Læsetid 7 min.

Frihed er bagsiden af det frie marked

Valg. Caffé latte, moccachino, cappuccino, café au lait eller kaffe med mælk. Jo flere valgmuligheder du har, jo større frihed har du, jo mere lykkelig bliver du. Det er grundtanken i det vestlige samfund. Ny omfattende psykologiforskning gør nu op med den holdning. For faktisk forholder det sig lige modsat
Valg. Ifølge psykologiprofessor Barry Schwartz skaber et øget antal valg ikke øget lykke.

Valg. Ifølge psykologiprofessor Barry Schwartz skaber et øget antal valg ikke øget lykke.

27. oktober 2007

Frihed er uimodsigeligt og i sig selv godt. Det dogme gennemsyrer hele den vestlige verden. Det er essentielt for det at have et godt liv som menneske, at vi har frihed. For at maksimere borgerens lykke, må vi altså maksimere borgerens frihed. For at maksimere borgerens frihed, må vi maksimere borgerens muligheder for at vælge. Jo flere valgmuligheder vi har, jo mere frihed har vi, jo bedre har vi det. Det dogme ligger så dybt i os, at få stiller spørgsmålstegn ved det. Men intet kunne være mere forkert, mener psykologiprofessor Barry Schwartz. Han har gennem syv år ledet et forskerteam på Swarthmore University i Philadelphia, der har beskæftiget sig indgående med sammenhængen mellem valgmulighederne i den vestlige verden og menneskets sind.

Hovedpointerne står at læse i bogen The Paradox of Choice - Why More is Less, der sidste år blev kåret som en af årets vigtigste udgivelser af det økonomiske magasin Forbes Magasin. Og konklusionen står klar. Lykken følger ikke proportionalt vores valgmuligheder. Snarere tværtimod.

"De seneste syv års forskning har bevist, at den absurde mængde af valgmuligheder, vi bliver præsenteret for i den vestlige verden, direkte gør os deprimerede," siger Barry Schwartz.

"Valgmuligheder er naturligvis godt. Men for mange valgmuligheder gør dig handlingslammet, ude af stand til at foretage et valg uden at komme i tvivl og i øvrigt blive direkte utilfreds med det valg, du endelig foretager," forklarer han.

"Og der er noget, der tyder på, at vores samfund for længst er nået over grænsen for, hvad der psykisk er sundt for befolkningen at forholde sig til. Det er bagsiden af markedets grænseløshed."

Jeans eller jeans

Barry Schwartz køber ikke så tit jeans, forklarer han. Han kan lide dem regular og går i dem til, de ikke kan hænge sammen mere. Så da han for 10 år siden skulle ud at købe et par nye jeans, fik han et chok. Han gik ind sin lokale tøjbutik og bad om et par bukser i den størrelse, han plejede at bruge, hvorefter han blev præsenteret for 10 forskellige typer jeans. Professor Schwartz kom pludselig i tvivl. Efter dages overvejelser besluttede han sig til sidst for de sædvanlige bukser, men han lagde mærke til, at han ikke længere var så tilfreds med sine bukser, som han plejede at være.

"Folk i vesten er ubehjælpeligt forelsket i tanken om 'markedet'. I alle livets aspekter," siger Barry Schwartz.

"Den bedste måde at give noget til befolkningen på er at sætte det på 'markedet', så alle frit kan vælge det. Det er den grundlæggende retfærdiggørelse af markedet: Friheden til at vælge. Og det kan man ikke være imod."

Men på baggrund af en lang række store undersøgelser har Schwartz og hans kollegaer sandsynliggjort ud fra et psykologisk perspektiv, at noget i den måde, vi opfatter markedets fortrinligheder på, er dybt problematisk. En af undersøgelserne gik ud på, at man hver dag gennem flere uger stillede 24 forskellige typer syltetøj frem som smagsprøver i en dyr madforretning. Efterfølgende stillede man kun seks af prøverne frem, og det viste sig, at flest mennesker følte sig draget til at smage på de 24, men til gengæld købte markant mere syltetøj, da der kun stod seks glas.

Forbrugerne lammes

Ifølge Schwartz lammer de mange valgmuligheder forbrugerne. En lammelse, der viser sig i alle aspekter af markedet. Forskerteamet har for eksempel fået adgang til kundearkiverne hos pensionsselskabet Vanguard, der har mere end en million kunder og lever af at lave pensionsinvesteringer for store amerikanske firmaer. De præsenterer firmaernes ansatte for forskellige pensionsfonde at investere i, og det viste sig, at hver gang Vanguard tilføjede ti nye fonde, kunden kunne investere i, gik tilslutningen ned med fire procent. Jo flere muligheder de ansatte havde, jo færre tegnede en pension.

"Men dette paradoks viser sig ikke kun i forbrugssituationen," forklarer Barry Schwartz.

"Det er i lige så høj grad et spørgsmål om livsstil. Du har også en komplet frihed, hvad angår dit privatliv. Hvem vil du være, hvad vil du lave, hvem skal du have børn med, skal du overhovedet have børn? Alt er muligt, og selve det forhold skaber simpelthen lammelse, utilfredshed og i sidste instans depression. Klinisk depression," siger Barry Schwartz.

Han mener, at vores identitet konstant er til diskussion. Vi arver den ikke, men har mulighed for at skabe os præcis det liv, vi ønsker, og er vi ikke tilfredse, kan vi skabe os et nyt. Er du ikke tilfreds med dit liv, er det din egen skyld. Du kunne bare have valgt et andet.

"Livet er valg. Du lever gennem dine valg, og det risikerer at ramme dig. Vi køber en livsstil, hver gang vi foretager et valg. Da der kun var to typer cowboybukser, var bukserne en beklædningsgenstand. I dag, med så mange varianter, er det en livsstil, du vælger, når du vælger bukser. Tøjet fortæller verden en historie om, hvem du er. Det gør dine valg utroligt vigtige. Det dækker ikke bare din nøgne krop. Det sender et budskab. Jeg er denne type person," forklarer Barry Schwartz.

"Det er naturligvis positivt, at vi kan udtrykke os klart og individualisere os. At vi kan tilhøre et fællesskab, som vi kan føle os hjemme i og adskille os fra andre. Men det har en bagside. Alt, hvad du vælger i verden i dag, er et statement til verden om, hvem du er. Så pludselig er trivielle og banale beslutninger blevet meget vigtige. Eksistentielle ligefrem. Hvilke bukser, du skal købe, er en bagatel, men hvem du er, er ikke en bagatel."

Ifølge Barry Schwartzs forskning følger tankegangen om de uendelige valgmuligheder med ind i privatlivet.

"Vi ser det i parforhold, hvor utilfredsheden med dit liv og din partner stiger proportionelt med, hvor mange partnere du har prøvet før, hvor mange fristelser du får, og hvor meget du opsøger de fristelser - hvis du bor i de store byer for eksempel."

Barry Schwartz påpeger, at tanken om markedet også lever langt inde i det politiske liv. Selv i det, amerikanerne før henviste til som det offentlige, skal der konstant foretages et valg. Hvilken børnehave skal dit barn gå i, hvordan skal opdragelsesidealerne være, hvilken medicin vælger du, sygehus, teleselskab, pensioner og sygesikringer. Konstant skal du foretage valg.

"Staten anser simpelthen borgeren for forbruger i alle livets aspekter. Staten tager ikke ansvaret for at fortælle befolkningen, hvad de har brug for, og så sørge for, de får det. Istedet giver staten borgeren en menu, de skal vælge fra," siger Barry Schwartz.

"Det hele er retfærdiggjort med, at valgmuligheder er godt - hvilket er sandt - men det betyder ikke, at flere valgmuligheder er endnu bedre. Og vi skal virkelig til at tænke på, hvor og hvor mange valgmuligheder man kan give befolkningen. Vi har aldrig været rigere og sikrere og har aldrig haft mere frihed. Alligevel har vi aldrig været mere deprimerede. Jeg tror, en årsag er vores voksende valgmuligheder. Det er ikke kun en velsignelse at have ubegrænset frihed."

To arketyper

Barry Schwartz og hans team skelner i deres forskning mellem to arketyper: 'Maximizers' og 'Satifiers'. Hvor maximizerne kort sagt altid søger det bedste, lader satisfierne sig nøje. Via 13 spørgsmål og en pointskala fra 0 til 91 kan man grovsortere forsøgspersoner og placere dem på en linje mellem de to arketyper. Forskerne har fulgt flere tusinde nyuddannede universitetsstuderende, der alle har placeret sig selv et sted på skalaen, og opfølgende interview har entydigt vist, at maximizerne har fået de bedste job til de højeste lønninger. I gennemsnit er de faktisk lønnet 25 procent bedre end satisfierne.

"Til gengæld er maximizerne også markant mere utilfredse med deres job. De er deprimerede, angste og fortryder generelt deres valg i større grad. Noget kunne tyde på, denne holdning til livet er den direkte opskrift på et ulykkeligt liv. Alligevel får vi hele tiden at vide, at vi kun skal gå efter det bedste," siger Barry Schwartz.

"Hele vores samfund er bygget op omkring, at vi skal gå efter det bedste. Hvorfor skifter du en velfungerende mobiltelefon til en bedre? Ikke fordi du har brug for en bedre, men fordi teleselskabet har brug for, du køber en ny."

- Det vil du jo aldrig kunne begrænse?

"Du kan selvfølgelig ikke lovgive dig ud af det og begrænse markedet. Det er umuligt. Derfor må man i en vis forstand forsøge selv at begrænse sine valg. Undgå muligheder. Købe et digitalkamera uden at afsøge alle muligheder. Og når det kommer til politik, mener jeg, at staten må forstå, at markedsmekanismerne ikke er måden at styre velfærdsydelser på. Det er meget forkert, hvis man gerne vil holde folk fri for depressioner."

Der er fem simple regler, man i højere grad bør tilstræbe for at blive et lykkeligere menneske, mener Barry Schwartz.

1) Man bør vælge sine valgmuligheder frivilligt og i højere grad fravælge valget.

2) Vi vil få det bedre ved at opsøge, hvad der er godt nok frem for, hvad der er det bedste.

3) Vi skal sætte vores forventninger til resultatet af vores valg ned.

4) Vi skal i højere grad gøre vores valg endelige og uigenkaldelige.

5) Vi skal lade være at sammenligne vores valg med andres.

"Punkterne virker helt banale, når man lister dem op, men hvis du lægger mærke til det, er hele vores samfund bygget op omkring det modsatte. Den drøm reklamerne præsenterer - the best a man can get. Magasinerne til kvinderne - få dit livs orgasme. Den frie konkurrence. Test i skolerne og muligheden for at sammensætte dit uddannelsesforløb, så det lige præcis er skræddersyet efter dine behov. Det hele placerer et umenneskeligt og unødvendigt ansvar på dine skuldre," siger Barry Schwartz.

"Vær tilfreds med det, du har, og hold forventningerne nede. Så er der gode chancer for, du bliver en lille smule mere tilfreds."

Seneste artikler

  • Mysteriet om krisen, der forsvandt

    20. oktober 2009
    Det er ikke mere end et halvt år siden, at kapitalismen så ud til at være ramt af sin værste krise siden 1930'erne, men nu er opbrudsstemningen fra dengang, der syntes at indvarsle en ny epoke, pist væk - hvad kan forklaringen være?
  • Kapitalismens nye klæder

    21. februar 2009
    Den globale finanskrise kan være en gylden mulighed for at skabe en ny form for kapitalisme, der bygger på sunde værdier - eller kan den?
  • Kapitalismens nye klæder

    21. februar 2009
    Den globale finanskrise kan være en gylden mulighed for at skabe en ny form for kapitalisme, der bygger på sunde værdier - eller kan den?
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Problemet er vel også¨hvis folk lader deres behov definere af markedet og hele markedstankegangen om, at mere forbrug skaber mere lykke. Det kunne man forestille sig var det grundlæggende problem for de maximizers der beskrives i artiklen. Omvendt kunne man forestille sig at satisfierne ikke så meget lod sig nøje, som det skrives i artiklen men, at de ikke på samme måde lod sig løbe over ende, fordi de ikke på samme måde opfattede forbrug, som den eneste kilde til lykke og på forhånd havde en mere klar fornemmelse for hvad deres behov var.

Martin Trolle Mikkelsen

Ak ja. Siden menneskene krøb fra træerne har de haft intellektuelle, der har forsøgt at bilde dem ind, at omgangen med den materielle verden var farefuld – og bedst var det at begrænse den eller helt undgå den.

I mange tusinde år gik det fint med religionen, de intellektuelle tog varsler af solen, månen eller slagtede dyrs indvolde og ud af det fortolkede de åndernes magtbud til den undrende offentlighed. Deres fortolkning hvilede på mystiske regler, som kun de selv kendte. Så de vandt kampen mod den materielle verden.

Efterhånden som menneskeheden blev fortrolig med naturlige fænomener var de intellektuelles autoritet truet. De intellektuelle gav sig så til at læse den åndelige sandhed om etik og moral i gamle skrifter, skrevet af guddommelige mænd. De guddommelige mænd var døde, så man kunne ikke kigge dem i kortene. Og almindelige mennesker kunne heller ikke læse (latin), så de var værgeløse. Med etik og moral manipulerede de intellektuelle menneskers samvittighed og vandt på den måde kampen mod den materielle verden.

Så kom oplysningstiden, hvor religionen blev sat på vågeblus og videnskaben om den materille verden blev sat i førersædet. Hvad gjorde de intellektuelle så? De opfandt en videnskabelig teori, som, på behørigt materialistisk- filosofisk grundlag, tillod de intellektuelle at læse teksten for bønder og arbejdere. Det gik godt et stykke tid, men så faldt kommunismen sammen og de intellektuelle stod igen på bar bund.

Nu måtte de finde på noget nyt, for de havde ligesom opbrugt samfundsvidenskabens troværdighed. De tyede derfor til naturvidenskaben og opfandt ”klima videnskaben”, og efter et kort studie, udført i en lille, lukket klike, så intet kunne kontrollers eller efterprøves, nåede de frem til det ønskede resultat: Forbrug af materille ressourcer ville snart få kloden til at koge over – medmindre man nøje fulgte de intellektuelles anvisninger og spægede legemet! Ny sejr!

Af artiklen ovenfor kan man måske gætte, at det næste slag kommer til stå om psykologien: Frihed og velstand er dårligt for os, vi kan kun være lykkelige i det autoritære diktatur.

Der er med andre ord ikke noget nyt under solen.

"Valg. Caffé latte, moccachino, cappuccino, café au lait eller kaffe med mælk. Jo flere valgmuligheder du har, jo større frihed har du, jo mere lykkelig bliver du."

----------------------------

Tja. og frihed til at vælge imellem 300 bilmærker hver i 20 forskellige farver.

Modholdningen er vel:

Indsigt i nødvendigheden, giver frihed.

Mogens Michaelsen

I fremtiden bliver det vel også sådan, at folk skal bryde deres hovede med at vælge mellem et utal af muligheder for, hvordan deres BØRN skal være?

Så vil der måske også være den samme virkning som nævnt i artiklen: at folk bliver MINDRE tilfreds med deres valg, fordi antallet af valgmuligheder bliver for stort. Det er nok ikke godt - for børnene!

Mange går da vist ud fra som en selvfølge, at det modsatte er tilfældet her.

Hvis teorien er rigtig, så er det vel særlig problematisk på sådanne etiske områder?