Kommentar
Læsetid: 3 min.

Knæk forventningsskruen

Der er brug for en alliance mellem regering og opposition om fastholde det ansvarlige udgangspunkt, både Schlüter og Nyrup havde for den økonomiske politik. Alternativet er, at økonomien bliver gidsel i et spil om tilgodese vælgernes skiftende forventninger
Kultur
6. oktober 2007

Regeringen er med finansloven og den revurderede skattepolitik tilsyneladende på vej ind i en hedonistisk økonomisk forestillingsverden, som skaber minder om 60'ernes og 70'ernes uansvarlige økonomiske politik.

At regeringen midt i en højkonjunktur, hvor økonomien er på vej til at blive overophedet, iscenesætter skattelettelser og (markant) øget offentlig service, er således et udtryk for økonomisk uansvarlighed og har derfor vakt bekymring hos økonomerne. Den aktuelle økonomiske situation fordrer nemlig ikke mere købekraft og forbrug - snarere en stram finanspolitik.

Forventningsskruen

Regeringen og oppositionen har af politiske grunde imidlertid valgt at glemme udgangspunktet for Schlüters og Nyrups økonomiske succes i 80'erne og 90'erne. Man er i stedet optaget af at fastholde eller genvinde regeringsmagten. Magtkampen handler derfor udelukkende om at indfri de forventninger, som borgerne har til offentlig service og løn.

Schlüter-regeringens økonomiske paradigme, der ændrede danskernes økonomiske forestillinger radikalt, synes dermed truet. Og truslen kommer som sagt ikke alene fra regeringen, men også fra oppositionen.

Henrik Jensen (f.1947) har i værket: Det Faderløse Samfund (2006) gjort gældende, at forventningerne til den offentlige service vil vokse eksplosivt i fremtiden, efterhånden som middelklassen får indfriet flere og flere offentlige materielle forventninger. Mange samfundsforskere mener ligefrem, at vi aldrig vil blive tilfredse, uanset hvor meget velfærd vi får.

Ret og pligt

Og da behovene er irreversible, så vil kommende regeringer løbe ind i alvorlige problemer med befolkningens forventninger - særligt når der skal skæres i den offentlige service. Vi er derfor tvunget til at få skabt en balance mellem rettigheder og pligter i samfundet. Kun derved kan vi få neddroslet de umættelige behov, som gør sig gældende i det moderne velfærdssamfund. Det er måske derfor værd at erindre sig, at Schlüters firkløverkabinet i 80'erne er en af de få regeringer i moderne skandinavisk politik, der turde gå imod store samfundsgruppers forventninger.

Mange husker sikkert, at samfundet i slut-70'erne var præget af et renteniveau på 18-20 pct. og store underskud på de offentlige budgetter. Underskuddet på betalingsbalancen var gigantisk, og inflation og arbejdsløshed forekom samtidigt (stagflation).

Da Schlüter overtog regeringen, tog man derfor fat på at ændre en række strukturelle problemer i dansk økonomi. Man reducerede udgifterne til understøttelsen til de arbejdsløse, parallelt med at man fastfrøs udgifterne. Den automatiske dyrtidsregulering blev afskaffet, og man indførte fastkronekursen.

Harmen i befolkningen blev derfor omfattende. Demonstrationerne var de største siden 1956, og SiD (det nuværende 3F) brugte millioner af kroner på at vælte Schlüter. Men Schlüter-regeringen stod fast.

Fasthold overskuddet

Regeringen førte imidlertid - også - frem til midten af 80'erne en delvis fejlagtig ekspansiv finanspolitik. Underskuddet på betalingsbalancen overgik således langt de socialdemokratiske regeringers negative rekorder fra 70'erne. Regeringen blev derfor tvunget til at foretage den mest dramatiske opbremsning af købekraften i nyere politisk historie, for at stoppe den galoperende udlandsgæld. Resultatet blev kartoffelkuren, som ramte utallige unge familier, som lige havde etableret sig i hus.

Omkring 1990 fik vi så endelig overskud på betalingsbalancen. Det havde vi ikke haft siden 1963. Dansk økonomi havde dermed forandret sig fra at være Europas syge mand til at være et økonomisk mirakel. Det er dette afsæt, som regeringen og oppositionen tilsyneladende vil renoncere på, fordi man er bange for at sige nej til de forventninger, som borgerne har til offentlig service og løn.

Der er derfor brug for at oparbejde en aftale mellem regeringen og oppositionen (VKSR), hvor man bliver enige om at fastholde Schlüter/ Nyrup-linjen, og gå imod befolkningens aktuelle forventninger til løn og (voldsom) offentlig service. Kun derved kan dansk økonomi (i den aktuelle højkonjunkturelle situation) undgå at blive et gidsel i de gigantiske forventninger til offentlig velfærd, som befolkningen er på vej til at udvikle.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her