Læsetid: 3 min.

Jeg holder mig fra saxofon, knallert og harmonika

Det var kontroversielt, at jeg stemte på Søren Pind, skriver Mads Brügger, der i dag udsender bogen 'Grænselandet' om Tøndersagen
Kultur
12. oktober 2007

- Hvad er dit mest udtalte karaktertræk?

Min psyko-infantile humor. For eksempel synes jeg altid, det er sjovt, når nogen stikker en pegefinger ud gennem lynlåsen i bukserne eller kommer med en 'det sagde hun også i går'.

- Hvad er din yndlingsbeskæftigelse?

Hver lørdag spiser jeg christiansøsild med min kæreste og drikker øl til. Som et ægtepar fra 50'erne og hver gang er jeg så lykkelig, at jeg kunne græde.

- Hvilket teknisk hjælpemiddel vil du nødigst undvære?

Min dupont-lighter. Når skoen strammer, tager jeg lighteren i hånden, mærker dens rolige og elegante tyngde, og så går det straks meget bedre.

- Dine helte og heltinder i det virkelige liv?

Helte: Philip K. Dick, Alejandro Jodorowsky, Frank Miller, Henrik Stangerup, Victor Andreasen samt Lars Von Trier. Heltinder: Gritt Uldall-Jessen, Hannah Arendt, Sofia Coppola samt Connie Hedegaard.

- Hvad har været dit mest kontroversielle valg i livet?

At jeg stemte på Søren Pind til kommunevalget. Det faldt ikke i god jord hjemme. Men han er ægte liberal og står altid ved sine holdninger. Og navnet Søren Pind er genialt. Det fås ikke for penge.

- Hvornår føler du dig mest misforstået?

Det Røde Kapel, min tv-serie på DR2 om Nordkorea, blev desværre misforstået af de fleste. Det gik mig meget på. Problemet var nok, at mange tror, at Nordkorea er som Kina eller Vietnam. Men det er det mest gennemførte diktatur, et sandt helvede på jord, og over for sådan en modstander gælder gængse moralske normer ikke. Desværre kom kritikken til at dreje sig om, at jeg måske bragte mine nordkoreanske samarbejdspartneres liv i fare ved at bruge maskepi over for dem, og mange hæftede sig ved, at vi drev gæk med regimet med ufine metoder. Men alt hvad man fortæller fra Nordkorea som journalist - medmindre man laver ren propaganda - kan i teorien risikere at bringe uskyldiges liv i fare, og skal man så helt lade være med rejse til landet og filme eller ej? Jeg har den holdning, at Nordkorea naturligvis skal dokumenteres for eftertiden.

- Hvad er din største bedrift?

Jeg er stolt af, at jeg - sammen med min kollega Nikolaj Thomassen - har skrevet en bog om Tøndersagen. Det er uden sammenligning den sværeste og mest krævende opgave jeg har haft som journalist. Gennembruddet kom, da vi fik overleveret erindringerne fra moderen i sagen. Hun skriver ragodt og gennemtænkt om noget nær det mest uhyggelige, man kan forestille sig. Vores bog er nok ikke årets mandelgave.

- Dine største fejl?

At jeg ikke har friet til min kæreste endnu. Det er en meget stor fejl.

- Din drøm om lykken?

I perioden efter gymnasiet arbejdede jeg i skrotbranchen. Det var på den tid, undergrunds-casinoerne i København lukkede, og hver dag kom skumle mænd forbi med store roulettehjul af messing, som de ville sælge til dagsprisen. En dag trak en af de ældre skrotmænd mig til side og spurgte, om jeg vidste, hvad lykken var. Jeg rystede på hovedet. Han sagde så at det var 'et godt helbred og ingen dumme spørgsmål.' Lige siden har jeg stort set ikke lavet andet end at stille dumme spørgsmål samt slide mit helbred ned med skæve arbejdstider, tobak og alkohol - og det går mig glimrende.

- Din sindsstemning netop nu?

Jeg er meget udmattet af mit arbejde som vært på DR2's den 11. time, og så er jeg nervøs for, hvordan vores bogbliver modtaget.

- Hvilken dyd er den vigtigste?

Ydmyghed.

- Hvilket kunstværk (bog, film, teater, maleri, etc.) har haft størst betydning for dig?

Louis Ferdinand Célines roman Rejsen til nattens ende. Jeg har stadig rester af hans nihilisme siddende i mig, og når jeg tænker på det 20. århundrede tænker jeg altid på Rejsen til nattens ende. Den er en af verdenslitteraturens største katedraler.

- Hvad betragter du som din største ulykke?

Det var meget svært at blive skilsmissebarn som 30-årig. Indtil da havde mine forældre været det mest stabile grundvilkår i min tilværelse. Hjemme hos dem kunne jeg altid kalibrere mit nervesystem, når det hele var blevet for skørt. På den anden side gav skilsmissen mig en anledning til at blive tatoveret.

- Dit motto?

Min far har lært mig at man skal holde sig fra saxofon, knallert og harmonika, hvis man vil gennem livet uden for mange knubs. Man kunne faktisk bygge en hel religion op omkring det motto.

Serie

Livet på spidsen

Livet på spidsen er Informations poesibog, hvor vi hver uge beder forskellige danskere om at svare på en række spørgsmål.

Seneste artikler

  • Jacob Ludvigsen: Hellere rig og rask end syg og fattig

    16. november 2007
    Jacob Ludvigsen ser det som sin største ulykke, at illusionen om evigt liv er bristet. Nu gælder det bare om at udskyde det endeløse mørke længst muligt, skriver forfatteren og journalisten, der netop har udgivet 'Vores ugeblade' i serien om Danskernes Egen Historie
  • ... og så har jeg chefnykker

    9. november 2007
    I denne sørgelige verden burde man give en medalje til klovnene – dem der kan få os til at grine, skriver den engelske forfatter Susan Moody, der netop har fået sin roman ’Skæbnesommer’ udgivet på dansk￿
  • Søvnløshed ville være en ulykke

    2. november 2007
    Jeg håber, lykken vil blive ved med at dukke op i små uforudsigelige glimt, skriver Birgitte Possing, der netop har udsendt portrætbogen 'Uden omsvøb' om politikeren og feministen Bodil Koch
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her