Hæderligt honorar eller almisse til salmekomponister

Kirkemusikken skal friskes op. Derfor udskrev Kirkeministeriet den 13. september i år en åben priskonkurrence om nye melodier til fem udvalgte salmetekster i Den Danske Salmebog. Konkurrencen er det første af tre initiativer, der skal inspirere nutidige komponister og sangskrivere til at arbejde med salmemelodier og salmer.

Hos organisationen KODA, der forvalter komponisters rettigheder, mener kommunikationschef Jan Juul Christensen, at ini-tiativet er godt. Men samtidig undrer han sig over tiltagets "dobbeltmoralske karakter", når Kirkeministeriet nu vil have en masse kendte dan-ske kunstnere til at kompo-nere nye melodier, hvor den eneste betaling er præmien på fem gange 10.000 kroner til de melodier, bedømmelseskomiteen vurderer som de bedste. I en lang periode fik musikerne via en speciel aftale nemlig vederlag, når deres musik blev spillet i kirken.

"Det virker underligt, at Kirkeministeriet med den ene hånd fjerner et vederlag og med den anden deler en lille almisse ud. Når man kigger på, hvem der ellers er til stede ved en gudstjeneste ud over kirkegængerne, så er det kun komponisterne, der ikke får løn," siger Jan Juul Christensen og uddyber, at det i dag er sådan, at alle andre, der deltager i gudstjenesten - præst, organist, kordegn og kirkesangere - får betaling, mens den, der har skabt vær-ket, ikke honoreres for sin ophavsret. På næsten alle andre områder bliver komponisten honoreret for brug af sit værk, hvis det spilles i det offentlige rum.

"Der har været en aftale, der har kørt i over 10 år til komponisternes og sangskrivernes tilfredshed, hvor de har fået betaling for deres værker. Den opsiger man med et pennestrøg uden at sætte noget andet i stedet. Enhver anden komponist vil få et vederlag, når hans eller hendes musik bliver brugt offentligt. Her er det bare sådan, at salmer sjældent bliver spillet andre steder end i kirken," siger Jan Juul Christensen.

Men konkurrencen er ifølge kontorchef i Kirkeministeriet Paolo Perotti et godt eksempel på, at man vil sikre støtte til kirkemusikken med anderledes tiltag.

"Samlet set kanaliserer vi mere aktivitet og penge ud til kirkemusikerne på den måde. Det er noget gevaldigt sludder at kalde præmie-prisen på 10.000 kroner for en almisse. Det er en pæn og ordentlig aflønning," siger Paolo Perotti.

"Der er jo tale om et en-gangsbeløb uden skelen til den efterfølgende brug, der kan være alt fra én til 10.000 gange," lyder Jan Juul Chri-stensens modsvar.

Uretfærdig undtagelse

Ligesom det er tilfældet med musik til undervisningsbrug, så har den musik, der bruges til gudstjenester, rent juridisk været undtaget betalingspligt i mange år. Årsagen er ifølge Kirkeministeriet blandt andet, "at man vil sikre diversiteten i kirkemusikken".

En pointe, der har været til debat med jævne mellemrum. Ophavsretsudvalget stillede i 1990 spørgsmålstegn ved undtagelsen, og i en betænkning anførte de, at der var tale om forskelsbehandling, hvor komponister og tekstforfattere til kirkemusik på grund af reglen var afskåret fra honorering af deres værker.

Men loven om ophavsret blev ikke ændret på det punkt, da Kirkeministeriet frygtede et betydeligt administrativt arbejde ude i landet, selvom de lokale kirkemyndigheder kunne nøjes med at indberette deres musikbrug til KODA. I stedet indgik daværende kirkeminister Birte Weiss (S) og KODA en særaftale om vederlag for brug af beskyttet musik under gudstjenester: Ministeriet betalte en kompensation for brug af værkerne til de komponister, der havde komponeret musik til salmer, selvom de ikke var juridisk bundet til det.

"Jeg finder det rimeligt og naturligt, at kunstnerne bliver betalt for brugen af deres værker. Betalingen er udtryk for almindelig respekt for kunstnerisk arbejde," anførte Birte Weiss som baggrund for at indgå aftalen.

Aftalen trådte i kraft 1. januar 1996 og kørte, indtil Kirkeministeriet med udgangen af 2006 opsagde den, hvorefter komponisterne ifølge KODA mistede 1,3 millioner kroner i årligt vederlag.

Støtter de levende

Kirkeministeriet har dog en anden opfattelse.

"De penge ligger i dag i Folkekirkens Fællesfond. Og der skabes mere aktivitet og dermed også penge til komponisterne," forklarer kontorchef Paolo Perotti.

Men ifølge KODA giver det stadig ingen menig at skrotte en vel-fungerende aftale, selvom det er uden for Ophavsretsloven.

"Begrundelsen over for os var, at når man ikke var juridisk forpligtet, var man heller ikke moralsk forpligtet. Det er i hvert fald den opfattelse, vi har af sagen," siger Jan Juul Christensen.

Paolo Perotti mener dog ikke, det har noget med mo-ral at gøre.

"Når Folketinget har bestemt, at der ikke skal betales for fremførelser ved gudstjeneste eller undervisning, så kan vi ikke beslutte noget andet. Det har vi ikke hjemmel til," siger han og understreger, at den nuværende model sikrer, at man undgår enhver form for økonomisk interesse i valget af salmer. Og samtidig støttes den levende frem for den døde musik.

"Et andet aspekt er også, at hvis der blev ændret på forholdet, så ville de lokale menighedsråd måske vælge kun at spille Brorson og an-dre værker, hvor den almin-delige ophavsretlige beskyt-telse på 70 år er udløbet. Og den nye kirkemusik ville derfor lide. Vi foretrækker at give aktive støttepenge til at udvikle kirkemusikken i stedet for," siger Paolo Perotti.