Læsetid: 2 min.

Fodboldkamp eller kulturkamp

Hun er besat af storhed, der står for fald. Efter Brixtofte og Bredahl er turen nu kommet til fodboldklubben Brøndby
Brøndby-anføreren Per Nielsen - -den sidste ægte kulturbærer-.

Brøndby-anføreren Per Nielsen - -den sidste ægte kulturbærer-.

Jens Dige

4. oktober 2007

Nu har hun gjort det igen! Hun har fundet nogen, hun kan kaste sig i støvet for i næsegrus beundring. Hendes speciale hedder 'tragisk faldhøjde'. Hun er besat af storhed, der står for fald. Højt at flyve, dybt at falde. Og når støvet har lagt sig, efter at kæmpen har ramt bunden, ruller hun sig vellystigt i det, for hun er vild med mennesker, der går planken ud, de være sig nok så store banditter.

Da Peter Brixtofte mødte sit Waterloo, var hun da også straks på pletten. Han har "befriet mennesket fra normalitetens nedværdigende overgreb", lød hendes hyldesttale til den politiker, hvis passion for dyre vine og fodbold også havde befriet Farums kommunekasse for nogle hundrede millioner.

Brixtofte er et forbløffende syn, fortsatte hun, "noget stort og fremmed, som kun de færreste af os kommer i nærheden af ved egen kraft".

Men mindre kan også gøre det. Da den kun 53 kg tunge bokser Johnny Bredahl entrede ringen i en alder af 37 år, var det "en smuk og bekræftende mangel på rationel tænkning". Nu har I sikkert også gættet, at det er sportsjournalisten, præsten og forfatteren Sørine Gotfredsen, jeg så flittigt har citeret ovenfor. Hun er vild med boksning som et sindbillede på livet, når det er ægte og sandt. Her falder paraderne til sidst, og mennesket konfronteres med tilværelsens elementære grundvilkår.

Middelmådige FCK

I søndags var det så bundklubben Brøndbys tur til at blive hyldet. Hvilken lære kan vi drage af fodboldklubbens drabelige nedtur, spurgte hun i Ekstra Bladet. Og svaret var som ventet og derfor ikke spor lærerigt, at storhed står for fald i en verden, som kun vil kendes ved middelmådigheder som FC København.

Sørine Gotfredsen har gennem årene skrevet den samme artikel i utallige varianter i adskillige aviser. De munder alle ud i Søren Kierkegaards velkendte klagesang:

"Lad andre klage over, at tiden er ond; jeg klager over, at den er usssel, thi den er uden lidenskab."

Brøndbys nedtur skyldes hverken dårlig ledelse, en elendig træner eller uduelige fodboldspillere. Der er tiden, som har fældet denne fordums storhed. Tiden har skabt FC København og Parkens "latterlige jetset-atmosfære". Tiden har gjort fodboldspilleren til en ansigtsløs, "upassioneret lønarbejder" en "fantasiløs funktionærtype, der elsker sin gode løn". Tiden har skabt Flemming Østergaard, der "sætter rationalitet over spontan indlevelse".

Brøndbys anfører PerNielsen hyldes som "den sidste ægte kulturbærer", "bærer af noget større og ikke bare sig selv". Brøndbys vigtigste opgave er slet ikke at vinde over hold, der bare består af "en hob afrikanske spillere". Det er at "stå i opposition til tiden".

Sørine Gotfredsen har tidligere givet udtryk for, at hun væmmes ved handicapidræt, hader bløde mænd og foragter det almindelige, normale, verdslige liv. Det er godt, hun kun er sportsjournalist, og at tiden for længst har givet hendes typer det røde kort.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Så bør man heller ikke glemme, hvordan samme Sørine skrev i en artikel, at det var dybt pinligt at sende et par afdankede stjerner som Brødrene Olsen til Melodigrandprix til en uundgåelig bundplacering.

Det skal dog indrømmes, at hun bagefter åd den i sig med en vis elegance, men alligevel ...