Den kurerede fanatiker

Amos Oz fortæller mange historier. En af dem handler om en jødisk rabbiner, der skal dømme to mennesker, som mener, de ejer det samme guld. Det ender med, at rabbineren synes, de begge har lige meget ret til guldet, og så tager han hjem for at spise frokost. Hans kone spørger ham: 'Men kære mand, hvordan kan begge have ret?' Rabbien tænker sig om og siger til sidst: 'Kære hustru, du har også ret'.

Historien lyder let naiv og ret uskyldig. Men den er helt central for den israelske forfatter Amos Oz, som det meste af sit liv har været aktiv i Mellemøst-konfliktens fredsbevægelse, er en særdeles aktiv fortaler for en to-statsløsning som løsning på konflikten mellem Israel og Palæstina og som særdeles aktiv forfatter ofte bliver nævnt i samme sætning som Nobelprisen.

"Rabbinerens attitude vil gøre os mere ydmyge, mere nysgerrige og åbne, for nogle gange har begge sider ret. Fanatikerens perspektiv er at se verden i sort-hvid, men selv om konflikter ofte er forfærdelige og voldelige, har de for det meste mange farver. Den israelsk-palæstinensiske konflikt er et eksempel på en konflikt mellem rigtigt og rigtigt, selv om den mest virker som en konflikt mellem forkert og forkert," sagde Amos Oz.

Han sad iført krøllet jakke og lige så krøllet ansigt på en scene i en fyldt sal på Nordens største bogmesse i Göteborg sammen med Tetra Pak-arvingen Sigrid Rausing. Begge er involverede i fredsarbejde - Oz som debattør, Rausing med sine millioner. Hendes fond har netop givet Oz' bog Hvordan man kurerer en fanatiker til hver eneste elev i 2.g. i Sverige. For der er et og andet budskab i den bog, hun synes, de bør læse. For eksempel om at sætte sig ind i andre mennesker, som er noget af den medicin, der bedst kurerer en fanatiker, mente både Rausing og Oz. Den kur har verden brug for.

"Jeg var selv en lille fanatiker. Jeg voksede op i en militant højreorienteret jødisk familie, og jeg blev opdraget med ideen om, at jøderne havde 150 procent ret, og araberne tog 150 procent fejl," fortalte Amos Oz, der ifølge sig selv blev kureret som 12-årig, hvor han fik et mere relativistisk syn på verden.

Fanatikeren på tv

Takket være en kvinde, selvfølgelig. Og takket være en britisk politibetjent, som åbnede hans øjne for at se verden, som andre muligvis så den.

Kvinden var 19, så situationen var håbløs, og betjenten var den første ikke-jødiske person, han havde mødt. Begge ændrede hans syn på fjenden, både den kvindelige og den mandlige.

"Jeg antog, at fjenden måtte være som et monster, men han viste sig hurtigt at være et enormt sødt menneske. Jeg kunne lide ham med det samme, og jeg spurgte mig selv: hvis denne fjende ikke er så forfærdelig, måske er alle fjender så ikke forfærdelige. Måske ser fjenden mig som forfærdelig. Og det ændrede mig. Det var længe inden, jeg overhovedet vidste, at det kaldtes fanatismens terrorisme, men jeg følte det som om, jeg var blevet kureret for noget meget alvorligt."

Sigrid Rausing mente ikke at huske, at hun nogensinde havde været fanatisk. Hun har kendt mange, blandt andet i menneskerettighedsbevægelsen, sagde hun, men selv har hun ikke noget talent for fanatisme. Hvorpå Amoz Oz lavmælt sagde, at der findes et fanatisk gen i de fleste af os.

"Vi har en tendens til at se fanatikere som nogle, der bor på helt andre kontinenter, på den anden side af tv-skærmen. Det er folk, der råber slogans i sprog, vi ikke forstår, og som knytter næverne mod kameraerne. Men det er ikke rigtigt. Fanatisme begynder derhjemme. Der er et element af fanatisme i forholdet mellem hustru og mand, forælder og barn, bror og søster. Hvis vi ser ærligt på os selv, vil vi opdage det. Og jo tidligere vi ser denne fanatiker, jo bedre muligheder har vi for at kurere ham eller hende."

At blive bedre elskere

Hvordan får vi så øje på denne fanatiker og ikke mindst, hvordan kurerer vi fanatikeren, ville intervieweren, Anneli Rogeman, chefredaktør for magasinet 'Vi', vide. Amos Oz måtte dog indrømme, at hans bog gik under falsk varebetegnelse.

"Jeg har ikke opfundet medicinen. Hvis jeg havde opfundet en kur mod fanatisme, blev min bog solgt på apoteket. Ikke i boghandelen," sagde han på sin karakteristisk underspillede måde, der fik publikums grin til at buldre i salen. Men Amos Oz blev straks alvorlig igen, da han tog ordet efter Sigrid Rausing. Hun mente, at diversitet var et endnu vigtigere ord end tolerance og respekt.

"Jeg vil tilføje endnu en ingrediens, og det er nysgerrighed. Nysgerrigheden efter at vide, hvad der sker i en anden persons køkken, i en anden persons stue. De her billeder af andre mennesker er vigtige, jeg ser nysgerrighed som et moralsk imperativ," sagde han og uddybede det med, at nysgerrigheden udvider vores horisont og vores personlighed.

"Europa har en lang tradition for vrede demonstrationer mod de onde og for de gode. Og så kan vi falde i søvn og føle os enormt gode. Hvis vi virkelig prøver at forestille os den anden, vil det ikke blot løse problemer. Det vil også gøre os til bedre ægtefæller, bedre forældre. At forestille sig den anden gør os til bedre mennesker. Og hvis I lover at tage denne bemærkning med et smil, så vil jeg fortælle jer: At forestille sig den anden vil gøre os til bedre elskere."

En af de bedste måder at sætte sig ind i andre mennesker på er ved at læse bøger, mente både Sigrid Rausing og Amos Oz. Det er bedre end at rejse, for hvis du køber en billet til et andet land, ser du stedet som turist. Du kommer til at se monumenterne og de offentlige steder, landskaberne og bjergene, vandfaldene og de små byer. Og hvis du er rigtig heldig, får du en god samtale med nogle få lokale, inden du køber en billet hjem igen.

Alt om Sverige

"Men hvis du læser en roman fra et andet land, så bliver du samtidig inviteret ind i menneskenes hjem. Du kommer ind i deres stuer og køkkener, du bliver endda inviteret med ind i deres soveværelser. For mig er det den bedste måde at rejse på. Jeg har været i Sverige fem eller seks gange, men alt, jeg ved om Sverige, stammer fra at læse litteraturen og se filmene. At læse er den bedste modgift mod fanatisme," sagde Amos Oz, der ser to virksomme modgifte: Den ene er at forestille sig den anden. Den anden er at have humoristisk sans.

"Jeg har aldrig set en fanatiker med humor, fordi humor er evnen til at se dig selv, som andre muligvis ser dig. Evnen til at smile af dig selv eller endda grine. Så hvis jeg kunne komprimere humor i små piller, ville en hel befolkning blive kureret for fanatisme. Og jeg ville måske en dag kvalificere mig selv til Nobelprisen. I medicin, ikke i litteratur," sagde Amos Oz og udløste endnu engang højlydte klapsalver.

Hvis der er noget, Amos Oz vil kunne skrive en bog om, så er det, hvordan man forfører sit publikum.

Svenskerne ser ofte sig selv som meget tolerante, sagde intervieweren. Er der bedre muligheder for tolerance her end andre steder, ville hun vide.

"Jeg ved ikke, hvordan det er med den svenske befolkning, men den svenske presse har en tendens til at moralisere. Der er en tendens til at hæve pegefingeren, men jeg mener ikke, det er den rigtige måde at gøre det på, når det eksempelvis gælder Mellemøsten. Både israelere og palæstinensere har brug for empati og hjælp snarere end en hævet pegefinger," sagde Amos Oz.

Det virkede, som om tilhørerne var mere end enige, for det var med denne bemærkning, han høstede eftermiddagens største bifald, inden han og Rausing fortsatte med at tale om sort og hvidt, rigtigt og forkert.

Imens holdt ærkebiskop og fredsfortaler Desmond Tutu en brandtale i et andet af messens lokaler om sin støtte til munkene i Myanmar og om personligt at gå forrest i at boykotte OL i Kina, hvis landet ikke snart fordømmer militærstyret. En tale, der virkede som om den var aftalt med Sigrid Rausing og Amos Oz.

Amos Oz' 'Hvordan man kurerer en fanatiker' er oversat til dansk af Hanne Friis og udgivet på Forlaget Gyldendal.

Amos Oz' roman 'Min Michael' udkommer senere på efteråret