Læsetid: 5 min.

'Kunst giver bedre borgere'

Kunsten skal være en leg, der gør os bedre til at reflektere og udvikle det videnssamfund, vi hele tiden går og snakker om, mener operachef
Børn i alle aldre bør møde professionel og levende kunst som en del af deres hverdag. Og på den måde forholde sig til, at verden også består af åndelige materier. Vi har været alt for fokuseret på læsehastighed og regning, siger Giordano Bellincampi, operachef ved Den Jyske Opera og formand for Kunstrådets Musikudvalg

Børn i alle aldre bør møde professionel og levende kunst som en del af deres hverdag. Og på den måde forholde sig til, at verden også består af åndelige materier. Vi har været alt for fokuseret på læsehastighed og regning, siger Giordano Bellincampi, operachef ved Den Jyske Opera og formand for Kunstrådets Musikudvalg

Anders Bach

27. oktober 2007

"Det er en del af dansk kultur, at vi cykler rundt i storbyen. Men det er ikke en statslig opgave at give tilskud til cykelhjelme," siger Giordano Bellincampi og løfter den blå-hvide skal op fra bordet.

"Det er en del af dansk kultur at se Olsen-banden og spise Matador Mix, men det er ikke kulturpolitik at sørge for, at der er Matador Mix i supermarkedet".

Giordano Bellincampi, operachef ved Den Jyske Opera og formand for Kunstrådets Musikudvalg, mener, at kulturpolitikken skal være katalysator for værdierne i samfundet. Og det centrale kulturpolitiske fokus rækker efter hans mening langt ud over det praktiske adfærdsmønster og de materielle goder.

"I det oplyste samfund, vi gerne vil leve i, er det afgørende, at vi minder hinanden om kulturen som en integreret del af vores personlige identitet. Vi kan ikke overlade det til den enkelte - så går der kun carport og nye fliser i den," siger Giordano Bellincampi, der savner en stillingtagen til klare værdibaserede valg fra hele det politiske spektrum.

Det altoverskyggende og mest påtrængende kulturpolitiske problem er ifølge Bellincampi Danmarks Radio. Men han sigter overhovedet ikke på den katastrofale økonomi og udflytningen til Ørestad, men mere overordnet på tendensen fra offentlig støttet licensbetalt til kommerciel medievirksomhed.

"Politikerne bør melde klart ud om man inden for to generationer vil have afskaffet public service," siger han.

"Hvis ikke, så bør DR få det spillerum, der skal til for at udvikle den absolut største kulturvirksomhed i Danmark med virkelig dybdegående og reflekterende programpolitik på alle punkter. Lige nu er vi i fuld gang med at gøre vores mediedækning dybt overfladisk. Ikke mindst på kulturområdet," siger Giordano Bellincampi.

Han mener, at det er vigtigt, at et land benytter sig af de store statslige kulturinstitutioner til at oplyse og give kulturel og sjælelig værdi til borgerne.

Dyre reflektioner

"I et samfund, der gerne vil være et videnssamfund, skal der være råd til at give dyr og reflekterende information videre," siger Bellancampi og peger på smalle dokumentarprogrammer, radioteater og litteraturstof. Stof man ikke ser på andre kanaler. Der er ifølge Bellancampi tale om forkerte kunst- og kulturpolitiske proportioner, når man sløjfer eksperimenterende verdensmusik en aften på P2 fordi der er for få lyttere.

"Det er ikke for smalt. I Kunstrådet ved vi, at hvis vi skal have samme antal lyttere til smal verdensmusik, så skal vi køre dem rundt i Danmark i mange dage. Det koster flere gange så meget som at lave en transmission af en koncert. På den ene side har man en støtteordning, fordi man vil have en vis mangfoldighed inden for vores kunstudfoldelse. På den anden side tager man de håndører, det koster at få det formidlet rigtigt effektivt ud og skabe en kunstnerisk identitet. Den fokusering på lyttertal er ude af proportioner," siger operachefen.

"Det drejer sig ikke om at tilføre DR flere penge, men jeg savner en klar udmelding fra politikerne om, hvilken udvikling de ser for DR. Skal man skal lave radioteater eller producere et eller andet amerikansk kopiprodukt, der har 20 gange så mange seere? Her skal man vælge nogle af de ting fra, der er et reelt alternativ til. Det er ikke et spørgsmål om penge, men om værdiprioritering."

Giordano Bellincampi peger også på, at konsekvenserne af kommunalreformen efterlader en lang række problematiske spørgsmål i Folketinget og Kulturministeriet, da en stor del af kulturpolitikken, der tidligere var afhængig af amtslig finansiering, nu er overtaget af staten. Her trænger et vigtigt spørgsmål som geografisk spredning sig på. Et eksempel på et regionalt tiltag, der er overgået til statsligt ansvar og står over for en uvis fremtid er egnsteatrene.

"Pengene ligger nu hos staten. Men jeg savner, at man træffer valg og er modig og tager stilling til en landsdækkende strategi over for lokal opbakning og forankring," siger Bellincampi.

Et eksempel, hvor politikerne har taget stilling er omkring De Regionale Spillesteder. Her har Kunstrådets Musikudvalg fået til opgave at forvalte et tilskud og give en årlig bevilling med en kontrakt med hver enkelt spillested i en fireårig periode.

Kunstnerisk hverdag

Helt uigenkaldeligt mener Bellincampi, at det er vigtigt, at børn og unge skal møde kunst.

Han forstår ikke, hvorfor der i øjeblikket er en uheldig udvikling mod, at de kreative, musiske og sjælelige fag glider ud til fordel for noget mere erhvervsrettet.

"I et moderne samfund handler det netop om at kunne reflektere og ikke bare reproducere viden, men også være i stand til at sublimere viden. Det er det kunsten kan gøre ved os mennesker. Vi lærer at se tingene med flere perspektiver, stille spørgsmålstegn og lade sig forundre, udforske det forunderlige. Den kraftige nedvurdering af de kreative musiske fag i folkeskolen og den fuldstændigt skandaløse nedpprioritering af fagene i gymnasiereformen er et stort problem," siger Bellincampi.

Han efterlyser den værdi, der er i et egentligt kunstmøde for børn:

"Børn i alle aldre bør møde professionel og levende kunst som en del af deres hverdag. Og på den måde forholde sig til, at verden også består af åndelige materier. Vi har været alt for fokuseret på læsehastighed og regning".

"Jeg er fuldstændig sikker på, at man bliver en bedre og hurtigere læser af at høre levende musik. Når man bliver udfordret på sanserne, så stimuleres man på den rigtige måde. Vi kalder det at spille musik og spille teater. Og det er den leg, der ligger i kunst, at vi skal leve af. Vi skriger på, at vi skal tænke innovativt. Hvorfor er det så ikke, det vi gør," spørger Bellincampi, der ser det som et stort problem, at Danmark på skolekoncertområdet bruger langt færre midler end de andre nordiske lande, da skolernes fokus og økonomi har været rettet mod andre værdier.

Dog ser han i øjeblikket en opblødning mellem Kulturministeriet og Undervisningsministeriet om initiativer, der kan gå på tværs. Blandt andet er 2008 i samarbejde med DR udvalgt til at være sangens år.

Og ved hjælp af DR's store kulturdækning skal det lykkes at skabe større opmærksomhed på og politisk erkendelse om kulturpolitik

"Kunstpåvirkning er så vigtig en del af vores almene dannelse, at jeg tror man vil få bedre samfundsborgere," slutter Giordano Bellincampi.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu