør man kun, hvis man er ening med den side af Islam. Dvs. shara osv.

Hun står absolut ikke til troende.

”Soheila, jeg ved skam godt at du har mellemøstlig oprindelse og har en del mere forstand på de ting du nævner end jeg og for den sags skyld også de andre, men må jeg bede dig om at moderere dit sprogbrug og skrue lidt ned for CAPS LOCK, for det er altså ret provokerende at læse.”

- Tænk at dette skulle komme fra en ung, revolutionær SUF’er som tidligere stolt har udbredt sig om hvor provokerende han tager sig ud i sit hiphoptøj. Man kan forestille sig hvordan en gammel snerpet højrefløjshyæne vil ”bede ham moderere sin tøjbrug og skrue lidt ned for de højlydte signaler for det er altså ret provokerende at se på” hvis han lykkes med at entre folketinget, som det så vidt jeg har forstået er hans ambition (op held og lykke med det).

Jeg synes også det er provokerende at læse Soheilas kommentarer, men jeg kan også udmærket forstå hendes reaktion, for det er frustrerende, at man bliver mødt med så lidt forståelse og tolerance fordi man tillader sig at kritisere Enhedslistens opstilling af en hijabbærende folketingskandidat. - Ja, det er helt bevidst, at jeg undgår at nævne hendes navn, for jeg er efterhånden så krampagtigt træt af at blive beskyldt for at personhetze, være racist, islamo- og xenofob, nationalist, fundamentalist, en højrefløjshyæne.. ..Ingen tager de kritiske røster og argumenter alvorligt, der er ikke noget at komme efter. Hvis man siger noget er det bare fordi man er en højrefløjshyæne etc. etc. etc. ad libitum et absurdum.

Det gør tydeligvis intet indtryk, at mennesker som Soheila, en flygtning fra Iran, som har levet i et islamistisk tørklædehelvede, opfatter den hijabklædte politiker som en omvandrende reklamesøjle for kvindeundertrykkelse. Det er ikke Enhedslistens hijabklædte kandidats egen opfattelse af hijabben, så derfor kan den ikke opfattes sådan, lyder argumentet. Hijabben kan fortolkes som man nu lige ønsker og ifølge kandidatens fortolkning har det intet med kvindeundertrykkelse at gøre, faktisk tværtimod. Og det er hendes fortolkning der gælder - så der er ikke noget at komme efter!

Enhedslisten og dens støtter forsøger at forbyde fortolkningen af hijabben som et kvindeundertrykkende instrument med den begrundelse, at det kun er hijabbens ejers fortolkning, der er tilladt i debatten.

Hvis man provokeres af de signaler den religiøse tildækning af kvinder udsender, på grund af ”… den gennemgribende køns-apartheid, der er vilkåret for millionvis af muslimske kvinder verden over, tildække deres hår og seksualisere den offentlige, professionelle kontakt imellem mænd og kvinder…” – for nu lige at citere en anden kvinde, som tolker hijabben anderledes end Enhedslisten, nemlig den norsk/pakistanske standup-komiker og samfundsdebattør Shabana Rehman. Eller fordi der overalt i verden findes et kor af religiøse fundamentalister, der sammenligner utildækkede kvinder med utiltrækkende ting som fordærvet kød o.l., så… ja, hvad så? Skal man så stikke hovedet i en spand kold vand og gentage for sig selv indtil det sidder fast, at Enhedslistens hijab intet har med kvindeundertrykkelse at gøre?

Et synspunkt som Enhedslistens hijabklædte folketingskandidat gav udtryk for i et interview i Politiken d. 25.9.2005:

”problemet er, at man fokuserer på kvinderne som muslimer og på islam som en undertrykkende religion, kvinderne må gøre op med for at opnå ligestilling. Det er en retorik, der får den modsatte virkning, for der er ikke nogen undertrykkende elementer i de islamiske kilder.”

Og som man må gå ud fra partiet støtter op omkring.

Alle de, som bedriver kvindeundertrykkelse i islams navn tager altså fejl og alle de, som derfor forbinder islam med kvindeundertrykkelse bliver vildledt og tager lige så grundigt fejl fordi de jo lader sig narre af en fejlagtig praktisering af islam. Det lyder som noget af et religiøst reformprojekt Enhedslisten og deres kandidat har gang i der. Det kan man da kun ønske dem alt mulig held og lykke med. Men så længe vi endnu ikke har nået det punkt hvor ingen kvinde tvinges til at dække sig til, burde Enhedslisten åbent erkende, at den religiøse tildækning af kvinder ikke kan undgå at blive set som et symbol på kvindeundertrykkelse og kønsapartheid. Og at dette intet har med racisme eller horder af højrefløjshyæner at gøre. Men er en konsekvens af virkeligheden som den ser ud i dag.

Det eneste sted jeg kan se der står at Aamaa Abdol-Hamis(sic!) er fundamentalist er i Per Thomsens kommentar...

- og han bør venligst undlade at skyde andre den slags i skoene.

Det er ikke interessant med flere bortforklaringer af alt fra tørklædets sexistiske betydning, som Asmaa iøvrigt selv har understreget gennem sine forklaringer på, hvorfor hun bærer det, til Enhedslistens selvmodsigende religionspolitik. Det er der imod interessant at se på at EL faktisk med opstillingen af hende konkluderer på en årrækkes selvmodsigelser på det køns-, religions- og integrationspolitiske område.

Man kan fx gå ind og kigge lidt hos EL københavn (voresby.nu) og se hvor mange tiltag EL har haft på det områder, der drejer sig om ligestilling af kvinder med anden etnisk oprindelse end dansk (ikke mindst muslimske kvinder) og deres specifikke problemer, homoseksuelle indvandrere og deres ditto, eller hvor mange tiltag, der har været, når der drejer sig om kønsspecifik vold. Der er ingen!

Mange af de områder, som har at gøre med den hårde side af det, posterne i denne lange debattråd berører, har simpelthen været tabu i Enhedslisten i mange år. Og det understreges med Asmaas opstilling. Hun kan fortsat hævde, at der ikke er en eneste undertrykkende sætning i koranen og få ELs fulde opbakning deri.

Marie Louise, citat 1:

"Det eneste sted jeg kan se der står at Aamaa Abdol-Hamis(sic!) er fundamentalist er i Per Thomsens kommentar..."

Marielouise, citat :2

"Men så længe vi endnu ikke har nået det punkt hvor ingen kvinde tvinges til at dække sig til, burde Enhedslisten åbent erkende, at den religiøse tildækning af kvinder ikke kan undgå at blive set som et symbol på kvindeundertrykkelse og kønsapartheid"

Helt ærligt, det kunne være rart hvis man bare kunne forvente et minimum af stringens i denne debat.

Tak for en genial joke, Per Thomsen. :)
Og til marielouise. Jeg bruger ikke groft sprog blot fordi jeg er revolutionær. Jeg er ikke noget panersvin der skriger en kvinde i hovedet "HER ER DET MIG DER BESTEMMER, DIN MÆR!!" (læs G13-indlæggene her på Information.dk). Jeg behandler andre folk med respekt indtil de gør det modsatte ved mig, men jeg kan godt lide at provokere hvis det er afledt af folks egne fordomme, såsom folks foragt for påklædning. Jeg taler aldrig grimt til folk med mindre de virkelig selv har bedt om det eller før der vírkelig er en grund til det. 8)

Så kender man den venstreradikale Simon Andersen der i en lang periode forpestede S-togene med hans galde over alt vestligt, borgerligt og hans leflen for fremmedkulturel kolonisering af Danmark.

I øvrigt er EL til grin. Nu anmelder de en reklame fordi modellerne har for lidt tøj på.

http://netavisen.newspaq.dk/indland/?aid=226816

Komikken kender ingen grænser.

Jeg kan huske Asmaa & co.s kommentar om Teo Van Goghs filmatisering af manuscripten skrevet af Ayaan Hirsi Ali, efter Van Gogh var blevet myrdet og Hirsi Ali var gået under jorden. Gad vide at EL havde/ har det samme mening/ holdning. Måske passer de godt sammen alligevel? Gad vide om jeg har misforstået noget? I så mange år???

Hvis det må være tilladt at citere fra dagens udagve af Politiken:

"En rundspørge, Ritzau har foretaget blandt medlemmerne af Enhedslistens forretningsudvalg og hovedbestyrelsen samt en række lokale kontaktpersoner, viser støtte til hendes folketingskandidatur - og at hun skal være højt placeret på kandidatlisten.

Inden Enhedslistens hovedbestyrelse mødes søndag for at beslutte en kommende ny urafstemning - og et ekstraordinært årsmøde - om partiets kandidatliste, svarer 70 procent, at hun skal opstilles for partiet ved folketingsvalget.

Og 46 procent svarer, at hun fortsat skal være i top seks, mens 38 procent svarer, at hun skal placeres lavere."

Og så kan man supplere med at sige, at Enhedslisten i de sidste mange målinger ligger klart over spærregrænsen.

Den borgerlige presse og de maneg racistiske journalister kan godt gå hjem og vugge deres mor i en teske!

Jeg støtter bestemt Asmaa Abdoul-Hamids kandidatur.

Dels er det en glimrende måde at udstille Ensomhedslistens traditionelle fundamentalisme og hykleri, dels den umiddelbart enkleste måde at slippe af med dem i Folketinget. Så jeg håber bestemt at Abdoul-Hamid bliver opstillet som spidskandidat. Det vil helt klart sikre den nuværende regering 4 år til, hvilket efter min mening vil være det bedste som kunne ske for dette land.

Naser Khader og hans parti for fallerede karrierepolitikere ligger som bekendt og roder omkring spærregrænsen. Det må vel vurderes at være meget naturligt, for et parti der ikke har anden politik, end at ledelsen af partiet gerne vil hæve folketingsgage og allerhelst køre i ministerbiler.

I dag kan vi se, Naser Khader gøre et desperat forsøg på at vende udviklingen, ved at forsøge at få noget positiv medieomtale . Naser er hoppet med på vognen, og håber efter alt at dømme, at han kan profilerer sig lidt ved at deltage i mobbekanpagnen og hetzen rettet mod Abdol-Hamid.

Han fremsætter således i dag et aldeles smagløst og usagligt angreb på Abdol-Hamid, hvor han blandt andet udtaler at Abdol-Hamid ikke repræsenterer muslimer, eller med Khaders egne ord: ”Asmaa er netop ikke typisk for muslimerne i Danmark…”

Så er det man ikke rigtig ved, om man skal el eller om man skal græde eller le. Det er trods alt ikke Abdol-Hamid, der er tvunget til at være beskyttet af efterretningstjenesten døgnet rundt, fordi et stort flertal af indvandrerne opfatter hende som en gemen og samvittighedsløs forræder…

Næst efter Pia Kjærsgaard er Naser Khader den poliitker der er mest upopulær blandt indvandrerne i Danmark, så det er simpelthen for langt ude, når han forsøger at legitimere sit verbale overfald på Abdol-Hamid med at han selv skulle være ”mere typisk for muslimerne i Danmark”.

Naser Khader er en charlatan.

Christian L Larsen - hvis du læser videre på Modkraft.dk vil du se at deres brud på markedsføringsloven også omhandler homofobiske/diskriminerende reklamer. JBS fortjener i den grad at blive irettesat.

Hele tørklæde balladen bygger på had og løgn!
Det er en gratis måde at nakke og dominere, kaste biter og formørket gylle ud på andre mennesker på. Det I glemmer er at det er jeres pligt som borger at respektere og værne om dine medmennesker, ikke at dominere og bestemme over dem, om hvad de skal mene og klaede sig.
Det er 'jer' der er undertrykkende, det er ikke tørklædet der er kvindeundertrykkende. I er dem der bruger tørklædet til at undertrykke kvinder med, fordi I selv er undertrykt af dette stykke stof.
Vågn op, og indse at det slet ikke er muligt for noget menneske at blive undertrykt af andet end sit eget selvbillede, heller ikke af et stykke stof!

Orientalisme. Sagen handler jo hverken om tørklæder, ledige hænder eller socialisme eller kvindeundertrykkelse.

Det er den store, allestedsnærværende orientalisme, som skaber vestlig selvforståelse ved at konstruere billeder på det, som vi ikke vil være, og så lige tillægger andre lande.

De hvide kristne mænd som Skårup, der når de ser en rød klud smælde, er i stand til at sætte kluden og den, der bærer den ind i denne orientalistiske kontekst. Som sådan kan man diskutere, om feministerne ikke blot har ladet sig instrumentalisere i den gamle propagandasucces om os og dem. Men det er stadig racisme.

Ja, det har du ret i, og det er noget rod.
Men et selvbillede kan aldrig være særlig vestligt, eller østligt, nationalt, økonomiskt, religiøst eller politiskt, for den sags skyld.
Så man render ondskabens erinde ved at bygge sine tanker og handlinger på uvidenhed og spekulation.

Sider