Læsetid: 3 min.

Hvad koster engelsk engelsk?

Engelsk tordner frem, og andre fremmedsprog må vige, også de store, fransk, tysk, spansk, russisk osv. Skal vi bare give op og lære engelsk allesammen? Det synes man ikke i de engelsktalende lande, tværtimod
Engelsk tordner frem, og andre fremmedsprog må vige, også de store, fransk, tysk, spansk, russisk osv. Skal vi bare give op og lære engelsk allesammen? Det synes man ikke i de engelsktalende lande, tværtimod
Kultur
12. oktober 2007

Den svejtsiske økonom François Grin har opgjort Storbritanniens fordel ved at deres sprog dominerer i EU.

Det beløber sig til langt over 100 milliarder kroner, og fordelene stammer ikke fra de engelsktalendes egen befolkningsvægt, men fra det engelske sprogs verdensherredømme.

Fordelene kommer bl.a. fra det globale salg af bøger og andre varer der har med sproget at gøre, fra de omkring 700.000 mennesker der årligt drager til Storbritannien for at lære engelsk, og fra det britiske samfunds besparelser ved at nedprioritere fremmedsprogundervisningen i skolerne.

Britiske bekymringer

Men den engelske dominans er ikke ren fordel fra et engelsk synspunkt, selv om de tjener på det. For de taber også.

Briternes manglende sprogkundskaber koster dem f.eks. topjob i konkurrencen med de mange ikke-briter der kan flere sprog foruden flydende engelsk.

Og præsidenten for British Academy, Onora O'Neill, foreslår direkte at det bør være en optagelsesbetingelse på britiske universiteter at man kan et andet sprog end engelsk. Hun advarer om at britisk forskning inden for kultur- og samfundsvidenskaberne i stigende grad vil mangle en international dimension, fordi de studerende ikke kan andre sprog og ikke har tid til at lære dem. Britisk forskning står i fare for at blive stadig mere isoleret, sprogligt set, advarer hun.

Kan næsten alle engelsk?

Fremmedsprogsundervisningen i britiske skoler falder dramatisk i omfang, lige som den gør i Danmark og resten af Vesten. Måske skyldes det forestillingen om at 'alle kan engelsk', eller i hvert fald at vi burde eller snart kan det.

Ganske vist har engelsk bredt sig så meget at det nu er en imponerende fjerdedel af verdens befolkning der kan engelsk i en eller anden grad, men det betyder altså også at tre fjerdedele ikke kan.

Og alle disse nye engelsktalende er heller ikke altid lige gode til det. På de fleste større sprog findes der bøger med samlinger af talrige fejl af den slags en dansk politiker begik i sin første tale til Europa-Parlamentet: "This is my first period ...." som også betyder 'menstruation' på engelsk.

$SUBT_ON$Sprogmangel koster

EU's rumænske kommisær for sprog, Leonard Orban, påpeger at det forbedrer en virksomheds forretningsmuligheder dramatisk at investere i sprogfærdigheder. Han henviser til en undersøgelse af små 2.000 europæiske virksomheder der viste at hver tiende havde mistet en kontrakt på grund af manglende sprogkundskaber. Over tre år var de undersøgte firmaers gennemsnitlige tab på over 2,5 millioner kroner. Der er et enormt uudnyttet potentiale her, især for mindre virksomheder. Orban pointerer at det ikke blot drejer som Europas store statssprog, men også om regionalsprog, mindretalssprog, indvandrersprog og sprog uden for EU.

Det gælder også i Europas hovedstad. På trods af at engelsk er det internationale sprog i Bruxelles, så foregår hovedparten af alle økonomiske transaktioner ifølge Financial Times mellem de lokale nabosprog, og man har f.eks. en skrigende mangel på folk i Bruxelles, der kan flamsk, det er nødvendigt at kunne flamsk for at få arbejde.

Det amerikanske militær har travlt rundt omkring i verden, og herredømme kræver jo meget andet end krigskunst, f.eks. sprogkunnen. Det har nu fået flåden til at udlove en særlig 'sprogbonus' til soldater der kan 'andre' sprog. Altså ikke blot folk der går i skole for at lære et fremmedsprog, men folk som kan dem i forvejen, f.eks. fordi det er deres modersmål. I realiteten en økonomisk fordel for amerikanske borgere der ikke har engelsk som modersmål.

et andet sprog.

Det Britiske Handelskammer skriver i en nylig rapport at virksomheder der lægger vægt på sprogfærdigheder har en gennemsnitlig vækst i eksporten på omkring tre millioner, hvorimod firmaer der prioriterer sprog lavt, har faldende eksportsalg. Det fulde økonomiske potentiale kan ikke udnyttes uden sprogkundskaber. Virksomheder der er flersprogede har flere muligheder til deres rådighed. Der er mange steder i verden hvor man ikke kommer langt med engelsk. Og efterhånden som verdens øvrige befolkning bliver bedre til engelsk, er det dem der har fordelen. De kan både engelsk og

Den britiske tænketank Demos udsendte her i foråret en rapport, der konkluderede at engelsk ikke længere er engelsk-indfødtes egen banehalvdel. Det britiske samfunds holdning til engelsk passer bedre til det britiske imperium end til moderne tider.

I Danmark kan vi - sådan da - både 'engelsk og et andet sprog', men er det mon økonomisk klogt at droppe de øvrige store fremmedsprog, sådan som regeringens aktuelle politik er?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det har været årevis siden vi englændere, for ikke at sige amerikanere, kunne siges at "eje" det engelske sprog. I internationale sammenhæng er der flere som bruger deres versioner af engelske til forhandlinger, som ikke har engelsk som modersmål , end dem hvor begge parter eller én af dem er engelsktalende fra fødslen. Denne nye rolle, engelsk som internationalt sprog, har efterhånden mindre at gøre med det såkaldte rigsengelsk eller standard English i dets udgaver, der hvor engelsk er flertallets modersmål, od dette faktum er anerkendt af fremtrædende lingvister som Jennifer Jenkins og andre.

Et interessant og til dels ganske morsomt forslag er af franskmanden Jean-Paul Nerrière, som foreslår en formalisering af dette internationale engelsk under navnet "Globish". Man kan læse mere om det på følgende webside, som godt nok er umiddelbart på fransk, men med en engelsk version hvis man søger efter den.

http://www.jpn-globish.com/

Netop! Engelsk er ikke engelsk.

Det engelsk, f.eks. de danske politikere taler, er, helt bortset fra udtalen, dansk med engelske ord.

Eksempel på, hvor svært det egentlig er: Sætningen fra TV-dokumentaren om danske soldater i Afghanistan, hvor en amerikaner vedr. hvorvidt danske soldater bar danske flag, siger: "To the best of my recollection"; på dansk betyder det "så vidt jeg husker", på engelsk har det efterhånden fået en så lettere ironisk undertone, at det betyder: Selvfølgelig!

Jep og gud være lovet er Engelsk jo et herligt varieret sprog som ikke mindsty også var stærkt påvirket af dansk i fortiden (ja dansk er faktisk en af de meget store historiske påvirkningskilder ordet 'there' stammer fra det danske 'der').

Men det ville fandeme være klogt og sundst om universiteter i den engelsksprogede del af verden generelt stillede som betingelse for optagelse at man kan læse og gøre sig rimeligt forstålig på mindst et fremmedsprog. Det ville modvirke den provinsialisme som præger medier og uddannede folk i den engelsksprogede verden.

Jeg bor i Australien, so believe me I know

Manden har taget fat i noget så rigtigt, men det er ikke kun englænder der knokler med det problem. Stort set Franskmænd, Italiener, Spanske og lige så godt tysker er i gennemsnit meget "fremmedesprogfattige", når det gælder alm. befolkning. Akademisk verden hos disse er noget anderledes. For engelsktalende er det et dobbelt problem som gælder både de alm. og det akademiske del af befolkning.

Som engelsktalende og sproglærer, som kan nogle fremmedsprog (dansk, fransk og italiensk rimeligt flydende, og noget tysk og spansk, dog desværre ikke nogle ikke-europæiske sprog), og som bor i England, kan jeg sige til Soheila, at gennemsnitsbriter ikke betragter det som problem, at de ikke kan fremmedsprog. Det burde de, men gør det ikke.

Et stort problem, er at de fleste af vores ledere, dvs. ministre i regeringen ikke selv kan nogle fremmedsprog, bortset fra lidt dårligt undervist fransk, som de har haft i skole for længe siden.

Mht. Robert Ørsted Jensens bemærkninger om provinsialisme i den engelsksprogede verden, han refererer til sin erfaring i Australien. Dér, og i New Zealand er sådan provinsialisme måske ikke så bemærkelsesværdigt, da disse to lande har været geografisk og kulturelt set ret isolerede i forhold til resten af verden, selv om i nyere tider, med billigere fly, internet osv, denne isolation er blevet formindsket. Men i de to lande satser folk mere og mere på at lære sprog fra Østasien (kinesisk, japansk, koreansk og malaysisk). Det skulle nok i det lange løb, når det slår igennem med flere, der kan disse sprog, og med kendskab til de tilhørende kulturer, hjælpe med at formindske provinsialismen.

Hvad angår Storbritannien, ja nok er vi provinsielle, men det er ikke kun os. De fleste lande, især de store, i EU er provinsielle i deres indstillinger, hvor folk interesserer sig kun lidt, om hvad der foregår i andre europæsiske lande, og er dårligt orienteret om handlinger på EU'plan. De er for tit mere optaget af lokale småligeheder. Et godt dansk eksempel er den tåbelige diskussion om Asmaas tørklæde, som kører rundt for tiden i de danske medier og blandt deres politikere. Selvfølgelig er vi ikke spor bedre i Storbritannien.

På mage måder Patrick er Amerikanerne de mest provincielle af all enegelsksprogede nationer. Men min bemærkning var udelukkende ment som et udtryk for enighed med dig deri at i sandhed ville være et skridt fremad for den enegelssprogede højere uddannelse hvis man stillede krav om et minimum af færdighed i mindst et andet sprog. Vores elever her i Australien kan vælge sprog som Madarin, Japansk, Indonesisk og Koreans og I USA er spansk tiltagende almindeligt, men der stilles ingen sprogkrav til de højere uddannesler - og det er dybt beklageligt.

Fuldstændig enig, Robert Ørsted Jensen. Desværre har den Britiske regering nu gjort det således, at obligatoriske fremmedsprog er kun der indtil 14års alderen, så man kører baglæns. Jeg er også enig om amerikanske provinsialisme, og det generelle dybe ukendskab til resten af verden.

Da min dansk-britiske søn fra første ægteskab var derovre et år i firserne fra DK i et år, insisterede de amerikanske elever fra den "high school", han gik på, at DK var kommunistisk, bl. a. fordi de havde en "socialistisk" velfærdssystem. Da han påpegede, at DK havde jo en dronning, og derfor kunne næppe betegnes som kommunistisk, var deres svar, at USA havde frigjort sig fra den britiske konge, som var USAs fjende, og defor måtte have været kommunist! You can't win with some of them! Sidste gang jeg var derovre (2001), blev jeg spurgt i Kalifornien om man talte engelsk i England!

Iøvrigt, da jeg var derovre i 1995, så jeg en aften CBS World News, som beskæftigede sig kun med mere eller mindre ligegyldige begivenheder. Til sidst sagde værten, Dan Rather, "And now around the world. In Lubbock Texas today..." Dog er ret mange amerikanere der er tosprogede, ligesom i Australien, men de er for det meste enten immigranter, eller også spansktalende Hispanics, især i de stater som Texas, New Mexico, Arizona og Kalifornien, som blev erobret af Mexico ved mindst to aggressionskrige i 1840erne. Hispanics udgør nu ca 13% af USAs befolkning, og de bevarer deres sprog, har deres egne fjernsynstationer osv.

I dag er situationen endnu værre derovre, med deres ignoranter højreorienterede kommentatorer som Bill O'Reilly, Rush Limbaugh, Sean Hannity osv., hvis hovedopgave ser ud til at være at holde det amerikanske publikum i deres nationalistiske uvidenhed af resten af verden, således, at den amerikanske publikum fortsætter med at støtte USAs yderst dum fremmedpolitik. Amerikanernes ukendskab til fremmede kulturer og sprog har gjort det lettere for dem. Dog er det et at slå fejl, når flere døde amerikaner nu er fløjet hjem fra Irak og Afghanistan.

Denne almene amerikanske uvidenhed har derfor haft alvorlige konsekvenser i resten af verden.